Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Salg eller aflivning? Vil i hjælpe mig?
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 22:40

Hej herinde..

 

jeg ved det er et følsomt emne, men jeg håber i kan hjælpe mig med hvad jeg skal gøre med min Hoppe på 14 år..

 

Jeg fik hende for 10 måneder siden.. Hun skulle iflg. Sælgeren være den perfekte begynder hest, hun skulle bruges til skovture og hygge og min datter på 8 som også rider skulle ride hende sammen med mig. Jeg prøvede hende et par gange, og hun virkede sød, men også lidt bestemt. Af sind var hun super super sød, sød i stalden, sød på trækture hvor børnene red og jeg trak, men men men.. Jeg var lidt uheldig at hun smed mig af i den første galoptur på hende, hun bukkede vildt meget. Jeg røg af og brækkede nogle ribben og kunne ikke ride i en periode.. Jeg valgte derfor at sende hende i tilridning i to måneder på en rideskole.. Allerede efter den første uge, siger de til mig at de ikke er sikker på at der kan rettes op på hende.. Hendes balance er vildt dårlig, og hun kan faktisk ikke galopere ordentligt, hun kan ikke lave anspring, og oven i købet så vil hun bestemme ALT.. Da de to måneder så er gået skal jeg selv igang med at ride hende lidt, men det får bare ikke ret godt.. Hun er sindsygt stærk, og når hun traver eller galopere skyder hun skulderen og mister galoppen, oven i det, så løber hun sig igang, hun kan ikke finde ud af at lave anspring.. Hende der har haft hende i tilridning siger at jeg ALTID vil have den kamp med hende.. Hun skal rides i volter og volter og kan ikke ride ned af langsiderne uden at "tage biddet" og bare løbe. Vi har prøvet andre bid, hjælpetøjler og alle mulige slags ting, men hun spasser bare ud.. Nu har hun så stået på rideskolen i 10 måneder, blevet redet mindst 5 gange om ugen, og jeg kan stadig ikke "nyde" at ride på hende.. De eneste der har kunne ride hende nogenlunde er tre staldpiger, som har reder i +10 år alle sammen, men selv de har problemer/udfordringer med hende.

 

jeg begyndte så at undersøge tingene lidt nærmere, og det viser sig så at jeg er den 7. Ejer af hende.. Det siger mig nok lidt om at hun altid har været en "problem" hest. Jeg har talt med tre af de tidligere ejere og de siger det samme og har oplevet det samme som mig..

 

Jeg er blevet rådet til, af hende der har haft hende i tilridning, at hun skal aflives. Jeg synes mine tanker flyver rundt og det ene øjeblik kan jeg gost se fornuften i det, men detnæste øjeblik tænker jeg at det "bare" er den nemme løsning. Men hvis jeg vælger at sælge hende, så risikere jeg vel at hun igen igen bliver formidlet videre og det synes jeg næsten er synd for hende.. Jeg frygter også at hun ender i hænderne på nogen som måske tænker at hvis ikke hun vil høre efter, så må hun føle..

 

Jeg ved godt at jeg måske skulle have undersøgt mere osv da jeg købte hende, men detgjorde jeg ikke, og det kan jeg ikke lave om på nu, men jeg har lært meget af det..

 

Men hvad pokker ville i gøre?? Jeg er selv lidt imod at aflive "raske" dyr, men er hendes adfærdsproblemer "grund" nok? Fortjener hun at Få fred nu, eller skal jeg forsøge at sælge hende? Jeg var endda parat til at forære hende væk, hvis der var nogen der stod og manglede en selskabs pony, bare for at undgå hun skulle aflives.. Men hvad er bedst for hende?

 

Please se hjælp mig, da jeg er i syv sind...

1
1
Svar på denne tråd
 
 Tra la la lalulalej
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 22:44

Er hun undersøgt fysisk? Passer alt udstyr og er det tilpasset hende? Har i forsøgt at lærer hende grund signalere fra jorden? Altså starte helt forfra med hende?

 

Jeg stiller ikke de her spørgsmål for at være irriterende eller fordi jeg tror i ikke gør det godt nok, men for at få en ide om hesten og hvad der er prøvet :)


Mor til en smuk dreng, 28.08.2012

 

venter endnu en dreng, termin: 07.08.2014.

 

Savner min prinssesse hver dag :'( i hjertet gemt men aldrig glemt, Daphne 07-10

4
0
Svar på denne tråd
 
 Iuuyutytyrtr
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 22:45

Er den tjekket af dyrlæge? Kiropraktor?

 

lyder meget som en hest der "flygter"

 

Mvh Kit


"I used to have an open mind, but my brain kept falling out"

1
0
Svar på denne tråd
 
 Den første måned..
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 22:51

Var det træning fra jorden af.. Altså helt forfra.. Der var ikke rytter på.. Både i longe og tillids øvelser. Hende der har trænet hende, har haft mange "problem" heste, hvor hun på det psykiske plan har "vundet" kampen og så kom det fysiske bagefter.. Med hende her, er det første gang i hendes 28 år som træner at hun har givet op. Jeg har fuld tillid til at hun ved hvad hun gør..

 

vi har prøvet tre forskellige sadler før vi fandt en der passede hende. Hun er blevet undersøgt af dyrlægen, fjernet en ulvetand, da de tænkte at det måske var den der gjorde at hun opførte sig sådan.

1
1
Svar på denne tråd
 
 et andet spørgsmål
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 22:55

er hun blevet tjekket af tandlæge ?

jeg har nemlig redet en hest for mange år tilbage, som hver gang hun havde bid i munden var en ren heks at ride. Men red man uden bid var hun bare alletideres.

 

men jeg ville nok ikke sælge hende videre. som du selv skriver så er du 7. ejere af hende.

det er forkert at sælgeren sælger hende som en begynderhest. Men her man igen et problem som går igen mange steder, nemlig at sælger vil sælge sin syge bedstemor.

 



0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, som jeg skrev længere oppe..
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 23:01

Så fik hun fjernet en ulvetand, og ordnet tænder.. Vi har prøvet at longere hende bare i sådan en grime agtig ting (kapsun?), for at undgå bid, men her var ikke nogen forskel..

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ærgeligt
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 23:31

 

Jeg har før stået med en hest, hvor jeg overvejede aflivning da det virkede som det eneste "rigtige" at gøre. Inden fik hesten dog een chance idet jeg fik Tove Nielsen fra Naturgaarden ud. Dette ene besøg var hestens (og vores) redning.

Inden var hesten livsfarlig og jeg ville ikke ricikere nogen kom til skade (ej heller ved salg) derfor var det en stor, ja KÆMPE glæde af Tove meget hurtigt kunne finde frem til hvad der var galt med hesten og "fixe" det.

Med temperamenet er det svært at stille en diagnose og få hjælp.

 

En anden gang stod vi med et nyfødt føl som var blevet syg og vi frygtede hver gang vi gik i stalden at det nu lå og var dødt.. Dyrlægen var inde over men det han gjorde for føllet hjalp intet. Tove kom ud (hvorfor ringer jeg stadigvæk først efter doktor dyr? . I don't know!) og føllet kom i behandling på hendes anbefaling og overlevede! .

 

For et par år siden kom en af de de mindste til skade på folden og jeg opdagede det først flere timer senere, da det var den dag vi kørte halm og jeg bare var glad for at de for en gangs skyld ikke gik i vejen for maskinerne. . Den lille hoppe var sparket i hovedet og hendes øje var fuldstændig ødelagt. Dyrlægen blev i hast tilkaldt og hoppen kom i behandling. Det bedredes lidt men først da han gav op ( , I know!) tilkaldte jeg Tove som var optimistisk og jeg blev instrueret i, at behandle hoppen i laaaang tid. Flere måneder gik og jeg måtte tage mange hensyn til hendes ødelagte øje som feks. ikke tålte sollys ret godt.

Billede

Rart at få hjælp! .

Desværre lykkedes det ikke at redde hoppens syn, men Tove mente at hvis hun var komme indover tidligere så havde det været reddet! Min skyld, men da dyrlægen på et senere tidspunkt var på besøg så troede han faktisk, at hun kunne se da det så langt bedre ud en han i sin vildeste fantasi havde turde håbe på..

 

Jeg har mange andre eksempler på Toves fantastiske evner og jeg vil ALDRIG opgive en hest, hverken til sygdom eller 'temperament' før end at hun har været inde over!

Det er derfor det bedste råd jeg kan give dig. Kontakt Tove Nielsen, hun kører over hele landet.

 


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

.

 

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

.

 

Ridevant Welsh Cob, 4 år/157 cm i stg. sælges

1
1
Svar på denne tråd
 
 Rask ? ...
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 23:34

Altså - min dybeste overbevisning er at heste ikke opfører sig sådan uden grund .. En hest der løber er en hest der flygter fra noget ..

 

Så jeg ville ikke have nogle skrupler med at aflive hende hvis jeg følte jeg havde udtømt de muligheder for en løsning der ellers var ..

 

Vi har selv netop aflivet en her i sidste weekend, synd og skam for han var fin, men hans adfærd var tydelig tegn på at han ikke var tilpas ...

 


*Gift med en ponypige og erstattet af en IrishCob*

5
4
Svar på denne tråd
 
 Aldrig sælge!
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 00:01

Nu spørger du om du skal sælge eller aflive, og mit svar er: Man sælger ikke sådan en hest! Kort og godt!

 

Så du må gøre op med dig selv, hvad du så vil, du har så vidt jeg kan se 3 muligheder:

  1. Behold hesten, få den grundigt undersøgt for at se om der er en fysisk årsag til at den reagerer som den gør, få den behandlet og håb på, at du kan få en ridehest ud af hende.
  2. Behold hesten, men indse at den aldrig bliver ridehest og sæt hende på pension, dvs. at du nu er ejer af en pæn græsslåmaskine/hyggehest.
  3. Afliv hende.

Hvilken løsning du vælger, er op til dig, det kan vi andre egentlig ikke hjælpe dig med. Vi har hver især forskellige måder at holde hest på, så det er meget individuelt hvad man vælger. Nogen afliver, andre kæmper og atter andre vælger at beholde hesten som hyggehest. MEN - en ansvarlig hesteejer sælger ikke sådan en hest videre!


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

12
0
Svar på denne tråd
 
 Tra la la lalulalej
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 00:28

En måned er ikke ret langt tid, jeg mener virkelig helt basis, få den end og slappe af i longen, reagere på signaler der og så på ryggen med samme signaler når det kører.

 

Er det en professionel der har tjekket den sadel?

Syntes det lyder som min den gamle, der stress løber, altså er Van til at få grænserne overskredet og derfor reagere som den gør.

 

om du skal sælge eller aflive ved jeg ikke, jeg ville gerne købe sådan en hest, men jeg hører vist til fåtallet.

 

Så det er nok det bedste at få hende lagt til at sove hvis du ikke selv orker mere :)


Mor til en smuk dreng, 28.08.2012

 

venter endnu en dreng, termin: 07.08.2014.

 

Savner min prinssesse hver dag :'( i hjertet gemt men aldrig glemt, Daphne 07-10

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 00:43

Det er en svær beslutning. Har to gange stået i lignende situation.

Én gang med min/min mors hest, som konsekvent opførte sig som en møgkælling ved al slags håndtering. Vores kemi passede absolut ikke sammen og hun blev derfor sendt i ridning. Efter et halvt år måtte selv beridderen kapitulere og meddele at hendes evner ikke rakte til at få en ridelig hest ud af det. Det endte imidlertid med at beridderens fætter, vist nok en gut med militær/disciplineret baggrund, købte hende. Gennem flere års konsekvent opdragelse hørte jeg at det lykkedes ham at gøre den nogenlunde samarbejdsvillig, men desværre døde den af forfangenhed, lige da han begyndte at få glæde af den. Var han ikke dukket op, var hun blevet aflivet, da hendes utilregnelige og respektløse opførsel ofte medførte farefulde situationer.

 

Den anden gang var det mine søstres pony, som gradvist fik en dårligere og dårligere attitude især overfor børn og ikke-heste-vante mennesker. Til sidst var det kun mig i familien, der kunne håndtere hende, så hun ikke var til fare for andre og sig selv. Da hun fik noget på luftvejene valgte vi at aflive hende, og selvom jeg ved det var den rigtige beslutning så savner jeg hende stadig. Vores kemi var tip top, og vi havde solid tillid til hinanden. Hun var dog aldrig blevet solgt videre, da hun ikke fungerede som børnepony, og var lidt for lille til voksne ryttere. Vi snakkede tit om, at pga. hendes attitude ville hun helt sikkert havne i de forkerte hænder.

 

Så ja, aflivning kan være den rigtige beslutning selv om hesten fysisk er rask, især hvis man har haft andre ind over og fået en second opinion. Omvendt kan der være én der ude, som har overskud og mod på at gøre forsøget, men som du selv nævner kan en "speciel" hest let havne i de forkerte hænder.

Det eneste jeg ærgrer mig over er, at vi kæmpede så længe med at få hestene til at passe til det vi skulle bruge dem til, og ikke accepterede at det ikke kunne lade sig gøre. Vi håbede indtil den dag vi solgte den første stadig at den kunne blive en god hest for min mor. Set i bakspejlets klare lys, ville det aldrig være sket, og min mor fik siden en stor, rar vallak, som hun blev super glad for. Ponyen var egentlig min yngste søsters, og hun kæmpede bravt for at lære at styre den og opbygge et tillidsbånd mellem dem, men den kom aldrig til at respektere hende. I stedet var de afhængige af at jeg altid var lige i nærheden til at gribe ind, hvis ponyen pludselig fandt på ballade, da det alt for let tog overhånd. Hun har idag overtaget min pony, og i løbet af få måneder har de opbygget et forhold, som det gennem et par år aldrig lykkedes at opbygge med den anden.

 

Det er kun dig der reelt kan afgøre hvad du kan/vil stå inde for, og den ene beslutning kan være lige så rigtig som den anden. Men vær ærlig overfor dig selv og accepter kendsgerningerne, i stedet for som os at håbe på et mirakel.

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 11:38

jeg synes godt nok at 10 måneder i træning er at prøve virkeligt hårdt.

problemet er, at hesten er 14 år gammel og derfor har haft et godt langt liv til at lægge sig uvaner til. Nogle kan være af fysiske årsager, resten af dårlig ridning og håndtering.

Du MÅ ikke sølge sådan en hest videre - det er ansvarsløst og risikabelt at give sorteper videre- tænk hvis den stikker af med et barn?

 

At være ridehest er bestemt ikke noget for denne hest og så er der kun to løsninger: at være foldhest eller aflives. Jeg kender masser af mennesker, som har heste de aldrig rider på og er glade for alligevel, men jeg har personligt hverken tid eller økonomi til at have en dyr græsslåmaskine. Tilgengæld har jeg 6 kvier, som enten går med kalv eller spises.

Så hvis din hest må slagtes, lades det til at den vil have det bedre i en fryser end med rytter på.

3
0
Svar på denne tråd
 
 Enig med leonidas
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 14:02

Jeg ser langt hen af vejen en hest der IKKE er skabt til at være ridehest ihvertfald IKKE hvis det skal foregå på en dressurbane, min første tanke var en travhest, men det kan også bare være en hest der er faldet uheldigt ud eksteriørmæssigt. Problemet er at sådan en kræver en dygtig rytter, og en dygtig rytter gider ganske enkelt ikke ride sådan en hest, så lidt en ond cirkel.

1
1
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 14:35

For 6-7år siden overvejde jeg at sælge min vallak.

Jeg var hamrende bange for ham - rent ud sagt.

 

Jeg er TAKNEMMELIG for, at jeg ikke tog den beslutning. I dag har jeg ham stadigvæk - og hvor har det bare været en rejse, der har været så fantastisk.

 

Han havde mange ting, der gjorde at han var meget meget svær for mig at håndtere og i perioder var jeg vitterligt hunderæd for ham.

En dag stod jeg med en hest, der stejlede næsten lodret foran mig og så sagde jeg STOP.

 

Jeg fik professionel hjælp - både til at løse fysiske problemer, der resulterede i smerter og nogle komplicerede adfærdsproblemer, som han aldrig kommer sig 100% over (psykiske ar på sjælen).

 

Den rejse har lært mig ALT hvad jeg ved om afærd, problemløsning og smerte hos heste - især smerterelaterede problemer.

 

Den erfaring jeg har gjort mig er, at din hest enten er ekstremt psysisk stresset - eller også så har den ondt.

Heste er søde, rare, samarbejdsvillige, afbalancerede dyr - de er virkelig nogle "pleasere" af natur og vil SÅ gerne samarbejde. Så når de gør det modsatte, så graver man efter en årsag.

 

Heste er simpelthen noget af det rareste, mest tilgivende væsen, så hvis de ikker sådan - så skal man finde en god forklaring til hvorfor.

 

Uden at have set hest fysisk er det svært at sige, hvad der præcist sker i situationen.

Men sådan som du beskriver hesten, så kan man næsten med garanti finde en årsag til den adfærd - spørgsmålet er bare hvor man skal lede.

 

Det siger jeg, fordi min personlige "mentor" i mit arbejde med min vallak siger sådan - hun er ikke hestetræner men adfærdsspecialilist med specialie heste med problemer.

 

Dermed er det meget muligt at din hest kan hjælpes.

Hvis du ikke har overskuddet til det, så vil jeg næsten mene, at det er det bedste for hesten at du siger stop - og afliver.

Jeg ville ikke sælge en hest med de udfordinger. Bliver den misforstået, så kan det resultere i nogle grimme oplevelser, man aldrig kan rode bod på igen - og så skal man alligevel aflive et psykisk ustabilt dyr.

 

 

Den dag jeg ikke kan have min hest mere, så er der kun en vej: Aflive.

Hårdt. Brutalt. Men jeg vil ikke sende en så følsom hest videre. Han kræver, at man kan rumme ham .. og det tror jeg kun man kan, hvis man har set, hvordan han havde det.



 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg tænker faktisk jeg har prøvet
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 15:21

Tak for jeres svar allesammen.

 

Jeg tænker faktisk at jeg har prøvet alt hvad jeg kunne gøre. Da jeg købte hende var det med henblik på at hun skulle være skovturshest og trækturs hest med mine piger. Så længe jeg går ved siden af hende, så er hun virkelig virkelig sød. Hun går aldrig foran mig, bakker jeg, bakker hun.

 

Hvis jeg er alene i ridehuset, så går hun også stille og roligt så længe det bare er skridt. OG hun er blevet meget bedre i trav, men jeg skal dog være to skridt foran hende HELE tiden. Hvis der går en anden hest foran hende vil hun gerne op til den, men ikke mere end at jeg sagtens kan holde hende tilbage, sålænge det bare er skridt.

 

Hun er super let at fange på folden, kommer selv hen, står stille i stalden. Hun finder sig faktisk i alt, hunde, katte og høns der flyver om benene på hende. Hun har i den tid jeg har haft hende ALDRIG bidt eller sparket ud efter nogen. Så jeg tænker ikke at hun på nogen som helst måde er ond.

 

De gange hvor jeg har redet tur på hende, før jeg blev smidt af, har hun været yderst rolig og fattet så længe det er foregået stille og roligt, hun er ikke bange for biler, motorcykler, traktorer mm. Hvis hun er blevet forskrækket over noget, har hun ikke været løbet afsted med mig, men hoppet et skridt til den ene side. Da jeg faldt af var det mig selv der gerne ville prøve at galopere på hende, på marken.

 

Vil det være forkert af mig at tage hende hjem (jeg kan have hende stående på folden som nærmest ligger i min baghave) tage en dag af gangen, og så nøjes med at ride skridt ture i skoven, langs åen og i naturen, som jeg er så heldig at bo lige ved siden af. Jeg kunne sagtens nøjes med en hest som ikke skal rides på ridebane, for det er slet ikke det hun er købt til.

 

Jeg kan godt mærke at jeg har svært ved at beslutte at hun skal aflives, for det synes jeg alligevel hun er for god til...

4
0
Svar på denne tråd
 
 Utrecht
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 15:40

Er den tjekket af kiropraktor? Og hvordan er den tjekket af dyrlæge? Altså røngten? Er det en sadelmager der har tilpasset sadlen?

 

og selvfølgelig kan du tage den hjem, det er jo din hest ;) du bestemmer

 

mvh Kit


"I used to have an open mind, but my brain kept falling out"

3
1
Svar på denne tråd
 
 Din hest.....
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 16:04

Din hest - din beslutning !

 

Om den skal aflives, flyttes hjem til dig selv, gå i skoven 2 gange om året, rides op til grand prix, opstaldes ud, klippes og gå med dækken, stå i løsdrift eller....

Det er alt sammen DIN beslutning !

 

Hesten er BEDØVENDE ligeglad med om den skal være pynteplæneklipper eller ej.

 

DET som er synd for hesten er, hvis den ellers er sød og rar, men tydeligt viser, at den ikke kan holde til mere seriøs dressurtræning, at den så pinedød SKAL det !

 

Men om du vælger at have hest for at hygge dig med lidt trækture og skovture, eller du vælger at hygge dig med dressurtræning og stævner - det er jo dit valg.

Men fortæller hesten så tydeligt, at den kun kan holde til lidt skovture, så er du etisk og moralsk forpligtet til at holde hesten på de vilkår eller aflive den.

 

mvh charlotte

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Salg/aflivning.
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 16:05

Jeg er af den overbevisning at den reagerer som den gør afen grund .. Men når den er stemplet som problemhest ville jeg aldrig sælge den igen.

 

Så hvis valget står mellem (sort og hvid) salg og aflivning vil jeg til hver en tid vælge aflivning.

 

Hvis der er farvenuancer, vil jeg vælge at beholde den og enten betale for at få den "fikset/rask" eller lade den være hyggehest.

 


Mette Stelmach


med de skønne pletter
Sartors Simply the Best og Rughavens Shadow


*** RIP ***

Cappucino

01.06.03 - 17.06.10

RIP

Quinar's Lovespot
22.04.00 - 30.05.11

*** Mine Engle ***

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hun er tjekket af dyrlæge..
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 16:26

Men ikke med røntgen. Hun har været gennem kiropraktor og massør, uden de kunne finde en årsag til hendes adfærd.

 

Jeg har ikke haft en sadelmager til at kigge på hendes sadel, men i en periode, da hun var i tilridning red de "kun" med tæppe på hende i en længere periode for at se om det gjorde en forskel, men det gjorde det ikke...

1
2
Svar på denne tråd
 
 tag hende med hjem
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 16:26

jeg syntes at du skal prøve at tage hende hjem. Det kunne tænkes at hun ikke bryder sig om miljøet på stedet. Der er flere som rider på hende og sådan noget

 

prøv evt at se på " de 7 lege" på bla :

micjen.homepage.dk/traening.htm

 

det kunne være at der skulle prøve at ses på en anden måde på hende. Hopper kan være lidt sjove engang imellem - har passet flere problem-damer, og har da aldrig måtte opgive nogen. min egen er da hellere ikke den nemmeste. Men efter at jeg fik undervisning i "de 7 lege" ja så går det noget nemmere. Nu samarbejder vi istedet for at skulle kæmpe imod hinanden

 

når du skriver om hende, lyder det for mig som en hest som i bund og grund endelig er en god og fornuftig hest, som af en eller anden grund ikke vil samarbejde på helt samme nivaue som andre. Hun er nok mest bare en hyggehest som man ikke skal forvente mere af end nødvendigt. Jeg tror slet ikke at hun er så dum som hun er blevet lavet til.

 

Prøv at læs "hestens personlighed" af Linda Tellington-jones og Sibil Taylor.



1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 16:49

Jeg ville helt klart tage hende hjem, når nu du har muligheden for det. Den ro det kan give, er helt sikkert ikke en dårlig ting for hende.

Jeg synes hun lyder grundlæggende fornuftig i håndtering osv, og når der ikke kræves noget af hende. Af den grund, ville jeg bruge hende som hyggehest og ikke forvente mere af hende. Måske nogle dejlige lange skridtture, og ellers nyde at give hende et godt liv (når nu du har muligheden)


Hilsen Anne

1
0
Svar på denne tråd
 
 Anja, Jeg tror du har ret i at
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 16:50

Jeg tror du har ret i at hun ikke er dum.. Ift de syv lege, så har jeg faktisk været igennem "rør mig over alt" og følg mig.. Og ja hun følger mig overalt når vi går rundt inde i ridehuset..

