Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Myrer i haven.
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 13:08

Jeg har forladt byen og har fået mig et dejligt hus på landet. Med huset fulgte en overvokset have, som jeg har arbejdet hårdt på de sidste par uger. Haven er ved at blive fin, ukrudt og vildt voksende buske er blevet fjernet, jorden har jeg "harvet" og gødet og nu er jeg klar til at plante løs. Tror jeg?

 

Der er en del myrer i haven, ikke voldsomt mange, men det kribler lidt i bedene, jeg har Googlet en del og der er jo mange metoder man kan bruge, for at slippe af med dem, men mit spørgsmål er om det overhovedet er nødvendigt? Hvad gør myrer? Ødelægger de haven? Vil de stikke af med frøene og spise planterne eller hvad? Jeg kan ikke rigtigt finde ud af det.

 

så hvad forslår i hn'er, skal jeg først gøre det af med myrene og så plante have, eller kan jeg bare ignorere dem? Det er en ret stor have omgivet af skov og marker, så her er jo mange dyr, jeg har spredt lidt myrer gift rundt om terrassen for nogle uger siden og har ikke haft myrer der siden, så det er jo fint nok :) ang. Myrerboet så aner jeg ikke hvor det skulle være.



For where your treasure is, your heart will be also.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Indendørs
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 13:16

Hvis ikke du passer på så risikerer du at have dem indendørs, og det er ikke specielt spændende at have dem siddende på kanten af tallerkenen og tigge.

2
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 13:21

Men det vrimlede med myrer i huset da jeg flyttede ind, jeg fik det hele rengjordt og sprøjtede myrerspray langs alle karme og har sat en del lokkedåser op, det tog et par timer og jeg regnede med at jeg skulle gentage det et par gange, men har ikke set skyggen af en myrer i huset siden, så det er jeg egentlig ikke så bekymret for.



For where your treasure is, your heart will be also.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 I perioder
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 13:24

Min erfaring er at de kommer i perioder. Når vi har aflivet en frygtelig bunke, så kan der gå 1-2 år før de kommer igen. Så jeg ville finde ud af hvor de kommer fra og så sprøjte "tuen", som sikkert er gravet ned.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Myrer i haven
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 13:26

Der vil altid være myrer i en have. Flere eller færre. Problemet med myregift er, at du risikerer at slå en hel masse andre nyttige insekter ihjel, så det ville jeg undlade.

Myrer stjæler frø, det er korrekt, men det er altså ikke et voldsomt problem. De har en kedelig tendens til at sprede lus på f.eks. roser, hvor de flytter lusene rundt fordi disse afgiver et sødt sekret, som myrerne geren vil spise/drikke. (Og lus på planter er ikke så godt. Det løses dog delvist ved at samle mariehøns og sætte på de lusebefængte planter. Du vil blive oerrasket over, hvor mange lus mariehøns spiser!)

Du kan selvfølgelig lægge myregift lige rundt om huset, så du undgår at få dem indendørs. Men ellers lær at leve med dem, de er en del af naturen, og jo mere du får ryddet op i din have, jo nemmere vil det være at finde deres myreboer og måske gribe ind lige præcis der i stedet for at forgifte hele haven. :-)

 

Lene



Kursus i væveteknik på gamle væve og salg af unikaprodukter: http://www.lilartessere.it

2
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 18:01

Tak for svar :) jeg vil meget nødigt skulle sprede gift og slet ikke i køkkenhaven, så jeg tror jeg prøver at så, og så ser vi hvordan det går :) sålænge de ikke ødelægger roserne eller spiser køkkenhaven.



For where your treasure is, your heart will be also.

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har myrer
Forfatter: 
Dato:  21-04-2014 22:00

i nogle bede og potter, de bliver der, jeg har dem ikke i huset :)

 

Jeg har endda citronmyrer, de smager godt :D



Sorry
The lifestyle you orderd
is currently out of stock.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Myrer ...
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 07:17

Jeg har mange myrer udenfor og der bliver de som regel. Sidste år opdagede jeg dog at de havde lavet en lille sti fra vinduet og op i min palme. Der sætter jeg altså grænsen! Fint nok at de kigger ind af og til, men de skal altså ikke lave bo i mine potteplanter!

 

Held og lykke med din nye have og dens beboere :-)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Kanel!
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 13:52

Vi har med 1-2 års mellemrum myrer i vores udestue - vi drysser kanel ud over de steder de kommer ind og så forsvinder de - for myrer kan ikke lide lugten af kanel ;)

(og når man så støvsuger kanelen op efter et stykke tid så dufter det dejligt at kanel nogle måneder efter når man støvsuger ;) )

0
0
Svar på denne tråd
 
 glemte helt
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 13:55

Sorry, jeg glemte helt at skrive at man da kan prøve at sprede lidt kanel ud i bedene og se om det får dem til at flytte.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Overskrift
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 21:18

Den der med kanel er en god idé, det vil jeg da prøve. Jeg dryssede kanel i stuen inden jeg ca. 18 minutter senere fløj panisk ned i nærmeste byggemarked og købte gift. Havde ikke tænkt på at bruge det i haven :)



For where your treasure is, your heart will be also.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kanel er godt...
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 08:37

... men kan jo kun holde i begrænset tid.

Indendørs ville jeg ikke have problemer med at bruge myrelokkedåser, der får dem til at bære gift med ned i boet.

Men til udendørs bekæmpelse ville jeg være ked af at bruge gift - specielt hvis det er et begrænset problem (det er noget andet hvis de undergraver huset eller en hel terrasse.)

 

Så der ville jeg i stedet nok prøve med planter der afskrækker.

Salvie skulle være en lugt de ikke kan lide - og den findes jo i mange varianter der er både velsmagende og smukke :) Mynte kan de vist heller ikke lide lugten af - (og så kan du jo fornøje dig med mynteis og mojitos)

 

Der er også andre planter de ikke kan lide - så det er bare at undersøge hvilke, og så finde dem der passer i DIN have :)

 


£isbeth & Baloo

Kender du Trec? Læs om det på:

TRECDANMARK.DK
Se stævnekalenderen for forårets stævner og træningsdage.

Kom og vær med!!

1
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har bemærket
Forfatter: 
Dato:  23-04-2014 09:09

at myrer stortrives i meget tørrer områder.

 

Så jeg vander godt med regnvand og vi har ikke myrer overhovedet herude på landet.....i hverfald ikke ved hus og garage....

 

Tror de er flyttet ned i bunden af haven

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider