Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 male med marmoreffekt
Forfatter: 
Dato:  07-05-2011 08:05

Jeg har et spring jeg overvejer at marmorer støtterne på, dvs bundfarven er hvid og så vil jeg lægge anden farve oven på hvor den hvide farver skinner igennem.

Denne male-metode var ret populær for en del år siden, vel ca 10 år er mit gæt.


Men hvordan pokker går man. Jeg har faktisk aldrig prøvet denne teknik.

Jeg ved der bruges en svamp, men putter man malingen på svampen og så dupper på det sted der skal marmoreres, eller maler man alm. med et tyndt lag maling og så bare dupper med den tørre svamp i den våde/fugtige maling???



How to do?? hilfe please



Karina

0
0
Svar på denne tråd
 
 marmor
Forfatter: 
Dato:  07-05-2011 21:18

Tror det du mener er svampe effekt du ønsker. For maler du som marmor er det lys bund og pålægning af zig zag striber som udviskes med en tør meget blød pensel. Striberne lægges i forskellige farver. Til sidst ligner det marmor (hvis altså du er god til det). Denne teknik blev benytte ganske lidt for 15-20 år siden, ellers skal man noget længere tilbage i tiden. Alle malere snuser til det under læretiden, men kun enkelte kan teknikken.


Svampe effekten blev benyttet i 1990'erne. Men korrekt en lys bund farve og en mørk duppet på med svamp fx. Den gang kom man lasur i malingen. Lasur kan sikkert stadigt købes i malerbutikken. Jeg prøvede engang at tynde malingen med vand i stedet for lasur i malingen. Man skal arbejde hurtigt men det kan lade sig gøre, giver dog en mere mat overflade. Man kan også komme lidt oprørt celluloseklister i malingen, det giver den længere levetid inden tørring. Men for meget klister og malingen kommer aldrig til at tørre. I stedet for svamp kan man klaske/klappe blødplastik på (en pose, noget afdæknings plastik fx). Man kan benytte en klud, eller få fat i en rulle med plastik viklet omkring. Kun fantasien sætter grænser for at finde sit eget passende mønster.


Skal siges at jeg er maler uddannet i 1995. Så har selv været der privat, på skolen og i firmaet...


Med venlig hilsen

Lena


0
0
Svar på denne tråd
 
 hvis...
Forfatter: 
Dato:  08-05-2011 14:29

hvis du vælger at lave det uden lasur i, kan du slut-lakere det med højglans lak til slut. Så ser det poleret ud. Men det er svært at gøre det pænt, hvis man ikke har prøvet det før uden lasur. Lasur kan man jo arbejde i længe inden det tørre.

Da jeg lærte det, lavede jeg bunden først, lakerede den og malede så åre på oven på lakken. Hvis det gik galt kunne man altid fjerne årene igen, uden at bunden smutter. Hvis du blander en lille bitte kobolt blå i (hvis det er den hvide marmor) får du også det kolde sten look frem. Det vigtigste er at årene ser rigtige ud (hvid marmor ligner lyn) og bliver børstet blidt med meget blød børste, og står skarpt nogle få steder (skaber fornemmelsen af 3d). Dette er selvfølgelig meget forsimplet men håber du kan bruge det.



frederiksborger.dk


en linksamling til frederiksborghestesider på nettet


Destrier.dk


mit lille bestillings stutteri

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider