Jeg så det - med meget stor interesse.

Selvfølgelig er det nogen hårde situationer der vises i programmet, men omvendt er jeg også svært overbevist om det er nødvendigt for at skabe mere fokus på problemet med børn og unge, der lider under så massivt omsorgssvigt så mange år.

Når 12.000 børn og unge er anbragt udenfor hjemmet er det altså nødvendigt at befolkningen får indsigt i, hvad de her børn udsættes for - så vi i højere grad dropper loyaliteten for naboen og tipper kommunen for at redde naboens børn!

En dreng i programmet var dels barn af en alkoholiseret mor, hun slog ham så tit han til sidst ikke tog sig af det, smed ham i seng kl. 16 om eftermiddagen (også da knægten var 10 år!). De flyttede 63 gange fra han var 5 til 10 år gammel - det er jo fuldstændig grotesk at den drengs medmennesker ikke for længst har reageret.. Han var først flyttet ind som 11 årig - og var nu på vej på så meget rette køl som han vil kunne komme.

Jeg læser til lærer - og er sikker på jeg vil ind på specialområdet - som at arbejde med børn og unge, som dem i udsendelsen.

... Jeg tager hatten af for Schuberts minde. Jeg har et familie medlem der har været anbragt der. Hvad de har formået, kan jeg kun tage hatten af for!!!

Mvh. Tuxi

... programmet og jeg er ikke enig i B.T-anmelderens kritik.

Det her er et område, der kræver mere fokus. Og det er unge, som ikke er som andre unge.

Har man set nogle af de amerikanske "genopdragelsesanstalters" metoder, er de lige så kontante.

Det var som forstanderen sagde "det er ikke et fængsel, det er et sted, hvor man bliver passet på".

De her børn er aldrig blevet passet på, og derfor virker det hårdt for dem, når det pludselig sker. Men hårdt er ikke nødvendigvis dårligt.

... rigtig godt og sigende program! Det der gør ondt er, at børn skal nå helt derud, hvor de skal pilles fra hianden, for at blive samlet igen og blive til hele mennesker! Ærgeligt at det kun er toppen af isbjerget der får denne mulighed - en ny start..

Birgitte Grue har forfattet en meget dårlig anmeldelse i BT, hun kritiserer på må og få.

Egentligt føler jeg slet ikke, at vi så samme program?

Jeg var imponeret over institutionen, der blev portrætteret i programmet, og jeg er glad for, at der findes institutioner som den i Danmark.

Et stort minus var dog at børnene blev præsenteret ved fuldt navn, de burde have været anonyme.

Men programmet viser jo tydeligt, at der skal stramme regler til, før ungerne kan finde ud af tingene og føle, de får et fast stå sted at komme videre fra.

Hvor mange gange er det ikke tydeligt bevist, at det der med, hele tiden at undskylde ungernes dårlige opførsel, med at det er samfundets skyld og man hele tidne skal vise hensyn og overbærenhed.

Ja det er deres opvægst og samfundets skyld, at de er blevet som de er. Men nej, det skal ikke bruges som en undskyldning, for ikke at forlange noget af dem.

For der skal nemlig forlanges noget af dem. Der skal faste rammer og voksne personer ind over, som holder fast i disse krav og viser de unge, at sådan er det og sådan bliver det.

Så får de unge et fast holdepunkt og en fast rytme at leve sig ind i. Det er jo netop det der har manglet i deres opvækst.

Den måde at behandle ungernes problemer, minder mig en hel del om de behandlings metoder, mange af os bruger over for skræmte og misforstået heste.

faste rutiner, faste rammer og en leder der viser hvordan tingene skal gøres.

Kvarter- og der sad jeg lidt: Hvorfor får de ikke orange kedeldragter á lá amerikansk boot camp?

Den form for "overtalelse"- minder om Tvind. Eller dekunne vælge at gå hele vejen (som Fulton) og uniformere de unge.

Og ham psykologen kunne vist også trænge til en smule gymnastik og ilt til hjernen.

Men jeg skal lige se genudsendelsen.

Hvis alternativet er Hanne-Louise (TV2 for nylig)- så er næsten alt andet bedre. Får de her unge så en fornuftig udslusning- eller ryger de ud til ingenting?

vidste ikke at det kom ellers havde jeg nok - så har nogen et link? Vil da gerne se omk kritikken er velfortjent el ej.

DOG sys jeg egentlig det er forkasteligt at forældre ene og alene kan sige ja el nej til om børn under 18 må deltage- hva hvis ungerne ikk vil men forældrene siger god for det?

Jeg syntes også at det var et godt program. Når man har smadret for 100000 på sin skole så skal der også "hårde" metoder til. 13 år!!!! og opgivet af sin far er sørme ikke sjovt.

Et eller andet sted håber jeg at sådan et program kan få folk til at åbne øjnene og stille krav til deres børn. Hvordan de ser ud og hvad de går i af tøj. Mange forældre er alt for vattede og det er jo også derfor der bliver flere og flere anbragte børn.

Her er nogle voksne der tør stille krav og det er det der skal til for at få hele mennesker ud på den anden side.

Katrine

det er pga af mangel på krav til børnene fra forældrene så mange børn blir anbragt uden for hjemmet siger du

Tænk sig - jeg troede hovedsageligt det var fordi der er mennesker derude som får børn i et væk som bare ikke er i stand til at varetage deres børn, el fordi de enten er på stoffer el drikker, el tæver dem ect ect...

Enten så sys jeg du skal definere hva du mener lidt tydeligere - ellers må jeg indrømme jeg overhovedet ikke kan følge dig... Der ligger LANGT mere i anbringelser end blot krav til børnene. OFTEST er det krav til forældrene der burde være i stedet.

Endnu et bevis på at det skrevne ord misforståes.

Børnene i udsendelsen kommer fra meget belastede hjem og de har oplevet mange svigt. (må man gå ud fra)

Men der bliver 12000 børn anbragt uden for hjemmet hvert år. Mine forældre har haft 2 weekendbørn. Der var ingen alkohol eller stoffer og de fik ikke tæsk. De vidste bare ikke hvad der var rigtigt og forkert i en alm hverdag. Ligeledes blev min bedste veninde i skolen anbragt. Hun kunne ikke med sin mor - hvorfor?, fordi hun aldrig fik nej og derfor ikke respekterede hende.

Derfor mener jeg at forældre skal turde stille krav til deres børn. Og turde sig NEJ det må du ikke.

Ja der bruge være krav til forældre, men hvordan skal man lige praktisere det.

Katrine

neeeej jeg læste direkte det der stod... Det skulle måske ha været specifiseret lidt mere så

Jeg har nu aldrig oplevet børn blive fjernet fordi de ikke kan forstå et nej i hverdagen - KUN hvis forældrene direkte selv beder om frivillig anbringelse.

MEN børn lærer ALLE steder fra - hjemme, skolen, fritidsordningen ect.

Jo der er et kæmpe forælder ansvar - men der er osse en smule samfundsansvar inde over. For som samfundet er i dag... Uha...

Jeg er selv født og opvokset i Ringkøbing og har gennem min opvækst haft kontakt til flere af børnene fra Schuberts Minde.

I min skoletid gik nogen i min klasse i en lille landsbyskole, hvor der var overskud til at have dem, for det var børn, som var kommet langt ud. Det gik fint med børnene og de faldt efterhånden til og mange har fået et normalt liv, som de aldri ville have fået, hvis ikke de var kommet der.

Min far har i kraft af at have været værkfører på et bilværksted haft et par stykker som lærlinge. Og de er idag som min anden familie - de kom meget hjemme hos os som unge mænd da jeg var barn. Min far er meget kontant men kan også rumme en masse, så han var en person de så op til. Der er faste rammer, men også plads til sjov og ballade, så de var tit med hjemme hos os om aftenen og i weekenden, så der fik de lov til at skrue i gamle biler og var med min far, når han var på tur i sin privatflyver. Da jeg begyndte at gå i byen passede de på mig, og idag er de som et par ekstra brødre. De er idag fuldstndig ude af det skråplan de var kommet på, og er helt almindelige mennesker med fuldtidsjob, kone og børn.

Som jeg så programmet, så er der tale om at børnene skal vide at der er grænser og den bedste måde at lære det på, er ved at det helt konkrete ting som cigaretter og piercinger, som man umiddelbart kan forholde sig til. Så kommer de menneskelige grænser bagefter. Og de grænser som blev sat for dem, er da fuldstændig magen til de grænser mine forældre har sat for mig i min barndom. Men det er selvfølgelig nemmere når man har fået sat de grænser gennem hele sin barndom end når man først skal til at lære dem som teen-ager.

Jeg syntes også at det ikke skulle være tilladt for forældre at disponerer over et barn som der er anbragt eller for den sag skyld tilsynsførende/plejefamilier.

De skal jo varetage barnets tarv og hvad for koncekvenser vil det fører til i fremtiden når barnet er voksen og har måske stiftet familie og ny vennekreds, hvad sker der så når programmet bliver genudsendt?

Jeg er stor modstander af at børn bliver brugt til at udstille/fremstille enten det ene eller det andet, en af grundene til at jeg heller ikke har giver mit barns skole lov til at filme og fotograferer ham, det kan han selv engang bestemme om han har lyst til når han bliver myndig.

Programmer som dem hvor en behandlingsmetode bliver vist, mener jeg er mere reklame end oplysning.

Det eneste jeg så af det nævnte program var en dreng siddene på en seng med en dominerende (kropsprog) voksen foran sig. så slukkede jeg, jeg ved godt at børn skal lære koncekvens af deres handlinger, men det giver dem ikke ligefrem lov til at lægge det bag sig, så det forebedre ikke de børn på længere sigt.

Programmet vil altid være der som en møllesten og det er sådan noget voksne glemmer i deres iver på at komme i fokus.

Kunne være spændende at se.

Nogen der ved om/hvornår det bliver genudsendt og er det er programserie?

At gå skidt fordi, man har svært ved at være forældrer.

Min dreng var som lille i aflastning hver 2. week-end. Da viogså er notoriske fattigrøve- kom han på ferie med familien, en gang i en kristen spejderlejr (kommunen arrangerede), og jeg arrangerede selv han kom på ungdomslejr med DN.

Da han som 14 årig startde på efterskole (eget valg, det gik bare ikke med folkeskolen- eller rettere skolen kunne ikke forhindre, at han blev overfaldet af en tidligere elev midt i spisefrikvarteret... Og etpar episoder mere)- blev han ven med en dreng, der desværre stjal.

Den dreng havde fået "en sidste chance"- og blev smidt "hjem"- rettere hverken hans far eller mor ville have ham boende, så han flyttede ind ved en onkel.

Den dreng, har jeg tit tænkt på! Hvad lærer man af et samfund, hvor INGEN vil vide af éen? Ikke engang ens forældre? Hvor man er småkrimiel og misbruger i det små.

Min egen dreng- har translokation i næste måned fra HTX. Han og hans kæreste flytter til Århus, og så skal han lige springe soldat, før han starter på uni.

... på at det er tænkt grundigt igennem fra alle sider, hvad det kan have af konsekvenser for de unge at medvirke i programmet.

Men helt ærligt tror jeg, at det er en større møllesten at være med i Årgang 0 end det er at være i et tilfældigt program om et værested for unge.

Louise: Årgang 0 er børn - man ser ikke skævt til deres fejl ud i livet som man gør med en ung mand som der her er tale om

Jeg så det også, og jeg synes det var et godt program. Jeg er selv tidligere anbragt på div institutioner fra jeg var 10-18 år, så jeg kender systemet indefra.

Jeg synes de voksne var meget fair over for de unge, men de er jo nødt til at stille krav og sætte grænser for de unge.

Jeg synes heller ikke det var hovent dem måde de sad på, da de sad med drengen der skulle tage sine øreringe ud.

Som de sagde, så er de jo nødt til at fastholde, ellers har de jo tabt.

Det er skide hårdt at være anbragt, verden er meget ofte imod én, men her har de unge nogle stabile voksne som vil dem, og det synes jeg er rigtig godt.

2 af de unge var i God Aften Damnark i går, og de var kommet meget langt. Den ene ville nu læse idræt på universitetet. Mon han var kommet så langt hvis ikke han havde været samlet op på Schuberts Minde?

Lisbeth ?Figorina?: Dejligt at læse din historie.

Hilsen Benedicte

Jeg så de unge i God aften Danmark og den ene ville ganske rigtig læse idræt. Den anden, ham som vi ser ankomme til værestedet, han vil være pædagog - så han er da ikke blevet helt afskrækket af de pædagoger, som han har mødt på værestedet.

Jeg synes det var en god udsendelse.

... nu stadig at det har større konsekvenser at være med i Årgang 0 end det har at være med i en tilfældig dokumentar.

Børnene i Årgang 0 bliver eksponeret hvert år og er nu oveni komme på DVD. Alle ved hvem de er. Kender hele deres livshistorie.

Børnene fra Schuberts Minde er hurtigt glemt igen. Og husker man dem, så er det nok mere for hvor meget de rykker sig i løbet af udsendelsen. Og det er da kun positivt.

Det er jo altså ikke første gang, at det er blevet lavet den slags programmer.