I min verden, kan man ikke lave et endegyldigt svar på det, jeg mener det kommer an på hunden, hvilken kun jer kender....

Vi har haft en super dejlig lille hund, som desværre måtte aflives grundet sygdom. Hun var meget egen, altså overfor fremmede. Hun gad IKKE fremmede, de skulle bare lade hende være.. når der så kom besøg, og folk ville snakke med hende, sagde jeg altid, at de skulle lade være..

Der findes en slags mennesker, som bare IKKE kan lade være, så de opsøgte hende, og hun sagde fra. Bed ikke, men markerede at hun ikke ville i kontakt, snappede efter dem, men bed aldrig....

Det var jeg komplet hamrende ligeglad med, for så kunne folk holde sig væk..

Så i min verden skal i selv vurdere, om det er et sygdomsproblem, eller et vedvarende problem....

Rent faktisk jo sundt at reagere, i stedet for blot at lide i stilhed...

Det har aldrig været et problem før, han var i narkose onsdag nat, da han simpelthen havde for mange smerter til jeg turde lade ham gå til idag (jeg opdagede det først onsdag aften).. Han har aldrig brugt det med at knurre, så jeg er så absolut ikke i tvivl om at det er pga smerter..

Han er en meget meget social hund og han elsker normalt at blive nusset og krammet men han er noget mere irritabel fordi han går rundt med smerter..

Jeg vil sige at det for mit vedkommende ville være helt okay, hvis hunden markerer efter at have knurret, og man stadig ikke har fjernet ubehaget..

Det gælder så ALLE situationer..

Nu er jeg også udstyret med en Fila Bras blanding, der er meget utydelig i signalerne.. Og med den vil et enkelt blik (som stirren) være nok til at jeg ville vide at hunden finder det MEGET ubehageligt.. Og vil blive efterlevet som en knurren..

Men en klar knurren og markering i den situation du nævner er altså helt okay i min verden..

Men hvor er det da synd for den stakkel.. Både at han har meget ondt, men også at I er så "onde" at han skal have bukser på..

God bedring til ham..

Ja jeg har også altid haft den overbevisning (og har det egentlig stadig - jeg skal bare liiige finde ud af at tackle situationen så den er så behagelig som muligt for ham)..

Jeg er SÅ ked af at være tvunget til at overskride hans grænser, for jeg kan se at han er ked af det - og jeg kan mærke han har ondt.. Men det er heldigvis i bedring

Og tak for "god bedringen" - det varmer

Heidi:

Jamen det I gør med at fodre ham i den ene ende og pille i den anden, synes jeg da lyder som en rigtig fin måde..

Og selvfølgelig vil man overskride hans grænser når det gør så ondt, men det er jo nødvendigt..

Vi skal være 2 om at klippe kløer på vores Amstaff/Ambull da han simpelthen ikke er til at holde..

Vi må simpelthen sætte os på ham, for at kunne holde ham.. Det er en klar overskridelse af hans grænser, men igen.. Det er altså en nødvendighed..

Og med en masse ros og guffer er man jo tilgivet det meste ret hurtigt igen..

Ja det fungerer faktisk fint, men han er godtnok temmeligt mistænkelig ha ha..

Ja som du siger, det er en nødvendighed, det lyder ellers også som om I har jeres sag for med jeres hund

Men ja jeg prøver med bestikkelses metoden he he he..

Jeg vil da hellere ha' en hund med tydelige signaler, og som giver tegn på at det er nok, i stedet for en som lider i stilhed og en dag får nok og så VIRKELIG markerer.

Og I overskrider jo i dén grad hundens grænser, og det er ikke sikkert den kan forstå hvorfor I ikke stopper.

Personligt kan jeg jo også godt hyle og skrige hvis nogen gør noget der gør ondt på mig, men som jeg godt ved gør mig godt.

Jamen jeg er enig - det er bare svært ikke at overskride hans grænser når han SKAL smøres dernede.. Men jeg prøver at gøre situationen så behagelig jeg kan med de midler jeg har at gøre med..

Det gør ondt på den.

Jeg kom engang til at klippe mine forældres kokserspaniel i øret- og han snappede efter mig. Han var meget ked af det- og han ramte ikke- men jeg havde klippet hul så det blødte.

Min kat skulle have røntfotograferet sit ben, der lappet sammen med søm og skruer- og jeg strakte benet ud med noget gazedims. Hun bed mig i hånden- men bed ikke hul. Det har sikkert gjort ondt på hende. Og ja, jeg overlevede da det lille nap.

Hun havde bidt/kradset værre før- uden grund. Eller grunde af hendes egen.

Min hund havde et brækket ben, hvor dyrlægen kun havde en sløv saks at tage gipsen af med- og hans pels sad i gipsen. Han lå lige så fint imens. Dyrlægen sagde, hun var overrasket. Og han var en "god hund".

Min kat med byld- havde vi ved dr. dyr. No problemo. Men hjemme ville han skutte have poten i sæbevand. Men der ville han bare løbe.

Selvfølgelig må et dyr sige fra, når det gør ondt. Det er mere mærkeligt, at de finder sig i det!

sige fra/markere under smerter eller drillerier, som den ikke synes er sjovt.

At den markere, knurre og snapper ud uden at gå efter at ramme. Vi tvinger dem somregel på en måde til at deltage i noget, der er smertefuldt for dem, og de har ikke nogen mulighed for at gå væk fra det, fordi det skal jo gøres.

Børn kan også skulle holdes nede under besøg ved lægen, og det foregår jo måske under skrål og skrig - og måske endda også spark og slag efter holderen.

Så ja han må gerne sige ja, men han må ikke gå efter at ramme jer, hvis han snapper ud i den blå luft. Han er under tvungen deltagelse, og at han ikke synes det er sjovt, skal han have lov til at give udtryk for.

Så ville jeg ikke bekymre mig, når det i det daglige er en dejlig hund... faktisk jo også et sundhedstegn, at han reagere....

Jeg ville ikke være nervøs for det, i kender ham og ved han er en god vuf...

Men - hvad er der sket med ham? Syntes det lyder mærkeligt, men er ej heller vant til hanhunde.....

Jeg synes det er ok at dyret markerer når det rent faktisk gør ondt.

Det gør hestene jo også.

Det er helt normalt, smerte rangerer nu engang højere end opdragelse, - det er vist meget naturligt

Jeg har det sådan at min hund må på ingen måde sætte tænderne i mig eller på anden måde markere. Hvis hun har ondt, så må hun pive eller gå.

Jeg respekterer så også at hun piver og så stopper jeg hvad jeg har gang i, giver lidt guf og så prøver vi igen bagefter på en lidt anderledes måde.

Men hvis hun nogensinde skulle markere på nogen måde, så ville der vælte brænde ned.

Det skal lige siges at vi har aldrig haft en hund der bed. Alle hunde har været en tur om på ryggen første gang de tillod sig at knurre af os eller markere og det har været første, eneste og sidste gang de gjorde den slags.

Jeg tror ikke på at man skal tillade den slags fra hundens side af. Den skal have lov at sige fra og man skal som menneske ikke presse sin hund ud over hvad den evner. Men at tillade at den knurrer og bider, det er ikke ok i min verden. Den kan sagtens lære at der er andre alternativer.

Det her har jeg hørt om før:

Børn kan også skulle holdes nede under besøg ved lægen, og det foregår jo måske under skrål og skrig - og måske endda også spark og slag efter holderen.

Men der findes jo alternativer, så det ikke er nødvendigt!!

Ikke om jeg kunne volde mit barn på den måde....

Trådstarter - at din hund markere pga. smerte og ubehag, det finder jeg helt naturligt og jeg ville ikke bekymre mig. Hvis den som du skriver eller opfører sig normalt.

alternativ for børn - de forstår trods alt en smule mere end dyrene gør. Forhåbentlig. Men jeg mener stadigvæk at både børn, voksne og dyr har ret til at sige fra, når noget gør ondt, og overser man de første tegn, ja så må man jo selv om resten - efter min mening.

Jeg mener jo også, at man skal finde den måde, som hunden reagere bedst på - her er det godbidder i den ene ende, og behandling, der gør ondt i den anden ende. Kan man undgå knurren og markering på den måde, jamen så er den måde, at man skal bruge.

Zeus bryder sig f.eks. ikke om at få renset tænder, så han får mundkurv på. Han kan stadig knurre, men han kan ikke komme til det punkt, hvor han snapper mig eller dyrlægen. Nu har vi også prøvet med noget beroligende, men på en eller anden måde, så har jeg det altså bedst med, at han har en mundkurv på, så han ikke bliver stoppet med medikamenter. Han har aldrig drejet hovedet, som vil han snappe efter os - han stå bare og brummer, og det skal han have lov til. Han får ikke skæld ud eller noget - vi snakker med ham, også få han godbid indimellem.

Men mundkurven er den mulighed vi har for at sikre os, at han ikke snapper, for tænderne skal renses, og at trække det ud i flere timer duer altså ikke, da dyrlægen har andre besøg.

Vi er helt enige