Hej Hestepige

Der er ca. 50 % der optages via kvote 2.

Jeg er naturligvis ikke helt inde i hvad det kræver at søge på kvote 2, men såvidt jeg har hørt er praktik hos dyrlæger/frivilligt arbejde hos dyrlæger (altså erhvevspraktik) noget der tæller på positiv listen.

Man kan sagtens søge kvote 2, og hvis man så rent faktisk opfylder kvote 1 kravene bliver man flyttet til denne gruppe i stedet.

Men prøv at søge på adgangskrav og optagelse til dyrlæge-studiet og se hvad du finder eller tag kontakt til universitetet.

En anden måde at komme ind på, hvis det virkelig er noget du brænder for, er at melde sig ind på biologistudiet (på københavns universitet) og så efter 1 år ansøge om at komme ind på dyrlægestudiet. Der er vist en regel om at universitetet skal tage sig af ansøgninger fra eksisterende studerende før nye.

MEN: Selvom sabbatår bliver straffet af mange instanser, så er det altså VIRKELIG godt at tage INDEN du starter på studiet. Brug året på at få erhvervserfaring eller arbejde med dyr, fx i produktionssystemer, da du kommer til at beskæftige dig med marsvin, kanin, kat, hund, får, ged, ko, hest osv. på studiet uanset dine præferencer, og det er godt at have lidt viden forud.

Der findes ikke nogen alternative studier som har med medicin til dyr at gøre. Til gengæld findes der andre uddannelser der har med dyr at gøre som er lige så interessante:

- Husdyrvidenskab (Beskæftiger sig med raske dyr, altså alt vedr. fodring, adfærd, behov m.m - svarer lidt til husdyragronomen hvis du har hørt om denne)

- Veterinæssygeplejerske (Virkelig god uddannelse, hvor man lærer at håndtere dyr og er en stor del af dyrlægens arbejde - det er dog rigtig svært at få praktikplads har jeg hørt fra mine veninder)

- Dyrepasser (Der er mulighed for at specialisere sig i heste - man skal dog være opmærksom på jobmuligheder bagefter)

Der er sikkert andre, men disse er de mest kendte.

Jeg vil helt klart anbefale dig at snakke med universitetet og hvis det kan lade sig gøre nogle af deres studievejledere, for det er et hårdt studie og du skal virkelig virkelig ville det, især med fremdriftreformen, som ikke giver plads til pauser undervejs.

I hvert fald vil jeg sige at hvis det virkelig er et studie du brænder for, så skal du nok komme ind på den ene eller den anden måde. Nogle kommer lige ind og andre kæmper op til 8 år.

Hejsa

Jeg læser selv veterinærmedicin på 2. år.

Du skal huske på at på veterinærmedicin optages halvdelen på kvote 2. Dvs. man kommer til en multiple choice prøve, de bedste indkaldes så til samtale, og så vælger de så hvem der kommer ind på de kvote 2 pladser der er (dvs. ca. 90 stk. om året).

Så der ER muligheder for at komme ind selvom man ikke har snittet til at komme direkte ind på kvote 1. Men de lægger selvfølgelig stor vægt på "erhvervserfaring" på kvote 2. så langt de fleste tager et sabbatår hvor de arbejder med produktionsdyr - svin eller kvæg for det meste.

Alternativt kan man jo blive veterinærsygeplejerske, hvor man så stadig vil kunne komme til at arbejde på dyrehospitaler. Dette kræver vist nok at man selv kan finde en praktikplads, hvilket vist ikke er så nemt. Men det ved jeg ikke så meget om

Håber det kunne bruges, ellers er du velkommen til at skrive

Jeg har hørt om kvote 2, og overvejer også dette. Jeg vil gerne have et sabbatår, da jeg allerede nu er skoletræt desværre, så tænkte det kunne være rart inden mange års skole igen

Har haft veterinærsygeplejerske som plan b, MEN den kan jeg jo kun tage i det herlige Jylland, og det er jeg ikke så meget for (men der handler det mere om mine egne krav)

Lidt ærgeligt jeg ikke kan blive det på sjælland!:/

Mange tak for svar!! Overvejer at finde en sted at arbejde på en klinik mm, tusind tak!

Veterinærsygeplejske foregår største delen af tiden hos den dyrlæge du får praktik plads hos, og mener man er 3x 10 uger i Kolding, så det er 30 uger på 3½ år Så det skal ikke skræmme dig !

