Jeg kan give dig et par hvorfor.
1 : Har været udsat for overgreb, som barn og prøver at gøre sig uatraktiv og gemmer sin krop i fedt.
2: Har andre psykisks problemer, og bruger mad til at trøste dulme smerterne..
Over spisning er en sygdom, lige som alkoholsime.

Tak for svar.

Imporende, at du turde give et svar.

Undrer mig bare nogen gange og vil gerne have svar, på hvorfor...?

Ligesom med alle andre afhænhigheder, ligger problemet i psyken.

Det at spise mad giver en dejlig følelse i kroppen, fordi sådan har evolutionen præget os. Den gjorde det rart at spise, for så overlevede man i naturen.

Hvis man så er meget ked af det, depressiv, eller har andre større eller mindre psykiske problemer, så kan man få et 'kick' eller en rar følelse ved at spise mad.

Og ligesom folk på stoffer, skal man hele tiden have mere og mere. Og så ender man som meget overvægtig.

For mig er der ikke forskel på at være afhængig af mad, cigaretter, stoffer, alkohol eller cutting.

Eneste forskel er at mad-misbrug er nemt at se, fordi folk bliver overvægtige. Misbrug af stoffer og alkohol er sværere at se, fordi skaderne sidder inde i kroppen.

Jeg er ryger, og du nævner nikotin, så jeg ville lige give mit bud på hvorfor jeg ryger.

Altså, jeg er jo på ingen måde storryger. Jeg ryger max ti på en dag, og det virkelig sjældent det sker.

Og nu har jeg tænkt mig at være ærlig, så undskyld hvis jeg støder nogen .. Men altså, jeg er en af de personer der har en rimelig høj IQ. Jeg er også god til at multitaske. Problemet med de to ting sammen er, at jeg kan tænke på ti forskellige ting på samme tid. Jeg ryger mest når jeg er på studiet, for når jeg står med et problem jeg skal løse, så bliver jeg nødt til at fokusere kun på det, og det er ikke altid min hjerne lige vil være med til det Og så er det jeg går udenfor og ryger en cigaret. Det giver mig ro i hovedet på en eller anden måde.

Nu har jeg jo sommerferie, og har ikke røget i tre dage for eksempel .. Så man kan vel egentlig ikke kalde mig fastryger heller .. Men altså, det er derfor jeg gør det

Ja, forstår udmærket grunden til div. misbrug.

Men forstår ikke, at man kommer så langt ud, at man rent fysisk ikke længere kan gebærde sig længere, dvs. man kan ikke fysisk komme omkring længere, måske kun med kørestol pga.overvægt ?

(pga. overspisning)

Undrer mig, at man sætter sig selv i sådan en situation...?

Ønsker man ikke friheden længere, til at bevæge sig frit omkring ?

Jeg tror ikke, at en madmisbruger tænker "jeg bliver fed af det her".

En madmisbruger fungerer som enhver anden alkoholiker, stoftmisbruger osv. De søger det "kick", som hjernen udløser ved en bestemt handling. Og vil derfor udføre den handling igen og igen, fordi belønningen er større end det umiddelbare ubehag, som overvægt, tømmermænd, abstinenser vil medføre. Desuden bliver man jo hverken alkoholiker på en uge eller 100kg. overvægtig på en måned.

Det sker så langsomt, at vedkommende næppe selv ser det komme - fordi belønningen igen overstiger "jamen, jeg ved det jo godt, men én sandwich/drink til skader jo ikke..."

Jeg synes at alle de andre afhængigheder giver langt mindre mening end afhængighed af mad - mad skal vi trods alt bruge.

Er man afhængig af alkohol eler nikotin har man valgt at begynde at indtage noget, der er unaturligt for en. Altså - hvorfor overhovedet gøre det? (Og jo, jeg er godt klar over, at der findes mange årsager, jeg fortæller blot, at det giver mindre mening for mig end afhængighed af mad.)

Der findes mange årsager til at man er afhængig af mad. First off - man SKAL spise for at overleve, så lidt afhængig er man vel altid.

Mad er, som en anden også skriver det, noget der giver en følelse af velværd, og eftersom vores evolotion er sket så hurtigt, er vores hjerne stadig som de var ved istiden. Altså er vores hjerne skruet sådan sammen at vi altid vil ønske mere og mere mad, for hjerne er ikke klar over, at der ikke er mangel på det. Samtidig vil den også altid bede om det mest fede/sukkerrige - for hey, hvis der ikke er særlig meget mad, så skal vi da gå efter det, der er flest kalorier i. Samtidig er vi bygget til kun at bevæge os når det er nødvendigt - i sin tid skulle vi dagligt gå/småløbe meget for at samle mad og jage, og sommetider løbe hurtigt for at stikke af fra fare. I dag er der ingen fare (i hvert fald i DK..), altså har vi ingen grund til at bevæge os.

Så ser du, vores hjerne er simpelthen BYGGET til at kræve en masse kalorierigt mad og kun ønske at vi bevæger os når det er nødvendigt. Selvfølgelig er folk forskellige, så nogle kan lide at bevæge sig for sjov, og nogle har svært ved at tage på selv om, de måske ikke spiser sundtt. Men overordnet set er det sådan, vores hjerne er skruet sammen.

Samtidig er der det "problem" at langt det meste mad, vi i dag finder i butikkerne, er spækket med tomme kalorier (sukker) og diverse giftige tilsætningsstoffer. Ofte er det endda i ting, man ikke tænker over, det er i, ved mindre, man aktivt undersøger det. Og slik, chips, sodavand osv. er noget af det mest fremtrædende, man kan komme til, og man skal altid lige lokkes en ekstra gang imens, man står i køen. Kommer man ind i en rytme med at spise disse ting - hvilket mange gør - så er det svært at komme ud igen, for det bliver en afhængighed og noget, kroppen vil blive ved at kræve. Er ens krop vant til masser af sukker, så kan man blive helt dårlig af at stoppe med at indtage det - træt, uoplagt, i dårligt humør osv. Har man samtidig forpligtigelser som arbejde, børn osv., så er det svært at tage et par uger ud af kalenderen il at være træt og ugidelig.

Der er så mange negative effekter af langt det meste mad, vi i dag kan købe, at det er svært ikke at blive afhængig. Afhængighed ment som at maden skaber en kropslig reaktion, der gør at man kun trives ved at indtage dette og eller ikke fungerer "normalt".

Mange vokser op til at være afhængige af disse ting. Hvor mange børn kender du, der ikke må få slik, sodavand, færdigretter (fyldt med sukker og kunstige midler), McDonalds osv.? Børnene styrer ikke selv deres kost, og vænner kroppen sig til denne kost, så vil de højst sandsynligt fortsætte med det ind i voksenlivet, hvis ikke, de blive bedre informeret inden da og formår at bryde afhængigheden.

En andne ting er, at det simpelthen er billigere at leve usundt. Eksempelvis koster kød med højere fedtprocent mindre end fedtfattigt, frugt og grønt er dyrt og hvis spaghetti/ris står til under halv pris af fuldkorn. De tomme kalorier (stort set alt hvad der er sukker eller ikke-fuldkorn) har den dumme effekt at det giver et hurtigt energiboost, der falder nærmest med det samme og efterlader en endnu mere sulten/træt end man var før indtagelsen. Så har man meget lidt penge at gøre godt med, spiser en omgang hvid spaghetti med fed kødsovs eller en skive hvidt toastbrød med mamelade, ja, så går der igen tid før, ens krop forlanger at få flere hurtige kalorier. Og efter det - flere, og flere, og flere... Og så er det billigere at købe nogle billige chips, der giver masser af hurtige kalorier, end at blive ved at spise mere spaghetti. Samtidig er det usunde skadeligt for kroppen, og vil gøre en mindre oplagt og nemt lede til, at man bevæger sig endnu mindre.. Det bliver simpelthen en ond cirkel.

Nogen vil påstå at sund mad ikke er dyrere, men jeg har nu selv eksperimenteret med foskellige kostvaner - og det bliver altid dyrere for mig. Også fordi, at der skal indtages mere sund mad end usundt for at nå de kalorier, kroppen har brug for.

Og de psykiske aspekter? Well, ikke nok med, at mad i sig selv giver velværd, så er det også en reaktion fra barndomme og brystamning at det giver tryghed. Det var trygt at ligge ved mors bryst. Så meget taler for, at har man det skidt - så hjælper maden. Desværre gør det det bare sjældent, man har man først spist een marsbar, ja, så vil kroppen altså have en til, og er man udbrændt og trist, så er viljen nok svær at hente til at få sagt stop.

