.. så fangede min gamle far (56år) faktisk 2 tyve her i torsdags.. Og det er faktisk en jævnt god historie af slagsen..
Mine forældre har en nydelig nedlagt landejendom et godt stykke udenfor byen.. Min far er lidt af en handymand, så han havde taget fri, for at ordne noget kloark derhjemme, - og han var så igang med at grave nede bagved vores maskin-hus, - altså væk fra vejen.. Så skulle han lige i værkstedet for at hente lidt grej, da han ser en fremmed bil holde i gårdspladsen.. Umiddelbart troede han at det var min lillebrors kammerater, - men min lillebror var ikke hjemme.. Så han tøffer hen for at hilse på dem.. Da han kommer derhen ser han at ruden var slået i stykker ind til stuen, og at hoveddøren stod på vid gab.. Da han kommer ind i stuen ser han at computer, fjernsyn osv er pillet fra, og står midt på gulvet, - lige klar til at blive smidt ud i bilen... Men ingen tyve...?
Så far råber i ren arrigskab, hvad f***** der sker her.. Oppe ovenpå kan han så høre nogen gå i panik.. Så han placerer sig foran trappen, - med vores dovne gamle døve labrador ved siden, - og møder derved de to tyve på vej ned af trappen..
Han gør det helt klart, at de har 3 valgmuligheder, - enten gir han dem et lag tæsk (hvilket gamle far jo slet ikke kunne ha haft succes med, og heller aldrig kunne finde på), eller han ringer til politiet så de kan klare det, - eller også går de ind og rydder op efter sig og betaler for den rude, som de har smadret.. Den ene tyv begynder så på en eller anden dårlig forklaring om at nogen havde lavet indbrud ved hans forældre, og de havde så fået at vide, at det var sønnen ude fra den hvide gård på den vej, - så de ville gøre gengæld (men ingen af mine brødre har nogensinde været i dårligt selskab, eller haft tendens til den slags, så hvis historien skulle holde, - så har de valgt den forkerte hvide gård).. Og far fornemmer fluks, at de så må være lokale, - så han kigger på den unge mand, og siger, at han ved dælme godt hvem han er, og hvor hans forældre bor.. Og der ramte hans tilsyneladende plet.. Knægten troede ihvertfald på ham, og blev helt panisk.. Og den anden gut var tragisk angst for hunden,
- så de gik igang med at rydde op.. Stille elektronikken på plads, koble det til igen, feje guld, rydde op osv.. Imens far stod og gav dem en moral-prædiken om at de altså selv var ude om det, hvis danskere blev racistiske, når de sådan begik indbrud (de var af anden etnisk herkomst), og gav dem generelt en moralsk opsang.. Men vinduet skulle jo også betales.. Så far ringer til hans bror, som er tømrer, og forklarer, at han står der med to tyveknægte, som skal betale for den rude, som de har smadret, - så hvad koster den incl motering..? Broderen bliver helt panisk og hysterisk, og mener at far da skulle have ringet til strømerne i stedet, - men far forklarer at de lige er ved at lave en aftale.. Heh.. Men den kostede så 1500 alt incl.. De to knægte havde så kun 500kr med sig, - så de skulle ind til byen for at hæve resten.. Og i stedet for at beholde den ene af dem, eller køre med dem, - så lader far dem køre.. Og på utrolig vis, så kommer de dælme tilbage igen, - men da de kun kunne hæve 700kr på deres konto i dag, så fik far kun nogle af pengene, - samt en 6-pack carlsberg som formildende gave.. heh..
Da far får pengene glemmer knægten dog at tage kvitteringen fra, - så far får hans kontonummer og ved hvilken bank han har.. Og knægten afslører også at han er fra den lokale by, da han fastlægger aftalen om at de kommer tilbage med de sidste penge dagen efter, hvis far lover ikke at melde dem til politiet, og sladre til hans forældre i Thyregod.. Heh.. Og ja ja.. Det lover far så..
Efterfølgende er far dog ret chokeret.. Og havde det været professionelle indbrudstyve, - og ikke lokale unge mænd med en samvittighed, som man kunne tale til, - så havde det nok været en meget farlig strategi, han valgte.. Men han stod lige og funderede over forholdene, - og hvis han ringede til politiet, så ville de ikke nå frem i tide, - og tæsk var ikke rigtig en mulighed (og hunden ville næppe hjælpe ham), - og han havde lige hørt en kollega fortælle, at selvom de havde fanget tyvene, så havde forsikring og tyve ikke kunnet betale for skader i huset, - så det bedste var da at klare det hele med det samme på en relativt rolig måde..
Det utrolige er jo så faktisk, at dagen efter kommer de to tyve dælme tilbage, - med de sidste penge og 2 blomster til mor, fordi de havde ødelagt nogle blomster da de kravlede ind.. Heh.. Og ved samme lejlighed fik den ene så fortalt hvem hans plejefar var, og min lillebror kunne genkende den anden gut, - så hvis vi ville melde dem, så er der jo fuldt ud navne og masser af beviser imod dem...
Men....... I det her tilfælde tror jeg at de har fået sig en alvorlig lærestreg, - som en politi-anmeldelse ikke kunne have gjort bedre.. og som et lag tæsk heller ikke kunne have klaret lige så godt.. Men igen.. Det var en risikabel fremgangs-måde, hvis de havde været af den kynske slags.. Og alle tyve kan vist ikke klares på denne måde.. Og ved nærmere omtanke, ville far en anden gang i stedet vælge at parkere traktoren bag deres bil, med frontlæsser-skovlen over taget, så han i stedet havde den slags klemme på dem.. heh.. Men man kan jo altid være bagklog, - og ingen ved hvordan man reagerer i øjeblikket.. Men hvis kunden kommer til at bide tyven, - eller man kan tilbageholde dem, - spænde ben, - eller gøre det til en fiasko for dem på en anden måde, - så ser jeg intet problem i det 
Og ja, - det var en lang smøre.. Men en god historie, hvis i spørger mig 