Det lyder som om du skal tage en tur til åbent hus næste gang, der er det på veterinærmedicin.

Det var der desværre i går, men ellers kan du læse mere her om hvordan du ellers kan komme i kontakt med fx en studievejleder, der kan hjælpe dig med dine spørgsmål om optagelse. Du kan også blive "studerende for en dag", hvor du kommer med en dyrlægestuderende i skole en dag, og hvor der er rig mulighed for at stille spørgsmål.

studier.ku.dk/bachelor/ veterinaermedicin/besoeg/

Jeg tror der kommer åbent hus igen til sommer, og der vil også være mulighed for at snakke med nogen, der læser husdyrvidenskab

Jeg havde det som dig i 2.g - mine karakterer blev ikke så høje som adgangskravet lød på.

Jeg holdt fri i to år, hvor jeg det ene år arbejdede med heste og rejste rundt i Latinamerika og det andet år tog jeg uddannelsen til landbrugsassistent (halv landmandsuddannelse).

Jeg søgte derefter optagelse på dyrlægestudiet via kvote 2, og nu læser jeg til dyrlæge på 4. år

- ALt det de andre har sagt, behøves jeg ikke gentage

Jeg vil blot bifalde det udskældte sabbatår. SUper super godt at kunne smide noget praktisk erfaring på bordet til kvote 2 ansøgning.

De elsker især hvis det er med produktionsdyr, min veninde kom ind via kvote 2 og hun havde arbejdet et helt år i en svinestald inden hun søgte.

Selve multiple choice delen består af blandede spørgsmål om biologi og basal dyreviden (alla hvor mange maver har en ko), samt nogle tal, fx hvor mange svin DK producerer om året osv.

Jeg kender nogen der ligger inde med et dokument, der lister nogle tidligere års spørgsmål, hvis du skulle være interesseret til den tid.

Hvis du allerede er skoletræt nu, så er det en meget god idé med sabbatår, da dyrlægestudiet er læsetungt.

Heldigvis er det det fedeste studie i verden, så man overlever!

Bare lige for at specificere så får man ikke rigtig nogen "point" så at sige for at arbejde på en smådyrsklinik... Hvis du skal have en fordel fremfor andre på kvote 2 så skal du ud og arbejde med produktionsdyr, dvs. køer eller grise, eller fødevarevidenskab. Det er de helt vilde for at uddanne nogle dyrlæger der gider så hvis du tager sabbat år er det helt sikkert sådan noget du skal bruge det år på!

Jeg er så priviligeret at have en dyrlæge med egen klinik i nærmeste familie og har altså haft min gang på denne lige så længe jeg kan huske, men det var altså ike noget der imponerede ved optagelsessamtalerne, tværtimod fik man den opfattelse at de rulle med øjnene indvendigt og tænkte "endnu en smådyrs-fanatiker der vil redde lille Fido... Suk". (Jeg klarede den dog så alligevel og læser sammen med Helena på 4. år nu.)

Så gå efter produktionsdyr og/eller fødevarer i dit sabbatår - så bliver optagelseskomitéen ellervild

//Desirée

Tusind tak for svarerne!

Jeg ville helt klart ind til åbent hus næste gang.

God idé med at arbejde med produktionsdyr, sætter helt sikkert mine tanker igang!

Og at vide i begge er kommet ind på kvote 2 på den måde, er et stort skub for mig i den retning at jeg nok skal klare den, så tusind tak!!

Hvis du ikke er sikker på om dit snit rækker, så søg kvote 2 for en sikkerheds skyld.

Det gjorde jeg selv var oppe til både testen og interview, men endte med at blive optaget via kvote 1 alligevel, og så blev "pladsen" på kvote 2 givet til en anden.

Jeg synes det var en rar måde at være dobbelt-sikker på, da en kvote 2 ansøgning altid vurderes efter snit også.

Held og lykke med det!

Den er lidt dobbelt, den med produktionsdyr nu om dage. Men du har fået nogle super gode svar.

Det er rigtigt nok, at da man indførte 50% kvote 2 optaget tilbage i 2007 - da manglede man produktionsdyrsdyrlæger i allerhøjeste grad, og man havde på 2006-årgangen 50% svenskere...

Efter de seneste veterinærforlig og en lille finanskrise mangler der bare ikke rigtig så mange dyrlæger længere - og slet ikke produktionsdyrsdyrlæger. Laboratorie-erfaring er også et kæmpe plus, da Life Science området i høj grad er et sted, hvor vi skal finde vores arbejspladser i de kommende år.

Vi uddanner ganske enkelt for mange dyrlæger pt i forhold til behovet efter min mening. Dimittend-ledigheden er på 30% efter det første år.

Summa summarum - man skal brænde for det big time hvis man vil være dyrlæge Hilsen en i sin tid kvote 1'er, dyrlæge og nu mikrobiolog.... ( der engang imellem tænker, at man skulle ha' læst medicin i stedet)

Ja det er vigtigt at huske, at vi også er ramt af ledigheden.. Folk vil ikke bruge så mange penge på deres dyr, når krisen kradser.

Jeg håber bare det når at vende inden jeg kommer ud

Life Science og One Health branchen bliver kun større og større, og alle forelæsere prøver at presse os i den retning, føler jeg. De reklamerer konstant for det.

Men undskyld mig, jeg har taget den her uddannelse for at arbejde med dyr, ikke for at sidde og kukkelure i et laboratorie..

Sophie, jeg tror alle starter uddannelsen, fordi de gerne vil arbejde med dyr.

Men alt er jo dynamisk ; og forelæserne nævner muligheden, fordi de kender jobmarkedet, og nok også er lidt bekymrede for fremtidens dyrlæger. Kun 40% arbejder pt. indenfor privatpraksis.

Og man kukkelurer ikke ligefrem i et laboratorium og arbejder bestemt også med dyr

Selv vaccinationer af søde hundehvalpe bliver rutinearbejde på et tidspunkt.

Det var heller ikke ment så firkantet

Jeg sad til forelæsning og gad ikke lige udpensle.

Laboratorie arbejde kan både være super spændende, og have noget med dyr at gøre. Faktisk var jeg en af de få der elskede histologi og sidde og nørde celler i mikroskopet, så det er slet ikke med den på

Jeg synes bare rigtig mange, både forelæsere og i DVT, prøver at skubbe os rigtig meget i den retning. Og det er også rigtig fint, jeg synes bare der mangler meget viden om HVAD man laver som dyrlæge i life science branchen.

Så jeg ser bestemt frem til de foredrag, der fortæller om de forskellige differentieringer.

Jeg skal ikke arbejde med hunde, eller det regner jeg ikke med ihvertfald er mere en stordyrsperson, men det er der selvfølgelig også masser at rutinearbejde i. Jeg vil bare rigtig gerne 'udenfor', og synes konstant vi får i hovedet at Life Science, dét er bare sagen, glem alt det andet.

Og der kunne jeg måske godt tænke mig et lidt mere nuanceret budskab, frem for at presse os allesammen ind på samme differentiering, som jeg synes de gør.

Jeg håber og tror ikke, at nogen for alvor vil presse nogen men jeg har jo ikke været til dine forelæsninger, så jeg ved det ikke.

Jeg har bare efterhånden oplevet mange, som kommer ud til en barsk virkelighed når drømmen om folk og fæ-dyrlægen brister. Så det er ikke for at være frk. SuperduperNegativ, som det nemt kommer til at virke som.

Jeg håber bare, at folk virkelig brænder for det, før de søger ind. Det er ikke mere en guldgrube at være dyrlæge, og jobsene står ikke i kø.

Jamen du har helt ret. Min drøm er at have en blandet praksis ude på landet, men er vel klar over, at det bestemt ikke er en realitet, nødvendigvis :/

Sådan er faget bare ikke længere.

Og jeg ville da ikke afvise at arbejde inden for Life Science, jeg synes nogle bestemte vinkler er overordentligt spændende.

Du virker bestemt ikke negativ man er nødt til at være realistisk, især som tiderne er lige nu.

Vi kan blot håbe det vender snart..

Dejligt at der er så mange dyrlægestuderende der svarer på denne tråd

Jeg er nysgerrig efter hvor mange timer i bruger om ugen på studiet, både fysisk på skolebænken og de ting der skal læses? Samt dagenes længde?

jeg tænker også på hvordan det foregår med praktik under uddannelsen? Det er ikke nemt at finde fakta om uddannelsen udover det der står på ug

Det med at følge en på studiet en hel dag skal helt klart prøves, men det er jo vigtigt at skrabe viden til sig inden

mvh jane

Hej Jane

Det med tiden er meget individuelt. Nogen nøjes med at læse, andre læser og streger i bogen, mens andre igen både læser og tager detaljerede noter imens. Det sidste er selvfølgelig klart det mest tidskrævende.

Derudover går man til forelæsninger selvfølgelig.

På 1. år var der en generel tendens til, at man havde 1 uges fridag. Resten af dagene var der forelæsning til kl 12, og derefter skulle man selv gå ned i sine dissektionshold og skære i den hund, som man får tildelt. Dissektionssalen er åben fra kl 12-17, så dagens længde afhænger af hvor lang frokostpause man tager, samt hvor hurtig man er i gruppen til at dissekere.

Men i princippet havde du 4 dage om ugen, som hed 8-17. Men igen, jeg tror kun vi blev til kl 17 én gang, resten af gangene bliver man altså hurtigere færdig.

På 2. og 3. år skifter det lidt mellem at ave 4 og 5 dage om ugen med undervisning. Timetallet skifter efter hvilket fag man har, men husk på at dette studie generelt har mange timer.

Læsning tager en pæn del også, hvis det er elt optimalt bruger jeg gerne op til 3 timer om dagen i hverdagene, og en del mere i weekenden. 3 timer lyder ikke af meget, men det bliver det nemt hvis du har haft undervisning fra 8-15

Jeg kan desværre ikke give et entydigt svar. Vi får nye fag og dermed nyt skema 4 gange om året, så vi skifter heeele tiden tidspunkter, og dagenes længde ændres hele tiden.

Men det er dog uhyrre sjældent man kommer under de der 34 timer om ugen samlet.

Så der er lige plads til et lille studiejob og lidt fitness, måske hest hvis man er hård til at prioritere der er flere det lykkedes for, og andre hvor det ikke lykkedes med hest.

Det korte og det lange er, at du skal være forberedt på at det er et meget tidskrævende studie. Ikke bare for at få topkarakterer, men for at bestå i det hele taget. Man kan ikke lalle igennem og læse lidt af pensum og skippe halvdelen af forelæsningerne.

"Barren" for at klare sig igennem er ikke særligt lav, så du skal stadig lægge kræfter i også selvom du er ligeglad med karakterer.

Praktik er ikke en del af studiet. Vi har undervisning på hospitalerne, men det er minimalt, og det er meget velset at man selv finder noget praktikophold i sine ferier osv.

Hej Jane,

Du kan læse alt det du efterspørger her: studier.ku.dk/bachelor/ veterinaermedicin/

Jeg er i gang med kandidaten og jeg har aldrig haft mere travlt end jeg har nu.

Hele efteråret er overordnet gået med undervisning fra 8-18 5 dage om ugen.

Man har så f.eks. øvelser fra 8-13 og så forelæsning fra 14-18. Hertil kommer læsning og forberedelse til næste dags øvelser. Mange dage har det været 2-3-4 timers læsning. Jeg er ikke en super-studerende i toppen af alt, men jeg består mine fag.

Nu har jeg lige afsluttet mit klinikophold for familiedyr - her har det heddet fra 8-17 mandag til torsdag og 8-14 om fredagen i 9 uger (ja- også i eksamensugen)samt læsning hver aften til næste dags patienter (teori) og kirurgiforberedelse.

På tirsdag starter jeg min akutmedicin-rotation med klinisk anæstesiologi og obstetrik. Her møder man de fleste dage 7:30/8:00 til 17:00, på nær de dage man har vagt, hvor man møder kl. 15:30 og har fri kl. 08:00 næste morgen. AL undervisning på dette forløb er obligatorisk.

Og sådan fortsætter det indtil at jeg skal skrive speciale til sommer næste år.

Jeg troede at de første 3 år var hårde - men må sige at jeg er blevet overvældet over intensiteten af mine kandidatfag.

Blot til din orientering er "Studerende for en dag" ordningen på veterinærmedicin afskaffet pr. 1/3 - 2014 og derfor skal du lave en privat aftale med en studerende for at kunne følge med til forelæsninger en dag. Det er ikke tilladt for studerende at medbringe gæster til øvelser.

Som Sofie skriver, er der ikke en ekstern praktik på studiet, udover 2 obligatoriske uger i ekstern familiedyrspraksis når man han klinik rotation. Vi får undervisning på Universtitetshospitalerne og er derfor i en "slags" praktik når vi har rotationsfag på kandidaten.

Det er altid en god ide at bruge lidt af sine ferie på ekstern praktik - det betyder i alt fald meget for min motivation.

Derudover kan man, når man er bestået de første af kandidatfagene, indgå i frivillige vagt-teams på Universitetshospitalerne.

Åh nej Anne, jeg begynder på kandidaten efter sommerferien, bliver da helt træt af at læse det du skriver, haha

Og jeg som troede spec pat ligesom var den værste forhindring. Oh well, det bliver herre fedt når vi kommer ud

I øvrigt ærgerligt de har afskaffet studerende-for-en-dag ordningen, jeg har nævnt den for ikke mindre end 4 personer bare i år, men det hjælper da ikke meget hvis de ikke har den igen næste år.

Ved I hvad..... I får sgu lige en krammer, et klap på skulderen og et "god læselyst" med på vejen - I der kæmper med forelæsninger og tætpakkede ugeskemaer pt.

Hilsen en dyrlæge, der IKKE savner forelæsningerne

Hej Mette.

Jeg er en af de, dengang stakkels, studerende der har svaret længere oppe.

Jeg har været færdig i halvandet år nu, og er i mit 2. job, nu en ren hestepraksis.

Mit indtryk er at jobmulighederne er bedre nu. Der er stadig ikke frit valg på alle hylder, og man skal være mere end bare heldig for at lande en f.eks. en ren hestestilling som ny-uddannet. Men dimittent ledigheden er stærkt faldende og næsten alle er i job efter 6 måneder. I Sverige er der stor mangel på dyrlæger, så mange danske dyrlæger starter deres karriere i en svensk praksis, og det er mit indtryk at det er et godt sted at starte.

Man skriver jo ikke så mange opgaver på dyrlægestudiet, men dem man laver, er typisk i grupper. Der er ikke så meget decideret gruppearbejde, men læsning og eksamensforberedelse går som regel noget nemmere og sjovere, hvis man er i en læsegruppe.

Man er 180 på en årgang og det første år er man i dissektionshold på ca. 12 personer. Forelæsninger foregår som regel med alle 180 studerende på een gang.
Ellers er det meget blandet fra fag til fag. På 4. år deles årgangen i 4 hold, og derefter bliver man meget opdelt.

Aldersspændet er stort I min læsegruppe var jeg yngst og jeg var 19 da jeg startede. Den ældste var 36 da hun startede. Men der er også generelt en god portion "voksne" der starter dyrlægestudiet som en ny karriere.

Håber at det var svar på nogle af dine spørgsmål.

Kh

Anne

Hej,

Jeg blev netop færdig her i juni. Enig i det Anne skriver

Ingen uddannelse i Århus, det hele foregår i København. Rigtig dejlig by at flytte til, dog skal man være vaks når der skal findes bolig herover.

Ledigheden er lav, og det tror jeg til dels skyldes, at alle på studiet ved, at man (desværre) ikke kan gå ud og bare få et hestejob fra dag 1. Så de fleste er indstillet på at tage hvad man kan få, inkl. job i Fødevarestyrelsen, på slagteri osv.

Og så er vi rigtig, rigtig! mange, der tager til Sverige. Der er der simpelthen decideret mangel på dyrlæger.

Det gælder især hos den offentlige indstans ved navn Distriktsveterinärerna. Det er som sagt en offentlig virksomhed, der grundet manglen på dyrlæger i især yderområder, lover behandling af alle slags dyr, året rundt, i alle dele af landet.

Sverige er således delt op i distrikter, som de enkelte klinikker så "dækker". Ofte er der tale om både en klinik, samt at være udkørende.

Jeg starter selv hos distriktsveterinärerna til september. Jeg er taget godt op nordpå, fordi det er et stort hesteområde. Altså får jeg adgang til rigtig meget hestearbejde, som ellers er næsten umuligt at få herhjemme som nyuddannet (og jeg havde endda studiejob med heste!).

Det gode ved at tage lidt afsidiges i Sverige er også, at der virkelig er brug for en dyrlæge, så kunderne er super glade bare man kommer ud og tilser deres dyr, og man får lov at køre lidt rundt som sin egen chef.

Der er ikke mange reelt blandede praksis her i Danmark. Men det kan man altså få lov til i Sverige! Jeg skal primært køre hest og kvæg (stordyr), men tager også gerne både hund, kat og andre dyr, når de ringer ind. Så det er et rigtig godt starter-job, som giver bred erfaring.

På den lange bane kan man så tage hjem til Danmark igen med noget erfaring i bagagen, så man kan få det drømmejob på en hesteklinik