Mange er også dårligt informerede. Mine bedsteforældre mener at kartofler, flæsk og fed sovs er sundt. De spiser aldrig grønsager og er altid godt rundt i det - jeg bliver træt og får dårlig mave hver gang, jeg har spist hjemme ved dem. Desværre er det ikke kun dér, den er gal - min mor har overtaget deres vaner, dog i mere moderne og doven stil, så hendes menu står oftest på pomfritter, fiskefingre, hvid spaghetti med katchup, hvidt brød med nutella, "chokopops" til morgen. Hun er meget rund. Jeg voksede op med den kost og kæmper ekstremt med at vænne min krop fra det. Jeg bliver simpelthen utrolig træt hvis jeg kvitter sukker. Det går i et par dage, men når jeg når 3. dagen uden at få støvsuget, trænet min hest osv., så ryger der altså lidt sodavant ned igen. Jeg kan desværre ikke bede andre om at passe mit liv for mig i de måneder det tager at vende hele mit 23-års lange system om.

Jeg har også taget 30 kg. på af to omgange simpelthen pga. medicin - det er så en anden ting ved det, som efterhånden er gældende for flere og flere. Jeg har aldrig været stor, har altid bare haft den lille topmave, men med medicinen blev jeg lidt små-rund, hvilket aftog af sig selv da jeg stoppede med at indtage det.

Så ja... der er mange logiske årsager at finde. Ganske simpelt er vores krop ikke indrettet til dette overskuds-samfund, og meget vi indtager er, uden vi ved det, fuld af ting, der gør at kroppen kræver mere og mere. Kravene omkring os bliver højere og højere, hvilket kræver hurtig energi og ikke meget tid/overskud til at lave rigtig, sund og "clean" mad fra bunden hver dag til alle måltider. Samtidig er mange jobs stillesiddende, man kan ikke engang arbejde på fabrik uden at det egentlig bar er at stå og passe en maskine.

So there you go.

Tak for info.

Her er lidt mere info.
Mange tykke/ fede mennesker, ser ikke sig selv som fede.
De har en helt anden selv opfattelse, når de ser i et spejl, ser de ikke hvad vi andre ser,
Kan sammenlignes med anorektikere.
De kan heller ikke se hvor magre de er, når de ser i spejlet ser de overvægt alle vejne.
Det kan være utroligt svært for normal vægtige, at sætte sig ind i.

Der er så meget i denne verden som, os med normale liv ikke kan sætte os ind i.

Men for kvinden der for bank, er der en anden virklighed, hun tror på det er hendes egen skyld..

ADMK: Jeg er ikke enig med dig i at de fleste overvægte/fede mennekser ikke ser sig som dette, når de kigger i spejlet. Det tror jeg simplethen ikke på og har heller ikke oplevet dette nogensinde, og jeg møder mange overvægtige. Langt de fleste er helt klar over at de er tykke og pinligt berørte over dette.

Er selv i katagorien fed og ved det da udemærket, det kan jo ikke bare sådan skjules, ej heller for mig selv. Ja burde gøre noget ved det, men det er ikke bare lige.....men det skal nok komme når jeg er klar til det

Jeg er så en af dem som er sukkerafhængig/madafhængig - og overvægtig!

Jeg ved da godt det skidt for mig! Og jeg kan også mærke på min krop at den skal "arbejde det mere" når jeg for eksempel går med hunden. Jeg kan se det i spejlet når jeg kigger i det. Jeg kan se det på de bukser som ligger bagerst i skabet, og den fine nye kjole som desværre blev købt for lille.

Jeg havde først på året 2013 tabt 17 kilo! YAY! Jeg var SÅ forbandet stolt af mig selv! Min krop havde det bedre, jeg havde mere energi og overskud - ja det var skønt! Desværre fik jeg så super travlt på min uddannelse, vi begyndte en ombygning og en masse andre ting - så tiden til super sund mad, lange lange gåture og des lige forsvandt. Og jeg faldt tilbage i mit gamle mønster med nem mad, slik for at holde dampen oppe i 14 timer om dagen, cola og andet godt.

Nu sidder de 17 kilo der igen... Heldigvis ikke flere end det! Men jeg er oppe på min gamle "kampvægt". Og jeg er træt af det! Men lige nu har jeg bare ikke overskud til at tage kampen! Det er lettere at tage det skide stykke slik som ligger i den åbne pose end skrælle en gulerod. Dog har vi en aftale om at hverdage er uden slik og chips - men gulerødder og frugt i stedet for. Og eftersom det kun har været i gang i en uge, ja så er der ingen effekt endnu.