 

Jeg kan longere hende, uden brug af andet end stemmen, og drive på hende med den anden ende af rebet, uden at ramme selvfølgelig.. Jeg kan tage en longe pisk og trække snoren lige så stille enten hen over halsen, mellem ørene, under maven og på halen. Hun har altid øret ind mod mig, og sker der nogen spændende uden for, så hun mister koncentrationen, skal jeg bare lige fløjte eller klappe en gang eller to, sige hende navn, lidt bestemt, og så er hun koncentreret igen.. Så nej hun er ikke dum.. Jeg har aldrig brugt fysisk afstraffelse af hende, men har brugt stemmen, næstmest "børne agtigt" når det var ros og en noget hårdere tone når hun ikke hørte efter.. Så ift tillid synes jeg faktisk vi var kommet langt..

Når jeg kommer på rideskolen og hun hører jeg kommer, kommer hun løbende hen mod indhegningen og vrinsker.. Så måske mange af jer har ret i at hun ikke egner sig til andet end en skovturs hest, fordi hun stress løber når der forlanges noget af hende.. Dog skal det siges at hun elsker løsspring og hun er faktisk god til det..

 

Det et er derfor jeg synes det er så svært, for hun er jo ikke træls når jeg ikke forsøger at ride dressur på hende..

3
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 17:00

ikke alle heste er skabt til at gå i en ridehal og være dressurhest - slet ikke hvis den f.esk har en kort nakke, snævre ganacher, meget hals omkring luftrøret ect. For så gør det jo ondt eller medfører kvælningfornemmelser at give efter.

 

nu ved jeg ikke hvordan din hest er bygget, men har den kroppen imod sig, er der intet som forhindrer den i at være en god skovturshest. Og igen - det er jo dit valg.

 

Hvis hesten ikke løber/tager biddet og bliver ustoppelig på tur, så er problemet løst.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hun er en robust fjordbolle
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 17:16

Med en meget kort hals, meget kraftig muskuløs hals.. Jeg har ALDRIG oplevet hun har taget biddet og løbet afsted når jeg har skridtet på hende..

I ridehuset er hun begyndt at gå til biddet på den korte side. Når hun tager biddet og bare løber, så har jeg faktisk oplevet at når jeg så giver efter på tøjlen, og dermed ikke giver hende af reaktion som hun måske forventer, sætter hun farten ned og sænker hovedet..

2
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 17:31

jamen overvejer du at aflive hesten bare fordi den ikke er egnet til dressur

 

Når den er så imødekommene overfor dig som du beskriver i alle henseener undtagen i ridehuset , så forstår jeg ikke hvorfor du overhovet overvejer en aflivning.

 

Desuden er en rideskole med mange forskellige ryttere nok ikke en god ide til sådan en hest. Jeg ville få den opstaldet et mere roligt sted og få en underviser ud, hvis det ikke er nok med skovture..

 

Vh Charlotte

 


Heste lyver aldrig

2
2
Svar på denne tråd
 
 Den rideskole hun står på
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 17:44

Er kun ift opstaldning et lille sted med 10 skole heste og måske 15 privat heste, hun virker til at trives der.. Det er kun mig, og så de to staldpiger der har redet hende hele tiden, der rider hende.. Det er hende der har haft den i undervisning der mener at hvis jeg skal af med hende, så skal hun aflives -ikke sælges.. Og at jeg ikke kan bruge hende til noget, og så er dernede for hende at komme herfra.. Jeg har aldrig haft hest før, og gjorde den kæmpe begynder fejl, ikke at have nogen ekspert med ude, men det kan jeg ikke ændre nu..

 

Grunden til at jeg skrev herinde var for at finde ud af hvad i andre ville gøre, i sådan en situation. For jeg har ikke forstand på "problem" heste.. Jeg har bare fået fortalt af dem der har arbejdet med hende, at keg aldrig får en god ride hest, og derfor er jeg og hendebedre tjent med hun bliver aflivet.. Jeg vil gøre alt hvad jeg kan for at undgå aflivning for som jeg også har skrevet, så synes jeg hun er for god til det.. Men jeg er meget autoritets tro, og tror på de har forstand på det..

 

tror det meste står længere oppe, men forstår godt hvis det er blevet væk, der er skrevet meget efter hånden.. :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jamen...
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 18:29

som mange af os andre også skriver, så har din underviser da ret

Hvis du skal af med den, så skal den ikke sælges videre, men aflives!

En hest, der allerede har haft 7 ejere plus dig, og som har givet udtryk for, at det ikke var rart for den at blive redet hos de sidste tre ejere, fortjener simpelthen ikke at blive solgt videre igen. Er man en ansvarlig hesteejer så beholder man hesten som hygge/skovturshest eller også afliver man den, så enkelt er det.

 

Umiddelbart har hun også ret i, at du aldrig får en god ridehest ud af hende, ud fra det, du selv har skrevet om hesten. Uanset årsagen til at hun er uridelig, så tror jeg ikke, at du får gjort den til dressurhest nogensinde. Bla. fordi den har været sådan ihvertfald hos de sidste 3 ejere, måske endda længere. De andre har sikkert også prøvet at gøre hende til ridehest og har måttet opgive, så ligemeget hvorfor hun ikke vil rides, er der ikke særlig stor sandsynlighed for, at der kan laves om på det.

 

Hvis det fungerer for både dig og hende, hvis du tager hende hjem og bruger hende til lidt skridtture i skoven, er det en fin løsning.

- Bare husk at hun ikke kan gå alene, så du bliver nødt til at have en hest mere som selskab til hende

 


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hun kommer i løsdrift
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 18:38

Sammen med fire andre heste.. De har gået sammen før, og det gik fint.. Jeg vidste godt at man ikke kun må have en stående..

 

Jeg eg tror jeg tager chancen og tager hende hjem.. Og i aften vil jeg tage ud og skridte en tur på hende ude ved rideskolen og aflyse undervisningen.. og mærke efter om det virker rigtigt.. Hvis min fornemmelse er rigtig, får vi begge en god tur, det ved jeg om et par timer..

6
0
Svar på denne tråd
 
 lidt sjovt
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 19:54

det er altså sjovt, for den hest som jeg skrev om er faktisk også en fjordbolle.

nogle af dem er bare ikke egnet til dressurheste de har for kort hals til at være samlet.

 



1
0
Svar på denne tråd
 
 Ville hun kunne bruges som avls hoppe?
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 23:10

Billede

 

Der var en der foreslog mig at hun kunne bruges som avls hoppe.. Hun har det røde hestepas, er kåret og brændemærket. Jeg ved at hun tidligere har fået et føl..

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 prøv dog
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 23:19

jeg ville da prøve. hun ser fin ud - meget frisk. bare vælge en hingst som kan opveje nogle af hendes negative sider.

 

jeg tror hun er som nogen fjordboller bare er. Mega selvstændige, og viljestærk. mange bryder sig ikke om dem af samme årsag. Jeg har selv redet på to, og de var så forskellige og alligevel ... meget selvstændige. Ja der er findes sportstyperne, som kan det hele.

 



1
0
Svar på denne tråd
 
 Vi har haft adskillige
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 00:06

fjordheste opstaldet og de har alle, pånær een, været tæt på at skræmme deres ikke-så-erfarne-ejer, som troede de havde købt en rolig og bombesikker hest.

Med den alder hun har, har hun sikkert øvet sig længe i at tage magten og smutte med stor viljestyrke.Så jeg tror som de andre at hun er uegnet til baneridning, men så rid da ture ud.

Tag hende hjem og skridt ture en rum tid og når hun så begynder at lytte til dig kan du evt lægge små travsekvenser ind.Langsomt kan du måske få noget samarbejde etableret.....men hvorfor avle på en hoppe med det sind ?

 


 

Opstaldning Sorø;gode og sikre forhold.

Working Equitation bane, ridehus og masser af terræn.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg havde heller ikke tænkt mig
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 07:37

Jeg havde heller ikke tænkt mig at avle på hende, men lige nu udtømmer jeg de muligheder der er for undgå at hun skal aflives. For som jeg har skrevet længere oppe, så har hun også mange positive sider.. Jeg har aldrig ville have en dressurhest, for så havde jeg nok ikke valgt en fjordhest, men jeg søgte en stabil skovturshest. Jeg havde ikke til hensigt at skulle hverken trave og galopere markerne tynde, men ville alligevel gerne lære det på hende, i tilfælde af at jeg en dag sad på en hest der bare red der ud af..

 

I alle mine mine måneder på rideskolen med hende, har jeg nok glemt at det ikke var en dressur hest jeg ville have, da det er dressur der er blevet fokuseret på.

 

Jeg tror jeg tager chancen og tager hende hjem, og ser om hun kan nøjes med at ride de skridt ture, som dog både går op og ned ad bakke, og ikke kun ligeud..

 

Da da jeg red tur på hende i aftes, var hun faktisk sød nok.. På vejen ud, rolig og "nysgerrig" på omgivelserne, lidt forsigtig når der var vejskilte, postkasser osv men biler og gyllespreder sagde hun intet til. Vi gik endda forbi et sted hvor der var nogen på jagt, når der blev skudt, fik jeg næsten et større chok end hende. På vejen hjem mod stalden, gik det lidt hurtigere, og hun kiggede ikke så meget, hun vidste vist godt vi var på vej hjem. Da vi kom hjem ville jeg lige ride lidt i ridehuset, men der startede jeg så med en MEGET frisk hest. Som jeg efter et par cirkelvolter kunne få til at trave i et okay pænt tempo, også ned af langsiderne, så det endte faktisk med at være en god tur i går..

4
0
Svar på denne tråd
 
 Bruges til avl
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 08:10

Jeg ville modsat Eva ikke have skrupler ved at avle et føl eller to på sådan en hoppe, man skal bare være seriøs og omhyggelig med hingstevalget altså vægte en god galop, ridelighed og måske en lidt mere moderne type højt.

 

Men skal hun sælges som avlshoppe så kræver det at hun er kåret godt - ikke bare kåret - og har en god afstamning.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad er en god kåring??
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 08:36

Jeg tror "desværre" ikke hun er kåret sådan i den super fantastiske ende. Det var ikke noget jeg gik op dengang jeg fik hende.

 

Det er 6 og 7 taller med flest 7 taller hvis jeg husker rigtigt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Afstamning
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 08:47

Vi har en Fjordhoppe opstaldet, hun har nogenlunde samme kåring som din, men hendes mor er hingstemor og hendes mormor er Elitehoppe, så hun kunne godt være interessant til avl. Så det er lidt en kombination af karakterer og afstamning.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hvordan finder man ud af det?
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 09:00

Hvordan finder man ud af hvordan afstamningen er?

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 09:26

Sådan som jeg har forstået det, har der været kiropraktor på hesten - men ikke en gennemgribende dyrlægeundersøgelse af hesten.

 

Med alt det heste kan fejle, ville jeg aldrig turde bare at ride videre. På mig lyder det som om, at hesten har ondt, men da det er en venlig hest forsøger den at lave alle mulige afvigemanøvre, for at undgå smerte.

 

Hvis du tager den hjem, skal den så stå alene?

 

Hvordan kan man foreslå en, der aldrig har haft hest før og ikke er særlig erfaren, at man bare kan avle på hesten? Uden at vide hvad der er galt med den?

 

Hvis TS ikke vil ofre en stor gennemgribende undersøgelse af hesten, så synes jeg at det vil være det bedste, at lade den få fred - for et eller andet er der galt - måske helt galt.


Jeg holder meget af positiv sladder der opstår af interesse for andre mennesker -

Men hader negativ sladder, som skal skade andre og som er udokumenteret.

1
0
Svar på denne tråd
 
 14 år ...
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 11:38

Jeg ved egentlig ikke om 7 ejere på 14 år er så uanmindeligt.

 

Min gamle hoppe købte jeg for 21 år siden hos avleren og min første pony kom også direkte fra avler og var hos os i over 25 år; Men vi har da også heste som har haft adskillige ejere... en af dem HAR da også en lidt "udfordrende attitude"... MEN den har ændret sig MEGET mens den har boet her.

Jeg tror da at rigtig mange heste skifter ejer efter 2 - 4 år, især ponyer.

 

Mange ejere er ikke nødvendigvis et udtryk for at hesten er vanskelig, men måske (også) et udtryk for et dårligt match!

 

Hatten af for, at du kæmper og dygtig-gør dig selvom du er ny i nogle sammenhænge som heste-ejer. Hvis dressur ikke er dit mål eller ønske så behøver du vel heller ikke død og pine ride dressur. Fokuser lidt mere på hvad DU vil med din hest og hvad der gør DIG glad.

