Heste-Nettet anvender cookies til at huske dine indstillinger, indsamle statistik og målrette annoncer. Læs mere
Logo used for printing

HN afstemning
Hvilke faciliteter er der, der hvor din hest er opstaldet? (Forslag: Hak)

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 For crying out...
Forfatter: 
Dato:  04-04-2013 14:42

...ja, så blev HN lige dømt til at høre på mit pyller...

 

Historien er meget kort at jeg kom rigtig galt afsted i juni 2010 - pony + telefonpæl = AV!!! Det drejede sig om en arbejdsskade som der (end)nu undersøges på.

 

I første omgang troede jeg og lægerne "bare" at jeg havde smadret venstre lægmuskel, på en 10-skala så gjorde det 16 ondt (og vi taler altså om hende der har fået 2 x rodbehandling uden bedøvelse - så SÅ pylret er jeg heller ikke ). Når lægerne mumler om at sprætte benet op for at fjerne noget af trykket så kan man måske gætte sig til lidt om HVOR hævet det var.

 

Men ak, da jeg efter 4-5 uger på langs atter kunne begynde at bevæge mig rundt, begyndte højre knæ at bøvle. Ikke hver dag, og ikke lige ondt hver gang, derfor gik det næste år med at prøve at overbevise mig selv om, at det bare var fordi jeg overbelastede fordi det venstre ben var så @!#$.. op.

 

I midten af 2011 begyndte jeg dog at få mistanke om at det ikke "bare" kunne være derfor - så det næste halve år gik med at overbevise hystaden her om at man GODT kan blive undersøgt uden lægen starter med at jage en nål i én - ja ja, nåle og mig bliver bare aldrig venner...

 

Nu begyndte der også at ryge sygedage på - så et eller andet skulle der ske! Mig afsted til lægen og lægen måtte jo medgive at det da ikke var et særligt godt knæ jeg var udstyret med. Det næste HALVANDET ÅR!!! blev så brugt på div. undersøgelser, 2 x operation, genoptræning osv.

 

MEN - knæet var stadig noget hø...bortset fra at det nu "kun" gjorde ondt ved belastning (læs: ALT der ikke indebar stillesidning med benet oppe ) . Så når lægerne ikke fandt andet en noget cystehalløj, arvæv og raspede lidt hist og her + fjernede nogle slimsække så syntes jeg alligevel det var mystisk at smerterne og bevægeligheden ikke blev bedre

 

Efter sidste kontrol fik jeg at vide at nu kunne de ikke gøre mere for mig - men de synes jeg skulle bede om en henvisning til egen fystioterapeut, for MÅSKE kunne han bedre det lidt - men der var ingen garanti.

 

Sidst i februar begyndte jeg derfor af egen lomme at sik re min fysioterapeuts pension. So far har jeg været der 6-7 gange - og hver gang har vi fundet minimum en til ting jeg ikke kan...SUK!

 

Dog er det primært muskulært den er gal - meget kort sagt så er det som om den muskel der styrer knæet og underbenet er DØD - der sker nada når den skal aktiveres. Omkredsen omkring højre ben er pt. små 4 cm mindre end på venstre, så noget er der jo tydeligvis galt. Ingen ved bare hvor længe den forskel har været der fordi alle har været så fikserede på først venstre lægmuskel og siden højre knæ

 

Fyssen synes jo ligesom mig også at der BURDE begynde at ske små bedringer med musklerne, når jeg siden slut februar har trænet ca. 15 forskellige øvelser 3 x dagligt. Men nej, INGEN bedring - nærmest tværtimod, for nu begynder knæet igen at gøre ondt hele tiden. Det eneste der er fremskridt med er bevægeligheden i knæet, jeg kan nu næsten strække det ud, og bøje det lidt bedre end før. Det synes jeg jo selvfølgelig er dejligt, men det gør bare ikke knæet mere stabilt eller fjerner smerterne.

 

I starten troede vi jo begge at det "bare" drejede sig om at få knæet gymnastiseret og så var jeg klar igen, men nu hælder han mere til muskel- og evt. nerveskade/klemning siden der er SÅ mange ting jeg bare ikke kan.

 

SÅ - planen er at han i næste uge vil gennemgå benet mega metodisk og få skrevet alle "fejl og mangler" op - og så kører turen jo nok igen igennem sygehusvæsenet, og helt ærligt? Lige nu er jeg ved at tude fordi alt bare er op af bakke og jeg kan slet ikke overskue at skulle igennem det helvede igen + jeg selvfølgelig også tænker på den arbejdsskadesag der kører!!!

 

Det eneste "posetive" er at jeg har masser af tid til det pjat eftersom jeg jo selvfølgelig blev fyret da jeg havde haft 4 måneders sammenhængende sygdom. Det er såmænd også helt ok, for jeg ville nok aldrig kunne holde til den type arbejde alligevel - men pengene gror jo bare ikke på træerne og fysser er altså småpebrede...

 

Nå, men moralen må være - lad være med at komme galt afsted!

 

Hvis nogen har erfaring med "døde" muskler så skriv endelig - også skrækhistorierne, for lige nu mangler jeg virkelig noget jeg kan begynde at forholde mig til - også worst case!

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Qwerty
Forfatter: 
Dato:  05-04-2013 01:17

Jeg har ingen erfaring med døde muskler, men vil bare lige sige at jeg virkelig føler med dig. Sikke en omgang. Jeg er selv opereret i det ene knæ og det var da rigeligt for mig! Du er godt nok sej med alt det du har klaret!

 

kh louise

1
0
Svar på denne tråd
 
 måske lidt alternativt
Forfatter: 
Dato:  05-04-2013 12:31

Men min dyrlæge Kiwa Riis fortalte igår, om at de hos Hillerød Hestedyrlæger er begyndt at lave muskelundersøgelser på både hest og rytter.

 

Du kan læse om det i dette nummer af ridehesten. De har en professor som de samarbejder med. Det, som de undersøger er rettet mod at hesten har en skade, eller at se på hvordan rytterens muskulatur påvirker hestens muskulator.

 

Det er i hvert tilfælde en type målinger, som er lavet på mennesker omend nok noget eksperimentialt.

 

MVH Mette

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Trine.
Forfatter: 
Dato:  05-04-2013 21:51
uhh din sag lyder meget bekendt.
er i selv samme situation.
mit omhandler bare min højre skulder og arm.

jeg blev den 23/09.2010 mast af en hest , på mit arbejde.
den brækkede min overarm.

røg på sygehuset og fik taget div røntgen og de konstatereee af den skulle opereres.
men dette skete først dagen efter.
de propede mig med morfin osv.
jeg fik operationen.
med 2 metal skinner fæstnede i albuen og oppe i overarm.

det gør pænt av. og skal have gips på i 14 dage, og så have fjernet sting.
gipsen er sat på i 90g vinklen :/

da jeg får taget stingene. klager jeg over smerter i skulder og albuen.

går herefter i genoptræning, men har mange smerter og albuen vil ikke rykke sig.
jeg kommer i 3 mdr på hospitalet og træner 3 gange i om ugen.
det i en maskine som bukker og strækker min arm.

det giver lidt men ikke meget.
klager stadig over smerter i skulder og arm.

men lægen siger jeg er hypokonder.
OG JEG ER BARE IKKE PIVET NORMALT.

min egen læge henviser mig til 2 nerve test. men nerver er ok.

kommer i kommuniel genoptræning og han sender brev til lægen om Han mener der er noget galt med min skulder.

lægen lytter stadig ikke.
min tid his fys slutter og ingen forbedring.

er slap og har smerter og bestemt ikke den samme bevægelse.

et år efter ulykken får jeg pillet metal ud af armen . da det selv er på vej ud :/

stadig ingen forbedring.
og flere og konstant smerte i skulder.

kommer på nyt hospital og de mr scanner min skulder.
og har en fortykket slimsæk og får mast slimsæk i skulder når jeg bevæger armen.

får blokade for af se om det virker. igen uden held


så fjerner de slimsæk og gør plads i min skulder.

det virker. i 14 dage og bum så vi tilbage igen. genoptræning går igen ned af bakke.

til tjek så siger lægen mete genoptræning. men det virker stadig ikke.

så nu siger lægen et smerte center er den bedste vej.

er fyret og går sygemeldt. kan ikke arb. føler mig så svag oh smertet hver dag. :/
arbejdsskade styrelsen er igsmg med sagen.
en speciel læge har vuderet mig og han mener igen slimsæk er generet og af jeg skal leve sådan her fremover:5

så jeg forstår dig godt.
nogle dage er ikke til af holde ud.

mit er vidst os muskel og ledbånd skade:/

så ja kom ikke til skade...

føker med dig.

Hilsen Kristine

0
0
Svar på denne tråd
 
 msækaø
Forfatter: 
Dato:  08-04-2013 15:35

Louise *kbh*: Mange tak for net-ynken - det luner . Håber du havde mere held med din operation end mig...

 

Dixonfan: Jeg vil da HELT sikkert lige få købt ridehesten og kigge nærmere - for hvis det er noget der måske kan forklare/hjælpe så er jeg HELT med på den, også selvom det er på forsøgsbasis!

 

Kristimus: Det lyder som om vi er i helt samme båd . Jeg FATTER bare ikke at man i det danske sygehusvæsen skal være såååå laaaaang tiiiiid om at få afklaret tingene. Altså jeg mener - 1. undersøgelse, vente en måned, røntgen, vente en måned, mr-skanning, vente en måned, 2. undersøgelse, vente en måned osv osv osv - det er til at få fniller af!!! Var det ens hest, så var den færdig til middag samme dag

 

Har lige fået brev fra arbejdsskadestyrelsen i dag, de sætter sagen på hold i 3 måneder fordi de ikke pt mener at de kan vurdere om der er varige men...suk, nej knap 3 års bøvl er vel ikke varige men, og når selv lægerne giver op så fatter jeg jo ikke hvad der er at rafle om...Men pyt, så venter jeg da bare 3 måneder igen

 

Det kræver dælme et godt helbred (og psyke) at være syg i DK...

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 føler med dig.
Forfatter: 
Dato:  08-04-2013 19:35

hej

Jeg føler godt nok med dig. slem omgang at være i gang med. der er både hele sygdommen at forholde sig men også alle de tanker, om hvordan ens fremtidige arbejdssituation.

det er med ventetider kender jeg godt. har også været igennem et længere sygeforløb som klart kunne har været væsentligt kortere hvis jeg ikke skulle vente.

for så venter man 1 måned, og så finder de noget nyt man skal undersøges for som man venter 3 uger på, hvor de tænker man skal undersøges for noget nyt som man så venter 1 måned på. Sådan er de sidste 5 måneder gået for mig. Og man vil egentlig gerne bare være rask og komme videre med sit job osv.

 

så er der sygedagpenge opfølgning, hvor man bliver tilbudt fastholdelses konsulent. Tror faktisk det ville være meget bedre hvis man blev tilbudt en sygehus/læge/fysioterapeut kordinator. som fik alle indstandser til at tale sammen og ligge en samlet plan, som kunne komme noget hurtigere i gang. Det ville spare mange mennesker mange lidelser og samfundet en del penge tror jeg.

 

så et kæmpe trøste kram herfra, kan nemt sætte mig ind i hvordan det må være. for ja det kræver nemlig enorm mange ressourcer for at være syg. og nogle af de mennesker der ikke har det, og ikke har nogen der kan hjælpe den, de er sørme på den.

 

Rikke.


0
0
Svar på denne tråd
 
 mlfseæ'
Forfatter: 
Dato:  09-04-2013 16:11

Rikke: Ja, jeg er HELT enig med dig i at en samlet plan evt. via koordinator (eller bare lidt sund fornuft?) ville spare alle for en mængde bøvl og penge!

 

I mit tilfælde blev jeg tilknyttet et sygehus en lille times kørsel hjemmefra - og sørme nogle rare mennesker, det skal de have ros for! MEN - at ligge og køre ikke mindre end 11 gange udover de 2 gange til operation på 1½ år - det er bare ikke godt nok!

 

For det første så er det at trække sagen i langdrag, f.eks. KUNNE man jo samle røntgen og MR-skanningen til samme dag når der er taget stilling om at de skal laves.

 

For det andet så har jeg INTET ud af at kører dertil 3 gange hvor lægen bare vrider lidt i knæet og siger "ja, det ser da ikke godt ud"

 

For det tredje er det drønirriterende for arbejdsgiveren med en medarbejder som både har en del sygedage, men nu også skal have fri i tide og utide pga. undersøgelser.

 

For det fjerde så koster det altså at køre frem og tilbage!

 

I mine øjne hellere en lidt længere ventetid til "ufarlige" sygdomme og så en samlet indsats fra starten - slutresultatet giver jo det samme...

 

Jeg tænker ihvertfald efter min 1. tur igennem systemet at det er godt det ikke er en livstruende eller invaliderende sygdom jeg lider af, for det er godtnok bøvlet!

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 når et
Forfatter: 
Dato:  09-04-2013 16:50

Når et led påvirkes kompenserer kroppen også i andre led der får smerte, men der går mange år før lægerne kan se synlige forandringer.

Lægerne tænker kun i synlige forandringer ikke i skævhedder fra lammelser, slag på led, "smitte" fra smerte osv.

Smerte smitter nemlig også, så hvis et sted gør ondt og skaber problemer længe nok spreder det sig. På dette område er lægerne årtier bagud desværre. Jeg har selv arbejdet med billeddiagnostik og hvad jeg ikke har set af fejloperationer er altså ikke småting. Var selv på vej i kørestol pga læger der kun tænker i enkelt skadet led og ikke ser dine led som noget der indvirker på hele dig.

 

Når du en dag vil give noget andet et forsøg, inden alt for mange operationer får ødelagt alt for meget, så få en tid hos ham her: Carsten Nøddeskov, 57820005. Han har lang ventetid, men ved ret meget om skader og hjernen og dens måde at tackle nerveskader på. Det er jo ingen mirakelkur, men ren og skær biomekanik og biokemi, så rask bliver du nok ikke i den forstand, men en bedring er måske mulig.

 

Håber du finder en vej videre.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 kdsslpe'
Forfatter: 
Dato:  11-04-2013 13:22

Perlen: Vi er HELT enige - så mangler vi bare at få lægerne med på "holdet" . Jeg har bl.a. igennem hele forløbet klaget over at jeg ikke kunne løfte højre ben når jeg stod op, jo jo det kom da af jorden, men heller ikke mere end det. Lægesvaret var "ja, men nu er det jo knæet vi lige skal have styr på". Ja, det var jo det henvisningen lød på, så lad os da ENDELIG ikke tjekke andre skavanker!

 

Jeg har lige i dag været ved fys (x2 da hans kollega også deltog), og de var helt enige med hinanden om at der var noget tovlig galt med det ben. Så nu skriver de en laaaaaang liste med problemerne og sender den til min læge, som så vil henvise mig til en neurolog. Så langt så godt - endelig er der da nogen der holder med "min ide" om at knæet var et symptom og ikke hovedproblemet. Det eneste der virker (nogle gange) er reflekserne i knæ og akillesenen, resten er defekt

 

Jeg gemmer helt sikkert nummeret på Carsten Nøddeskov, godtnok bor han langt væk, men måske han og min egen fys kan udveksle ideer.

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt nyt
Forfatter: 
Dato:  18-04-2013 14:08

Så er jeg henvist til både rygcenter og reumatolog i første omgang. Jeg ved ikke liiiiige hvad jeg skal sige til det - for det virker lidt som om lægen måske havde mistanke om en diskusprolaps? Og er der et sted jeg MEGET sjældent har ondt, så er det da i ryggen???

 

Planen er så vist at få lavet en masse ultralydsskanninger af ryg og ben + MR af det meste af kadaveret og så tage den derfra - igen...

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 ØVØVØVØV
Forfatter: 
Dato:  19-04-2013 15:18

Du har min fulde sympati - har ikke selv oplevet det, men har en veninde der blev kørt ned af en cykel for små 9 år siden, og som siden har været maskineriet igennem.

 

Hendes umiddelbare problem var neurologisk (kranie-brud), men senere har fysikken også kæmpet imod. Hun blev mere og mere skæv i kroppen, og endte så med at gå til osteopat. I løbet af de sidste 3 år er det lykkedes ham at få rettet op på hendes skævheder, til dels ved behandlinger og til dels ved øvelser hun skal gøre derhjemme.

 

Jeg ved ikke om det kan hjælpe dig, men det er da et forsøg værd.

 

God bedring!

0
0
Svar på denne tråd
 
 mmfmjfsæ
Forfatter: 
Dato:  22-04-2013 09:09

Osteopat - hvad dælen laver sådan en? Aldrig hørt det før og jeg synes da jeg er ok velbevandret udi det alternative

 

Men dejligt at høre at ting kan rettes op selv efter så mange år - det må have været et helvede for din venninde!

 

Lige nu må jeg indrømme at jeg føler mig som en total hypokonder - for da jeg var ved lægen i torsdags svarede jeg nej til 9 ud af 10 spørgsmål . Nej jeg har ikke ondt i ryggen, nej jeg har ikke problemer med at holde på vandet, nej jeg har ikke markante føleforstyrrelser osv......Hmmm, måske de skulle skanne hjernen istedet og se om den er gået i udu?

 

Nå, nu vil jeg til at more mig med at prøve at melde mig ledig for første gang nogensinde - gad vide om jeg kan hitte ud af det

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Opdate
Forfatter: 
Dato:  15-05-2013 15:06

Ja, benet dur jo stadig ikke (SURPRICE )

 

I dag har jeg været en tur omkring neurologisk afdeling til forundersøgelse. 2 læger endte det med, og begge var enige om at

 

  1. Benet var defekt
  2. De vidste ikke hvad det skyldes

Ingen af symptomerne pejer heldigvis på "slemme ting" - men der er tydelig kraftnedsættelse og en lille smule føleforstyrrelse lige under knæet.

 

Så nu er jeg henvist til MR-skanning derfra - og viser den ikke noget vil de lave en (AV FOR H......) test med nåle Jeg HADER nåle!!!!

 

I mandags var jeg til ultralyd og røntgen, og den viste at jeg har let til moderat slidgigt i den nederste del af ryggen. Hmmm, den havde jeg ikke lige set komme eftersom jeg meget sjældent har ondt i ryggen...

 

6. juni skal jeg en tur omkring rygcenteret for at afklare om der er noget diskusprolabs-halløj der driller - det er der nu ingen der rigtigt tror på, men vi kører åbenbart udelukkelsesmetoden med hystaden nu

 

Alt i alt så synes jeg min læge skal have en kæmpekrammer når jeg ser hende igen, for hun har dælme lagt sig i selen for at jeg kommer så hurtigt i gang med undersøgelserne som det kan gøres

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 Det hele hænger sammen
Forfatter: 
Dato:  15-05-2013 19:48

Allerførst: hvor jeg dog føler med dig! Ingen mennesker har fortjent den omgang, som du går igennem.

dernæst: mennesker kan sagtens gå rundt med en diskusprolaps, slidgigt, m.v uden at have symptomer. Med det vil jeg sige at hvis din fornemmelse er, at det ikke er ryggen, så er det nok heller ikke. Ikke for at udelukke muligheder, men man skal også passe på med at pille mere ved kroppen end nødvendigt er. Der er ingen grund til at skubbe ved ting, der ikke generer.

og så tror jeg at det er rigtigt at der er tale om en nerveskade af en slags.

Her i Kbh vinder body-sds som behandlingsform frem. Jeg er kommet mig over kronisk inflammation i knæene, og min veninde har med nød og næppe undgået en operation for diskusprolaps. Hun kan igen gå med ret ryg, løbe ture og lege med sine børn. Det er en god behandlingsform til afhjælpning af forskellige blokeringer rundt omkring i kroppen. Behandlingerne koster som regel ca. 800 kr og jeg ved ikke om der findes en behandler i nærheden af dig, men jeg synes i hvert fald at jeg ville give dig tippet.

Hvis du vil vide mere kan du Google body-sds.

 

Jeg håber, der snart sker noget godt for dig :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 kfsleæw
Forfatter: 
Dato:  17-05-2013 11:58

Spirillen: Nej, jeg holder også på at hvis ikke tingene laver ballade, så skal der ikke pilles! Jeg tror måske en af grundene til at de er så übergrundig nu netop er fordi der kører en arbejdsskadesag på skidtet. Selvom evt. diskus ikke laver bøvl nu er den vigtig at få med da der jo kan komme gener senere (og med mit held så... )

 

1000 tak for tippet med body-sds - aldrig hørt om det før, men det skal bestemt undersøges nærmere!

 

Trine (Faxa)

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 det kan jo
Forfatter: 
Dato:  17-05-2013 13:53

osse være ting man i forvejen har, som aldrig har været opdaget da de ik har generet- men som blusser op fordi man kommer ud for et uheld og det dermed pludseligt blir generet gevaldigt = gigten bøvler måske ik inden, men kommer til det pga slaget/slagene ect (et eks blot)

 

Smerter kan osse overlappe - hvis det er de samme nerver de påvirker, mærker du måske kun den ene ting, og symptomer fra to ting, virker dermed som symptomer fra en ting - det KAN osse være symptomer fa kun en ting, hvor smerten flytter sig yderligere, fordi muskler omkring påvirkes af smerter, og sender smerten ud videre til den næste muskel, evt i form af spændinger.

 

Jeg lider af fibromyalgi - selve nakken gjorde ik ondt førhen, og jeg havde ik myoser i selve nakken, men skuldrene (over alt ved skuldrene). Jeg var med i et trafikuheld- nu har jeg ondt i nakken (skal mr scannes selv nu her) - men jeg har søremer osse fået pludseligt opståede myoser/ofte hold i nakken/facetleds syndromer fra flere af leddene.


 


RIP Keiko dreng 13/4 2004 - 3/6 2010

 

Og Katho vaps 14/7 2011 - 19/9 2012

 

Jeg savner og elsker jer

 

 

Nordjysk dyreredning v/ Sysser

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opdate...
Forfatter: 
Dato:  07-06-2013 15:41

...ja, så kom jeg da et skridt videre i systemet

 

I går var jeg jo omkring rygcenteret i Farsø - og mage til søde, grundige, velforberedte og totalt organiserede læge/sygeplejerske/fysioterapeut og socialrådgiver skal man da lede umanerligt længe efter!

 

Jeg kom kl. 11 (havde en tid kl. 11.15) og kl. 11.14 kom der en sygeplejerske ud i venteværelset efter mig. Hun fik styr på div. data, og fik et kort referat af sagen - hun syntes da godt nok også det snart var på tide at vi fik fundet "defekten". Efter 20 min. blev jeg fulgt hen til næste stop, hvor jeg lige ventede små 5 minutter på at sygeplejersken fik ham opdateret.