Hjemmefra har jeg da lært at spise salat - men ofte har det bare været den samme iceberg-agurk-tomat blanding der er kommet på bordet. Sovs var der altid. Fedtfattig var ikke rigtig brugt. Og hygge hjemmefra var... MAD! Popcorn, en flødebolle, en is, et stykke brød med ost. Så hygge er i min hjerne = mad. Og ja hele min familie er til den gode side!

Jeg er rigtig god til at spise! Og ja, jeg spiser for meget og jeg spiser forkert. Men hold op hvor er 29 års dårlige madvaner svære at ligge fra sig! Jeg kæmper - og jeg har fejlet mere end en gang! Men en eller anden dag skal det nok lykkes mig at bryde cirklen! For jeg har bestemt ikke lyst til at ende i en kørestol eller med krykker!

præcis som alkohol, stoffer etc frigiver nogle ting i kroppen og giver en følelse af enorm velvære, så gør mad det også, og hvor man kan fjerne alkohol etc fuldstændigt fra ens liv og hvor man bevæger sig, er dette en umulighed med maden, for det er jo vores næring, og det gør det så forb*ndet svært at holde med så at overspise eller for dan sags sskyld at gå på sukker afvænning, for maden skal jo ind.

Rigtig mange af de som overspiser/trøstespiser har en eller anden tricker psykisk, nogen ved hvad det er men kan ikke finde hjælpen eller styrken til at håndtere den, andre har ingen anelse om hvad trickeren reelt er, fordi deres sind lukker fuldstændigt af til at kunne bearbejde det.

Jeg har selv haft en tendens til faktisk at spise alt for få kalorier ofte kun halvdelen af hvad en voksen kvinde skulle have og når jeg så gik i trøstespisnings mode åd jeg pludselig flere tusinde kalorier for meget og fordi min krop var vant til at sulte holdt den på alle de kalorier der kom ind og på trods af en meget aktiv hverdag, blev det umuligt at tabe mig.

I rigtig mange år var det så meget nemmere bare at drukne smerten og fortvivlelsen i trøstespisningen, også selvom jeg bagefter havde det helt ad h. til med mig selv og derefter jo sultede mig for at tankegangen sagde sådan slipper du af med det. Men samtidig voksede behovet for lige netop den følelse af velvære, som overspisningen gav mig og den følelse lige når man sidder i det er helt fænomenal god, lidt som når man rammer lige det rigtige punkt i ens fuldskab, hvor man bare har det helt fantastisk og verdenen er det bedste sted man kender. På et tidspunkt begynder man at sætte den følelse højere end noget som helst andet og det er den man jagter.

Jeg har fået hjælp til mange af mine problemer både mentalt og fysisk, og er idag 50 kg lettere og ja der er så mange ting som er så meget lettere end da jeg var størst. Men den der trang til at ramme det fantastiske sted kan nogle gange være rigtig svær at håndtere og kontrollere, heldigvis har jeg en fantastisk opbakning i min familie, kæreste og venner, samt en god psykolog jeg føler jeg kan tale med alt om når behovet er der.

Så det jeg egentlig vil sige er at langt de fleste overvægtige udemærket godt ved de er overvægtige og at det er usundt og de bryder sig ikke om synet i spejlet, men afhængigheden hjælper en med at drukne den følelse af selvlede, om ikke andet så for en tid, og eftersom man ikke bare kan fjerne mad fra livet, er lige netop mad-afhængighed enormt svær at slippe af med.

mvh

Mie

Når man netop har en madafhængighed, ved man da godt man er overvægtig og pissetræt af det.. Spejle hader man og når man så får det dårligt med sig selv, har man tendens til og trøstespise, for og få det bedre... Når man er nået så langt ud som du skriver med og skulle sidde i kørestol og deslige, tror jeg for mange, at de har givet op og føler "kampen" er for stor med kiloene.. Desuden har kroppen så også vænnet sig til at få mange kalorier, så man får også store fysiske abstinenser ved og stoppe.. Derfor, tror jeg, det er en meget ond cirkel og komme ud af, for det er svært og finde overskud og energi til en ny livsstil, når der intet overskud og energi er i forvejen...

Tror alle med en eller anden form for afhængighed, da godt ved det ikke er godt for dem. Men det er en afhængighed og for og komme ud af sådan noget, kræver det stor beslutsomhed, mod, selvtillid og overskud, til og stoppe, hvilket det ikke er alle der har..

Hvis alle havde det, ville man jo heller ikke se så mange der døde af deres afhængighed (om det så er stoffer, alkohol, rygning eller mad).. Lur mig om ikke alle der har en eller anden form for afhængighed, godt ved det er dårligt for dem og deres krop, men bare har opgivet og tage "kampen" op..

