Kan kun sige, jeg har nøjagtig samme erfaring med hingst. Min gamle hingst (afdød) var min soulmate, han fulgte mig som en hund når jeg tjekkede hegn, kom når jeg fløjtede (også selvom konen var på folden)og var i det hele taget den skønneste hest jeg har ejet. Han gik også på fold op ad hopper, uden ekstra hegn og de sidste år af hans levetid, fik hans sin helt egen kone at gå sammen med.(han gik ellers sammen med en ponyvallak)

Men vil lige tilføje, at jeg har hans ene søn nu, han er vallak, men ligner sin far af sind og er tæt på, at være lige så knyttet til mig som farmand. Så tror også det har en del med omgangen med hesten at gøre, og hvordan de opdrages.

Jeg havde for en hel del år siden en virkelig skøn hingst meget i kaliber med dem i nævner.

Når jeg red tur på ham så så han feks. ting flere km væk, hvor andre heste jeg red fokuserede på ting helt tæt på. Ham her så det hele! Var det glat om vinteren så listede han af sted og kom der en tør plet så kunne han godt lave et lille buk-spring dér og så fortsætte med at liste afsted.

Desværre så blev jeg tvunget til salg eller at kasterere ifb med flytning, og det sidste nænnede jeg ikke da han dels blev brugt i avlen og dels ville jeg tvivle på, hvor fornuftigt det var at kasterere en hingst i hans alder.

Senere besøgte jeg ham i hans nye hjem, hvor en pige på ca. 12 år havde part på ham og red ture sammen med hopper.

Jeg blev dog overrasket over at høre, at han KUN ville drikke af dén spand han havde med fra os. Han nægtede feks. at drikke af truget på folden. Det fik jeg dog først at vide efter jeg havde snuppet lidt vand i truget til at vaske mine hænder for hestesavl og han derefter gik hen og drak af truget... Sikke et brøl der lød fra de to-benede.

Desværre gik det sådan at 14 dage efter mit besøg, så blev han alvorlig syg og blev indlagt på Ansager, men hans liv stod ikke til at redde. .

Mange har sagt at han dødede af sorg over at være solgt.

Det er noget af det værste jeg har oplevet som hesteejer og en oplevelse som virkelig gør ondt at tænke tilbage på.

Jeg indrømmer, at min erfaring med hingste har været, når de er i føl-størrelse - eller plage.

Men lige præcis evnen til at knytte sig til mig, er en af grundene til, at jeg helst vil have hopper. Eksempelvis kan alle og enhver ikke hente min hest på folden...Selv en tidligere madmor, som hoppen kendte rigtig godt, kunne ikke bare hente hesten. Hun vælger nemlig selv, hvem hun vil snakke med - og det skal helst være mig

Jeg synes, at hopper har SÅ meget mere personlighed i forhold til vallakker. Jeg synes, at det lyder vildt, hvis der forsvinder så meget, når de bliver kastereret? Eller handler det "bare" om, at hingste og vallakker er mere pleasere - og derfor er nemmere at arbejde med?

Min vallak har en kæmpe personlighed, måske fordi jeg har avlet ham selv og selv præget ham. Han blev kastreret sent (3år), men har ikke mistet noget af sin personlighed på det grundlag, så tror mere det har med opvækst/opdragelse at gøre.

Hans mor havde da også personlighed, men hans far var bare en ener. Og skulle jeg vælge mellem hingst el. Hoppe, ville jeg til enhver tid vælge en hingst !

Det er dejligt at andre også har gode oplevelser med hingste,her er en vinterbillede hvor hingsten går sammen med hopper, føl og åringshingsteplage.

De fleste af mine føl bliver født ude i en fold hvor der også er en hingst, det går fantastisk godt, hoppen får helt ro! og jeg har erfaret at de føl der bliver født ude drikker hurtigere en dem der er født inde, jeg har set så mange eksempler at det ikke kan være en tilfældighed.

Jeg har selv haft et par hingste. Den ene var en traver, som jeg kørte løb med og den anden var en palominohingst, som jeg red lidt dressur på.

Og min oplevelse var at de var et par store personligheder. Jeg oplevede at mit forhold til netop de to heste havde langt mere dybde end hvad jeg har oplevet med andre heste.

Om de var "pleasere" - ja det vil jeg sige at de også var. Sådan har jeg bare ikke tænkt det. Men de honorerede bare alt man bad dem om. Jeg oplevede det som at de tænkte med i opgaverne.

Senere havde jeg en palominohingst, som blev kastreret som 4½ årig, da han var for hormonbombet og derfor havde et træls liv. Han bevarede dog sit dejlige udtryk, "her kommer jeg"-attitude og sin "intelligens"

Palo-hingste(brødre), som altid startede med ben-hapser-leg når de blev lukket ud på fold. Bagefter gik de og græssede fredeligt side om side.

Måske pleasere, eller måske er hingste bare meget mere opmærksomme på kropssproget.

Min oplevelse var i hvert tilfælde, at han efter et par år nærmest kunne læse mine tanker.

Eller måske er det bare måden jeg omgås mine heste, altid med en rolig forventning om, at de selvfølgelig gør hvad jeg beder dem om, og det gør de så

Jeg har nogle af de samme oplevelser, jeg har pt en vallak(kastereret som 12 års, efter at have været i avlen), som elsker at give mig opmærksomhed og han er der altid, men det der tøsepussenusse noget må jeg godt lige gå et andet sted hen med i hans mening. Han er obs på alt omkring os og går gerne imellem hvis hans søn på godt et år lige bliver lidt for aktiv overfor mig, sønnen får ellers meget lang line af sin far normalt. Sønnen oplever jeg faktisk det samme med, han er enormt opmærksom på mig og alt hvad der foregår, på en sådan "jeg har styr på det her, lav du bare det du gør" måde og han "hjælper" gerne når jeg laver ting på folden etc.

Min gamle hoppe havde jeg dog præcis samme forhold til, hun var gerne den første der kom og den aller sidste der gik på folden, hendes datter, som nu er min avls/ridehoppe hænger også gerne rundt omkring mig tæt på, men vi behøver altså ikke nusse hele tiden hvis man spørger hende, hendes 2 års datter har været meget anderledes på trods af hun har været i hænder fra første minut, hun var gerne den sidste der kom og den aller første der gik, det ændrer sig langsomt, men hende smor var ligesådan som føl, meget reserveret og tilbageholdende.

fælles for alle mine er dog at de knytter sig meget tæt til dem som håndtere dem, fremmede er de ikke særligt glade for.

Et eksempel som jeg nyder at tænke tibage på var da min nu ride/avlshoppe blev købt tilbage efter at have været væk i over 5 år, hun er født og opvokset her, men blev solgt som 8 års, da hun blev lukket på fold med hendes mor, var det som om hun bare kendte grænserne, men da min far så hopper over hegnet i den anden ende, sætter hun fuld fart på og er hos ham i løbet af få sekunder, og så havde han ellers pænt at klø hende på halsen, som han altid gjorde tidligere, og hun tullede bare pænt afsted sammen med ham da han gik ned over marken, med en mule næsten lagt på hans skulder.

Der var ingen tvivl om at hun vidste lige præcis hvem han var og at båndet stadig var der mellem dem, noget der ændrede min fars mening totalt i forhold til at jeg havde købt hende tilbage, noget han havde været imod indtil da.

Så som Cooper, tror jeg rigtig meget har med opvæksten og håndteringen at gøre i forhold til hvordan de knytter sig til mennesker, men generelt, synes jeg hingste er så meget nemmere at arbejde med, da de på mange måder er pleasere og har et helt andet fokus end de fleste hopper jeg har mødt.

mvh

Mie