 

Kl. 11.40 kom jeg ind til 1 times undersøgelse hos en overlæge, han var ekstremt grundig både mht. undersøgelse - men også med at få tjek på journalen og hvad der var sket undervejs. Da han var færdig fulgte han mig videre ind til fysioterapeuten, som fik en briefing om de ting han havde fundet, og de talte lidt frem og tilbage om fremtiden mht. behandling/genoptræning.

 

Fyssen gennemgik hele kadaveret, bl.a. var hun MEGET mere grundig end dem på neurologisk mht. at tjekke for føleforstyrrelser. Det viste sig at det ikke kun var nede omkring knæet at der var tab af føleevne, men også helt oppe bag på ballen og lidt ned på ydersiden af låret. Meget mærkelig fornemmelse at hun prikke i samme rytme og man så pludselig ikke kan mærke det mere...Da hun var færdig fulgte hun mig videre ind til socialrådgiveren, som igen blev briefet og en handlingsplan blev drøftet let. Lægen havde selv allerede været derinde for at informere om sagen.

 

Socialrådgiveren gav nogle gode tips til at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og hvilke muligheder der var tilstede bla. mht. §56 støtte og mulighed for hjælpemidler. Vi var færdige med at snakke kl. 14.25 - og det passede jo fint - for kl 14.30 skulle de implicerede mødes og snakke igennem hvad planen fremadrettet er, dog afhænger det lidt af hvad MR-skanningen af ryggen viser.

 

Det var en SUPER oplevelse at der var så meget tjek på tingene, og at jeg ikke SELV skulle starte med at fortælle historien hver gang! Læge og fys var ret enige om at der ikke var tegn på diskusprolabs, og at den smule slidgigt heller ikke havde betydning. De hældte også mest til at der enten 1) var sket skade på forbindelsen igennem musklerne så de ikke reagerede som "bedt om" og 2) at smerter har lavet kuk i forbindelserne. Nervetryk var også igen oppe at vende, men det er kun den der idiotiske nåletest der kan vise noget, og eftersom jeg er tæskenåleskræk og den ikke kan helbrede, så droppes den!

 

Så - nu venter jeg til d. 19/6 hvor jeg skal stoppes ind i MR-dimsen igen...fyssen ringede dog i dag og forhørte sig om et par småting + hun ville høre om jeg var interesseret i at blive tilknyttet et "knæ-hold" 2 gange ugentligt i Aars. Jo tak - det ville jeg da meget gerne, for selv om de heller ikke regner med at jeg bliver "rask" igen, så vil jeg jo gerne blive så "rask" som muligt og forhindre at slide kroppen for meget andre steder ved at gå så sært.

 

Bare en lille opdate til de som måske stadig følger "sagen"

 

Trine (Faxa)

 


1
0
Svar på denne tråd
 
 duilaswep
Forfatter: 
Dato:  10-07-2013 21:33

Ja, ja - jeg bliver ved med at poste mine opdates herinde - så må I jo selv finde ud af om I gider blive ved med at læse dem

 

Siden den grundige omgang i Farsø er der yderligere sket en masse!!! Jeg fandt ud af at et kvarter i en MR-skanner er RIGELIGT - og det selv om jeg faktisk ikke lider spor af klaus! Damn, tør da slet ikke tænke på de stakler der skal ligge der i 1 time Heldigvis viste skanningen at der ikke var tale om en diskusprolabs...

 

Dagen efter skanningen ringede fyssen fra Farsø med resultatet - og det selvom det slet ikke var dem der havde henvist mig (henvisningen kom jo fra neurologisk, som til gengæld først gav besked godt 14 dage senere...).

 

Fyssen syntes så at vi lige skulle mødes igen og få lavet en genoptræningsplan. Som sagt så gjort - igen blev alt gennemgået, både journalmæssigt og fysiskt. Jeg fik besked på at jeg var en gruppe 2, dvs. der kunne gå op til 6 uger før jeg blev indkaldt til sundhedscenteret.

 

Men igen - hamrende effektiv organisation i Farsø! 2 dage senere blev jeg ringet op derfra at de havde en tid om tirsdagen, dvs. under 1 uges ventetid

 

Jeg kørte derover og 1½ time senere blev jeg sluppet fri igen. Der havde fyssen på stedet tjekket ca. alt det der kunne tjekkes, og var kommet til konklusionen at ca. 20% af bøvlet stammede fra ryggen og resten fra hofte/knæ. Jeg fik med det samme en tid om torsdagen hvor han ville hente en "knæ-dame" ind til hjælp.

 

Torsdag kom, og DAMN de var grundige!!! ENDELIG nogen der lyttede til det jeg fortalte og rent faktisk kunne se sammenhængen imellem dumt knæ, nedsat muskelkraft og nervefunktion - det var såååå dejligt! Ikke fordi jeg har følt at de andre har fundet mig hypokondrisk, men mere at de har givet lidt op når undersøgelserne ikke har vist det forventede. For ja, symptomerne er dælme selvmodsigende!

 

De 2 superfysser fandt frem til at den latterlige blodansamling jeg fik på låret og som jeg i min vildeste fantasi aldrig havde set som andet end et rent kosmetisk problem - højst sandsynligt har været synderen hele vejen igennem . Den har tilsyneladende trykket nogle nervebaner i hele området som styrer bl.a. de muskler der skal stabilisere knæet og løfte/strækkeeffekten i hele benet. Hæng mig ikke op på det - de snakkede latin

 

De fandt også en MEGA (som i AV FOR HEL.... 16 ondt på 10-skalaen!) øm muskel på indersiden af låret - for en i H jeg var da ikke i tvivl om at de kunne høre da de ramte den!

 

Efter lidt makken, retten skulder, løsnen ryg og generel møflen med benet, blev jeg klistret ind i kinesiotape. Umiddelbart virkede det ok - jeg blev ihvertfald mindre træt i lårmusklerne ved gang de følgende dage!

 

Tirsdag var jeg igen derovre, til en omgang tortur af de mega ømme muskler i låret, ny tapening og så en stak øvelser med hjem til de næste 3 uger hvor fyssen holder ferie. Halvdelen af dem kan jeg så ikke lave da de kræver at musklerne kan styres til at løfte/bøje og det kan jeg jo ikke. Løsningen på de fleste blev at binde fødderne sammen og så lade det raske ben tage slæbet - så det svage ben i det mindste får bevægelsen ind, måske det så kan tricke nerverne til at vågne lidt op.

 

Det var det for nu - beklager MEGET mine lange stile om et komplet selvcentreret emne, men det hjælper mig at få det ned på skrift - og hvem ved, måske er der andre herinde der har erfaringer jeg kan havde gavn af?

 

Trinem (Faxa)


6
0
Svar på denne tråd
 
 hejza..
Forfatter: 
Dato:  10-07-2013 22:09

Dejligt at læse din sidste opdatering :D

Fysser er ikke bare fysser, der er fysser der passer til nogle mennesker og nogle der slet ikke burde have med mennesker at gøre.. jeg har været udsat for langt det meste.. da jeg var helt lille tog en fys så hårdt fat at huden røg af = hende ville min mor ikke at jeg så mere.. En anden fys mente at vrid i knæet var løsningen = jeg faldt hele tiden, og det var bare efter en behandling. Nu har jeg en dejlig fys jeg har haft de sidste 8 år - han er super dygtig og lytter til mig. Det bedste er at han mener at man kan ikke kun arbejde med en kropsdel, virker ryggen ikke, kommer knæet (som også i mit tilfælde er synderen) ikke til at virke. Det er virkeligt dejligt at han lytter til mig, siger jeg at det er nakken der skal tages, bliver det nakken der tages, siger jeg hvor hårdt han må trykke trykker han ikke hårdere.. Alle mine påstande bliver dog fulgt op af gode argumenter :D sagen er den (eller nu har det været rigtigt slemt siden påsken) at mit skindeben nu er blevet mere løst end det plejer, man kan nærmest se at det hopper af når jeg slapper af i musklerne det hele resultere i at det løse knæ bliver løsere (jeg mangler min minisk, mine kors og ledbånd, der udover har jeg en masse arvæv, og har kun en enkelt muskel i låret - det hele bevirker at knæet er løst).. at det er blevet værre kunne kun opdages ved at jeg i et døgn ikke kunne gå, lægen anede ikke hvad han skulle gøre, og det samme gjaldt fyssen, blev stillet videre til privat hospital, men han turde ikke at gøre noget ved sagen.. så blev jeg sendt til hillerød (hvor alle de ældre ansatte kender mig og vil ikke have noget med mig at gøre) var der lige ankommet en ny læge, hun ville have mr af både knæ og ankel (ankelen var også begyndt at drille) og det blev til en time og tre kvarter i scanneren.. og nu venter jeg på svar.. jeg er født handicappet og født med løst knæ, jeg har indstillet mig på at der aldrig bliver en løsning og at 10 år på arbejdsmarkedet nok er max. Men man har dog alligevel lov til at håbe på det bedste :D og god bedring til dig


Stine nu med Frontiers Chico

R.I.P Klodshans 15/01/2001 - 05/09/2011

0
0
Svar på denne tråd
 
 njksleæ
Forfatter: 
Dato:  11-07-2013 21:33

DAMMIT - jeg stopper AL pyller fremover! Du er da godtnok hårdt ramt !

 

Går du med skinne på, eller kan du klare dig uden? Hvor tit er du hos fys? Hvilken muskel er det du har i låret?

 

Snage snage - har du ikke lyst til at svare, så er det helt ok - jeg er bare så pokkers nysgerrig

 

Den kinesiotape jeg fik på i tirsdags har jeg allerede pillet af igen, den sad slet ikke så den fik fat som den foregående. Resultat: Ømme og trætte lårmuskler og et knæ der gør naller igen

 

Jeg er også tæskeglad for at min egen fys sendte mig igennem systemet igen da han fandt alle defekterne - ellers havde jeg jo bare vraltet videre med et "dumt knæ". Synes tit speciallæger måske er en tand for meget "special", de har helt glemt at kroppen hænger sammen, og at symptombehandling ikke virker på sigt.

 

Trine (Faxa)


0
0
Svar på denne tråd
 
 hejza igen
Forfatter: 
Dato:  12-07-2013 23:39

hvilken muskel husker jeg ikke, den blev i tidernes morgen forlænget da den var for kort - da knæet nærmest vendte forkert, det vil sige at det bukkede (var nærmest stift)op og lå ved venstre skulder (det er højre ben ).. jeg går i sommer månederne til fys en gang om ugen og i vintermånederne to gange om ugen, desuden rider jeg handicap undervisning en gang om ugen (jeg undervises som normale dog med hensyn til mit handicap).. Jeg gik med skinde i barndommen, men da teenager årene kom (hvor jeg skildte mig rigeligt ud i forvejen) mente jeg at den var dum og har ikke gået fast med en siden, - muligvis kommer jeg til det nu, men det må jeg finde ud af den 25 når jeg skal på sygehuset igen.. Desuden rider jeg jo min egen hest hvilket hjælper på min ikke eksisterende ballance (jeg skal tænke mig til den, dog er det nu blevet en vane for hjernen og derfor også normalt) hvis jeg ikke rider kan jeg ikke gå..

 

kinesiotape har jeg dog aldrig prøvet, fyssen snakkede dog om det da en af mine tær blev ved med at krampe med mindre jeg strittede med den hele tiden :P det må have været et kønt syn..

 

Desuden virker al form for bevægelse uden belastning godt, dvs ridning, svømning og cykling - ja man kan godt cykle med 95% på det ene ben og 5% på det andet ben, faktisk kan man godt cykle 100% på det ene ben.. Svømning i varmt vand er godt, det bløder muskelerne op og man kan bevæge sig rundt uden at have vægt på benet - også forbrænder man gode kcal :D

 

jeg skal snart til at vove skæbnen og overvejer at starte til zumba - dygtig bliver jeg nok aldrig men måske kunne det styrke resten af kroppen så benet kun skal belastes når det er meningen :D

 

jeg har tit overanstrengelser i min gode ben (venstre) og har faktisk tit blå mærker på ben og fødder - det sidste er 3 små blå mærker nede under hælen ? hvordan de er kommet aner jeg virkeligt ikke..

 

Nogle dage kan jeg ikke være til, oftest er det dog om aftenen og natten. Mens andre dage kan jeg tage det i opløbet og spise noget smertestillende.. Det værste er at min krop vender sig til at have ondt, så jeg bliver usikker på om jeg faktisk har ondt eller det bare er noget jeg tror.. for det er ikke en smerte som jeg kender fra før, det er ikke som i "av jeg har slået mig " eller " av jeg har skåret/brændt eller lign mig). Derfor kan det for mig være rigtigt svært at svare på hvor ondt det gør.. Når jeg har været oppereret har de gerne vækket mig om natten og sagt at jeg skal spise smertestillende, men jeg nægter (fordi jeg kan nemlig sagtens føre en samtale selvom jeg sover XD) og det ender med at jeg ligger og græder i søvne, så min mor vækker mig helt og jeg så vågner og kan være usikker - godt man har sin mor med til sådanne ting, og hun sørger så for at jeg får spist de skide piller..

 

jeg har faktisk præsteret at gå helt normalt på en brækket lårbensknogle - men min læge på sygehuset (ihh hvor jeg dog savner ham, han var og er den bedste læge der findes på denne jord) gennemskuede mig og sendte mig til røngten -.-


Stine nu med Frontiers Chico

R.I.P Klodshans 15/01/2001 - 05/09/2011

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)

Eksisterende bruger:
Log ind

Ny personlig bruger:
Opret profil



Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Pris og vilkår for annoncering



Mest populære sider




Logo