Jeg bliver ofte i arbejdsrelation betegnet som meget tålmodig - jeg forklarer, forklarer igen, bruger andre ord, tegner og fortæller og bliver pænt ved og ved med at forklare og vise og udfører.
Det er rigtig godt, når man står, som den med "mer- viden", og skal videregive det til folk uden den baggrund jeg selv har.
Så jeg arbejder tålmodigt med de folk og den viden jeg skal give fra mig 
Stædig kan jeg dog også være, mere her er det KUN mit eget ønske, ikke den anden/folk jeg tager hensyn til. Her bliver jeg stædigt, og lidt irriterende ved og ved, ind til at folk gør som jeg vil.
Mine chefer er meget imponeret over de resultater, som jeg kan få ud af at være stædig.
Så for mig er stædig, noget jeg gør brug af - men på en ren egoistisk måde.
Hvor tålmodig er noget jeg bruger mere på en "for hvor alles sammens bedste".
Det som kræver mest arbejde af mig er tålmodighed - stædighed er "nemt", det er jo bare ren og skær "vilje og mig selv og mit"
Omsat til heste - så er tålmodighed at lærer en unghest op i dressur, stædigheden er at træne den til et specifikt mål/stævne ud i fremtiden.
mvh charlotte