Jeg har haft et misbrug af mad nærmest hele mit liv. I perioder har jeg nærmest sultet mig selv for at tabe mig og derved blevet normal/undervægtig, men i de perioder hvor jeg har har haft det skidt, har jeg ædt som en flodhest af alle de forkerte ting. Velvidende om at det var forkert.

For mit vedkommende er det trygheden i at spise. Det er ikke alle der føler den tryghed i mad, så det kan være svært at sætte sig ind i. Det var som om at den der følelse af at være "overfyldt" til punktet hvor det faktisk gjorde fysisk ondt, dulmede følelserne indeni og gjorde mig afslappet.

Og når man så gør det hver dag, så skal der mere og mere til i og med at mavesækken udvider sig.

Kender ikke den videnskabelige forklaring på hvorfor nogen af os gør det. Min mor siger at det er ens krybdyrshjerne som går tilbage til dengang med blev trøstet med amning eller en sut. En tidligere psykolog jeg havde, sagde at det var fordi det giver et dopamin boost i ens belønningscenter.

Synes netdoktors forklaring er utroligt rammende:

Men hvorfor bliver man så ved med at bruge overspisning til at fjerne ubehag og negative følelser på? Forklaringen ligger i begrebet negativ forstærkning. Den konsekvens, der følger af en bestemt handling, kaldes forstærkning, og forstærkere virker som belønning. Adfærd, der forstærkes, er tilbøjelig til at gentages. Negativ forstærkning er, når man bliver fri for noget negativt eller ubehageligt. Den kemiske del af forklaringen på forstærkning involverer signalstoffer som opioider og dopamin i hjernens såkaldte belønningssystem. Mad - og især velsmagende mad - stimulerer dette belønningssystem. Mekanismerne ligner på mange måder dem, som er påvist for alkohol og narkotika.

Håber det kan give en form for forklaring

Må jeg spørge: forstår du al mulig anden afhængighed? Narkomanen der fixer sig ihjel f.eks forstår du det?

Hvorfor er det lige mad du slår ned på som uforståelig?

Ingen afhængighed er til at forstå sådan rigtig dybt hvis man ikke har den, men på et intelektuelt niveau er de jo alle ens, og dermed til at forstå. Det ligger jo i ordet , det er en afhængighed, derfor stopper folk ikke i tide med hvad det nu end er.

Jeg må sige at jeg forstår endnu mindre andre misbrug end mad, fordi stort set alle oplyste mennesker i dag VED at nikotin er skidt for sig, og at hvis man begynder er chancen for at blive afhængig, lige ledes med Alkohol, stoffer, og så videre, men mad, er noget vi SKAL have for at overleve. Og jeg tror også at det er sværere at komme ud af end de andre ting, nu kender jeg flere der har været i afvænning og så er det NUL af deres stof, når de er afvænnet så må de fleste aldrig indtage deres stof igen, men med madmisbrugeren der skal personen lære at styre sit indtag, og det må dælme være svært når man anbefalere andre misbruger ikke at rører deres stof igen. Og uanset hvilket misbrug du har, kan det ende galt, mad misbrug = fedme, Rygning = KOL, lunge-kræft, hjerte kar sygdomme med mere. Alkohol- Alkohol demens, som en af de slemme, lever og nyre bliver overbelastet, og kan stå af og så videre. Når man er misbruger så ved man godt det er slemt, men når man tager sit stof, så kan man ikke stoppe man skal bare have mere, hvis man kunne stoppe ville så mange familier nok ikke være ødelagt af alkohol

Men eny hoo, en kommentar til den med tykke ikke ville være ved de var tykke, jeg kender INGEN overvægtige der ikke er klar over at de er overvægtige, men kender der imod flere undervvægtige der ikke kan se at de er det. At man ikke gør noget ved sin overvægt er ikke ens betydene med at man ikke er klar over man er det, men nogle overvægtige trives faktisk med det, jeg siger ikke alle, men det er faktisk nogle der er tilfreds med dem selv som de ser ud.

Nu er det skam ikke noget jeg selv har fundet på, det med Overvægtige og selv opfattelse.

politiken.dk/indland/ECE1336660/ overvaegtige-afviser-for-mange-kilo- paa-sidebenene/

Der findes mange flere undersøgelser om dette..

Men jeg er da glad for i ikke kender nogen, som ikke kan se sig selv som tyk...