 

Det lyder til at du er glad for din hoppe og den grundlæggende har et godt sind OG at den er glad for dig. Forøvrigt en køn lille hest. Den har nogle "gode" træk og jeg kan ud fra foto'et godt forstå, at den trods alt har en græns for hvad den er med på, men det er tydeligvis en intelligent hest. Den har samme træk som en klog hoppe jeg havde en gang for mange år siden. (Ja, "hestens personlighed" af Linda Tellington-jones og Sibil Taylor ER en god bog at få forstand af! )

 

Den hest er efter min bedste mening ALT for god til at blive aflivet!

 

At nogle ud fra lidt skriveri på nettet kan anbefale aflivning er mig en gåde!! .

 

Hvad du vælger er selvfølgelig op til dig, men jeg håber at du vil overveje at få Tove ud, hun er ikke nær så dyr som dyrlægen og der er ikke noget 'hokus-pokus' ved hende, tilgengæld så er hun meget effektiv. For knap 14 år siden reddede hun forøvrigt også livet for min (gamle) hoppe, (også efter dyrlægen havde givet op).

 

Håber under alle omstændigheder at du vil opdatere, hvordan det går og hvad du besluttet dig for.


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

.

 

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

.

 

Ridevant Welsh Cob, 4 år/157 cm i stg. sælges

0
1
Svar på denne tråd
 
 Jeg vil helt sikkert overveje at få Tove
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 12:40

Jeg vil helt sikkert overveje at få Tove ud, men hun vil have en del transport tid og KM så det kommer til at koste en "bondegård". Men jeg vil pørve at høre hende om hun har noget hvor hun i forvejen er i nærheden af hvor jeg bor, og så kan slå det sammen. Ellers bliver det alt for dyrt.

 

Jeg vil rigtig gerne lære hvad jeg kan, og gøre det så godt for hende som jeg kan. Jeg har valgt hende, IKKE omvendt.

 

Jeg tog jo en skridt tur på hende i går, tre kvarter tror jeg det tog, vejret var jo dejligt. Det er første gang længe, hvor jeg tænkte at det er jo "det her" JEG gerne vil. Jeg gider ikke ride rundt i et ridehus. Jeg vil ud i naturen.. Samtidig med det, kan jeg rigtig godt lide at arbejde med tillidsøvelser, ikke kun med heste - det har jeg ikke gjort ret længe. Men ALLE (undtaget vores fisk) de dyr jeg har/har haft har været MEGET tamme, selv vores høns er "klappe-høns" og kommer rendende så snart de ser mig. Jeg elsker dyr, og jeg elsker at arbejde med dyr, og har siddet mange timer med korn i hånden for at hønsene skulle komme og spise af hånden.. Så måske noget ro omkring hende, og noget ro i mit hoved, kunne være godt for tilliden fra hende. Og måske det bare er et "dumt" mirakel jeg håber på.. Måske jeg er naiv, men jeg synes jo også at hun har andre, positive sider, for mig er det at muge ud, strigle, fodre og fjerne brandbærer fra marken osv, en del af arbejdet med at have hest som jeg faktisk godt kan lide.

 

Jeg har brug for noget ro i mit hoved, jeg kan ikke tage sådan en stor beslutning som tingene er lige nu, jeg har jo ikke engang haft hende hjemme endnu. Derfor har jeg faktisk lige meddelt på rideskolen hvor hun står, at jeg tager hende hjem i næste uge.

HUN fortjener en chance for at blive den "skovturshest" som jeg gerne vil have. Hvis hun så bliver rigtig dum igen, og jeg ikke kan styre hende, så må hun væk, og så bliver hun aflivet. Men jeg skylder mig selv, og hende, at gøre dette sidste forsøg.

 

Måske jeg har lært mere end jeg selv lige tror de sidste måneder. Samtidig med det, vil jeg starte undervisning på en af hestene på rideskolen, som kan hjælpe mig med at blive tryg med at galopere igen (det er jeg stadig nervøs for efter jeg faldt af, og brækkede ribbene, og fordi hun har været så svær at få fjordbollen i galop. Ikke fordi jeg vil hjem og galopere på stubmarker osv, mere for trygheden i at skulle hun rende med mig, så ved jeg at jeg langt hen af vejen kan blive siddende) Men denne er en hest som kan lære mig noget, og alligevel er det en hest som også til tider kan være lidt udfordrende, ikke vildt, men man skal som rytter vise at man mener de signaler man sender til den.

 

Måske det alligevel ender med at hun kommer på de evige græsmarker, men hun får chancen...

 

Tak for alle jeres input, de har helt klart været med til at åbne mine øjne for hvad det var jeg ønskede med en hest, og at det er okay at en hest ikke kan/gider ride dressur og derfor "kun" bliver brugt som skovturshest/hyggehest.

 

Ind til videre tror jeg hun er glad for min beslutning.

Billede

(Billedet er fra da jeg fik hende. Hun var lige på besøg i vores baghave som vi dengang ikke kunne slå med en græsslåmaskine. Hun er som sagt blevet motioneret meget siden og har tabt sig rigtig rigtig meget, hun har fået muskler de rigtige steder, og hø-maven er næsten væk, men dette er det enste billede af hele hende)

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 jeg har..
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 13:33

Jeg har været ude hos en del heste, der både stak af, løb en ned og stejlede, og det der er ens med alle heste er at de gør intet fordi de VIL, men noget de har LÆRT/instinkter.

 

Men ihvertfald så det jeg vil sige er at du skal få andre øjne på en dem du har nu, for de kan jo tydeligvis ikke finde den ro i hende som du skal, og så er det nok ikke rette vej for jer :-) Jeg ville anbefale en træner, jeg tænker hun først skal trænes fra jorden i måske 6 måneder hvor det HELE falder i hak, og derfor starte forfra som hvis hun var utilredet :-) Forundre mig lidt over at man galoppere på en hest der ikke kan trave ordentligt, så jeg ville aldrig gå videre uden at det før fungerede! :-)

Mht til jordtræning ved jeg ikke hvor du bor men jeg tænker hen af: Marianne Florman eller Marianna Brydov, som jeg ved har den viden der skal til.

Og så til når du skal på ryggen kan jeg ikke tænke på nogen bedre en Susan Kjærgaard BBH :-)


Folk er sikkert uenige, men nu jeg også langt fra traditionel rytter


Sagde Maya

Med den talentfulde charmetrold, Vito

 

Undervisning, træning og inspiration..

http://www.vitosworld.dk/

 

 

 

Følg og på Facebook!

www.facebook.com/VtiosWorld

0
1
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 14:07

Ej hvor fedt du fandt ud af hvad du ville

 

De er meget stærke og egenrådige de fjordheste jeg har mødt( og meget madglade). Alle dem jeg prøvede at ride på rideskolen for mange år siden havde samme tendenser som din. jeg har dog mødt en som var meget sød at ride på , men den var også privat ejet og havde ikke været på rideskole.

 

Jeg tænker også at du vil få glæde ved en dygtig træner feks Ute Lehmannn eller en af de andre foreslag.

 

Jeg tror også du vil have glæde af at tale/få undervisning med nogen som selv har fjordheste. og så ville jeg overveje at få chekket hendes mund af en hestetandlæge som også er dyrlæge.Mange heste er faktisk generet af for store tykke bid og kæmper imod fordi det generer og de ikke har plads nok til det i munden. Prøv at se hende hestetandlægens videoer( de er gratis) på hestemund.dk

 

Vh Charlotte

 


Heste lyver aldrig

0
0
Svar på denne tråd
 
 Egentlig underligt
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 14:53

Jeg sidder og læser med. Jeg er faktisk i min grundvold rystet over hvad mennesker ofre at penge og behandlinger på hestens uønsket adfærd. Mens man afliver hunde uden at blinke, pga dårlig adfærd, så forsætter man ofte i uendeligeheder med heste og bruger tusindvis af kroner på mulige og umulige behandlinger, dyrlæger, udstyr osv. Til trods for at en hest med sådan en adfærd, kan slå en ihjel på rekord tid, modsat hunden.

 

En skrev " tænkt hvis et barn sad på ryggen af den ". Det er næppe bedre at være voksen og side på ryggen af sådan en hest. Tro mig.

 

Heste med utilregnlig adfærd over længere tid, uden der er en åbenlys grund, er ikke længere noget jeg ville ofre liv og lemmer på. Det var det førhen, men jeg er blevet klogere og skadet.

 

Var det en højt elskede hest, man havde haft mange gode timer med og som altid havde været en skøn ridehest, som pludselig ændrede sig, er det noget andet. Men en hest der altid har været sådan halv bims, kan jeg ikke se nogen grund til at ofre noget på. Så den var blevet aflivet, hvis det var mig der ejede den.

1
3
Svar på denne tråd
 
 Egentligt lidt sjovt
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 17:39

Jeg er faktisk 9 ud af 10 gange fortaler for at de heste der spørges om herinde aflives, det kan være heste der er kronisk halte, har været syge i længere tid, er uhåndterbare fra jorden osv.

 

Men lige den her synes jeg faktisk bare lyder som en hest der er blevet udfordret ud over dens evner, og har sagt fra. Det er jo en sød og rar hest fra jorden, det er en sød og rar hest hvis den ikke bliver presset. For mig virker det mest som om rytterne der har redet den på rideskolen, ikke har været dygtige nok heller ikke til at læse hesten.

4
1
Svar på denne tråd
 
 Her er jeg enig med Charlotte
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 17:48

...hvis det var en varmblod med den adfærd, ville jeg også mene at det sagtens kunne være udtryk for ubehag/smerte...men ponyer fejler sjældent det store i overlinien, så når hun er sød så længe du holder dig indenfor hendes formåen, tror jeg bestemt ikke hun har ondt.

 

Du har jo være ret grundig allerede mht kiro osv.

 

Fjordheste ER tit meget egenrådige og derfor tror jeg også mest det er tillært adfærd mht at sige fra. Jeg har set det adskillige gange. Uden at ponyen fejlede noget.


 

Opstaldning Sorø;gode og sikre forhold.

Working Equitation bane, ridehus og masser af terræn.

1
2
Svar på denne tråd
 
 Fjordhest
Forfatter: 
Dato:  24-04-2014 10:22

Charlotte/ Det tror jeg faktisk langt hen ad vejen at du har ret i!

 

Ts/ Tove 'samler' altid sammen så der er flere på en tur, netop for at holde prisen nede.

 

Jeg kan godt li' din tilgang til dyr og træning. Tro på dig selv! Jeg tror også at din hoppe har udviklet nogle uvaner fordi den har 'kunnet'. Det hjælper gevaldigt at du er voksen rytter. .

 

Lige mht. hønsetræning, så anbefaler min mand, at man bruger larver, især dem der er under barken på træerne. (vi får stammer hjem som han saver op og så samler han larver som han træner høns med..) Især KOM komandoen, er det rart at han har lært dem!

Larverne er det HELT pjattet med.

Billede

 

Se bare hvor dygtige de er blevet:

Billede

. (den der vender siden til er også ny.. )

 

Nu har du jo selv en datter, skriver du. Da vores ældste pige var spæd, så sov hun ikke. Jeg mener virkelig IKKE som i ALDRIG.

På et tidspunkt kom Tove ud til en hest, og jeg var jo noget mat i sokkerne efter meget lang tid, næsten uden søvn. Tove har ingen børn og hun havde ikke mødt pigen før, men jeg fik det 'skøre' idé at lade Tove kikke på pigen.. Hun fik baby på skødet og var stille et øjeblik, kikker så på mig og siger, hun er født MEGET hurtigt! Øhhh, jo hun blev født 6 min efter vi kom til sygehuset, og under 2 timer efter fødslen gik i gang ... Da vandet gik, så "svømmede" pigen simpelthen ud... Tove kunne ikke ordne det, på stedet, men vi fik en tid hos hende og kørte derop. Efter 1 behandling så sov vores pige om natten. . .(glæde) . Efter anden behandling så sov hun også om dagen som en normal, baby! x 100.

Da baby var 6 måneder så stod hun og da hun var 9 måneder så gik hun... og hun har stadigvæk fart på. Jow, jow, vi bruger hende ikke kun til de 4-benede. .


~ Anette

 

Intet er umuligt, for den der bærer viljen i hjertet!

.

 

 

INGEN er rig nok til at miste en ven!

.

 

Ridevant Welsh Cob, 4 år/157 cm i stg. sælges

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvakfkejksksk
Forfatter: 
Dato:  27-04-2014 17:56

Hvad hedder hesten ? Tor måske jeg kender hende, og jeg var denne eneste der kunne styre hende !

0
3
Svar på denne tråd
 
 Hun hedder Freja..
Forfatter: 
Dato:  27-04-2014 20:20

Hun hedder Freja...

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider