Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Utidig plante - en højdramatisk historie(OT)
Forfatter: 
Dato:  19-08-2002 17:21
Hej Alle!
Dette er en højdramatisk beretning om en løg-plante. De, der vil gå, bedes gå nu- alle andre bedes sætte sig!

Før jul sidste år indkøbte undertegnede en "De 4 Verdenshjørner" ("Amaryllis")- ifølge brugs- scusi!-pasningsvejledningen, så fulgte der a) urtepotte og b) jord med. Fino- sådan en "farmorblomst", har jeg ønsket mig længe. Desværre egner jeg mig mest til Væddeløbere, Præstehavre, Zebratunger og andre formeringsdygtige halv-ørken agtige planter. De blomstrer, når man glemmer dem.

I følge brugs- plantevejledningen- ville det tage 6 uger at få blomst i kræet. Nå, det kunne så ikke blive til jul, men januar er også en kedelig måned, lidt blomster passer fint.

Så kom vi hjem (grønsagen og ego). Ud af papæsken kom: Et pænt stort løg, en hvid plasticurtepotte og en pose jord, der kunne være under éens negle. Efter nogle mindre pæne ord (alle under 12 forlader lokalet imens)- hvorfor i al Verdens riger og lande, står der på planteforvirringen, at der er jord med? Okay, det *var* der- 1/4 urtepottefuld. Man kunne jo have *købt* en ekstra pose jord, mens man nu var i byen?

Et par dage efter, da undertegnedes blodtryk var faldet under det røde felt, plantes det lille løg. Og der var spænding i hjemmet- vil den- eller vil den ikke? Løget var lidt grønt, så levende var det da, Det blev vandet med tilbageholdt åndedræt- sæt det blev vandet ihjel?!.

Efter ugers angstfyldt venten kom en grøn dims op. En *lille* grøn dims. Så blev den sørre, dobbelt- længere og længere rakte den sig. Bum! Så ramte den, det øverste af vinduesnichen. Heldigvis kunne den vendes- og den blomstrede fint og hvidt-helt oppe i loftet! Okay, mine vinduer måler 100 + 20 til loftet.
Min *farmors* var da ikke så utidige?

Løgkarl blomstrer af- stilken visner- fra plante-brugs-vildledningen ved jeg, at nu kommer der blade!
¤ stykker der stritter ud i hver side, og kommer i klemme i vinduerne, der kun er 80 i bredden. I denne tid skal Løgkarl have vand og gødning, og det får han. 2 blade mere vokser frem- kun let maste i vinduet, 2 andre er kun lettere knækkede af kattene.

Løgkarl stives af- bladene arrangeres omhyggelig- og endelig begynder de at dø. 4 er halvvisne og 2 på vej- fra mine studier af den nu tabte plantemanual ved jeg, at Løgkarl skal visne ned. Han skal opbevares mørkt og køligt til 6 uger før jul- så vil han blomstre.

Ak-nej- den genstridige grønsag har andre planter: lumskeligt sender han en lille grøn dims op. Jeg ved, jeg er slået- Løgkarl forflyttes til badeværelsesvinduet. I løbet af mindre tid end det kræver, at skrive dette indlæg, har Løgkarl udstyret sig luksuriøst med 4 nye blade -og 1/2 meter knop. Boing! Toppen af vinduesnichen- bom! loftet i badeværelset.

Hvordan får man den til at visne ned- så den kan komme igen til jul?
Utidige grønsagt!
Med venlig hilsen
xtiny

Hjælpesiden
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt om grøntsagen
Forfatter: 
Dato:  19-08-2002 17:33
http://www.gartneriet.dk/gl.gartneri/planter/pottepl/hippeast.html

http://www.e-haven.dk/aktuelle/februar/vindue.htm

http://www.fuglebjerggaard.dk/C.Haveartikler/amarylis.htm

Og et billede af sjoveren:


Jeg har 6 stk af dem - og de er temmelig vrangvillige til at visne - på trods af absolut nul vand..
Mvh PiaR
Uden appetit skal man hverken spise eller elske.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Lidt om grøntsagen
Forfatter: 
Dato:  19-08-2002 17:59
Hej PiaR!
Tak for linksne- det er bare tydeligt, at Løgkarl *ikke* har læst dem. Shame on the plant!

Jeg har netop gødet- så løget kunne få gode blade. Men nul! Det lille svin *vil* blomstre nu. Sidst på sommeren- det er jo nu.

Men det er rigtigt at den hedder Hippeastrum ("Ridderstjerne"), min farmor kaldte den "De 4 Verdenshjørner"- og hun overvintrede dem køligt i "den fine stue", som der kun blev fyret op i meget sjældent.

Løgkarl må hellere komme til nåde i sit vestvindue igen...
Med venlig hilsen
xtiny

Hjælpesiden
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Lidt om grøntsagen
Forfatter: 
Dato:  20-08-2002 11:52
*Hyyyyl - hulk - fnis - grin*

Altså Xtiny, du ta'r livet af mig! Sikke en "grimmer ka'l" du har fået købt dig.

Jeg har videresendt din "klage" til alle mine mere plantekyndige familiemedlemmer, og venter nu spændt på reaktionen...

Hilsen Sif
0
0
Svar på denne tråd
 
 Re: Min mor har en omvendt..
Forfatter: 
Dato:  20-08-2002 17:41
..Den sætter nemlig KUN blade!
Trods højtlæsning af diverse faglitteratur, samt regulering af vand, gødning, temperatur og lys>
DÅM og usamarbejdsvillig plante.
Smit den på komposten, som Helge Pedersen ville have sagt.

Så - op med humøret xtiny - DIN plante blomstrer i det mindste!!



med venlig hilsen
atengstedt

*ENHVER LØSNING FORANDRER PROBLEMET*
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider