Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Katten indlagt søndag aften... :~(
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 07:01
Måtte afsted med vores 22 ugers maine coon søndag aften kl 22 til dyrlægen.

Hun startede fredag sent på aften med at kaste op, spise lidt og drak lige i løbet af lørdagen men kastede op umildbart efter igen. Mest klar væske, hun var i fint nok humør. Hun virkede lidt præget af det, men virkede ikke syg som sådan. Hun nød som altid at blive nusset og spandt uden problemer bare man nussede hende på hovedet.

Søndag morgen ringede jeg nu alligvel til dyrlægen som forslog at tage mad/vand fra hende i 6-8 timer for at få ro på maven og så derefter begynde at give hende små potioner. Det gjorde vi så, i går eftermiddags fik hun lidt a38 med stor succes, ingen opkast, et par timer efter fik hun lidt mere, og drak også lidt vand, uden at kaste det op igen... Yes tænkte vi, så er der håb forude...

Omkring kl. 21 kastede hun dog op igen, men næsten ingenting i forhold til før... men alligevel.

Så gik det lige pludselig stærkt, kort efter begyndte hun at trække sig væk, havde ellers hold sig i nærheden af os, hun reagerede ikke når vi kaldte på hende, spandt ikke når man nussede hende og blev helt fjern i blikket og nærmest bare som en kludedukke når man løftede hende...

Fluks afsted til dyrlægen, kl 22 søndag aften.... Han tog røngten af hende men kunne ikke finde noget fremmedlegmer i hendes mave. Så umildbart havde han ingen bud på hvad der kunne gøre hende så syg.

Han har beholdt hende natten over og givet hende et drop for at få noget væske i hende da hun var meget dehydreret. Men han var ikke videre optimistisk.

Hun har tabt sig meget over weekenden, men at det lige pludselig skulle gå så stærkt søndag aften havde vi ikke ventet og det kom da også som en overraskelse for dyrlægen at det gik så stærkt lige pludselig i løbet af ingen tid.

Har ikke skiftet foder for nylig, alt er som det plejer. Har ingen planter som er giftige for katte, hun er indekat og den anden vi har fejler intet. Snakkede med dyrlægen igen omkring kl. 24 som mente at det måske var vores Biotrinol som bliver brugt til at sprøjte mod lopper. Han havde været ved at kigge på de forskellige ingredienser enkelte vis og mente at en eller flere af dem kunne være skadelige for katte. På flasken står der dog: Mod hunde- og katte lopper sprøjtes i dyrenes omgivelser. Så jeg håber da ikke at det er det...

Har siddet hele natten og forsøgt at finde ud af hvad der kan være i hendes omgivelser som hun kan være blevet syg af, om hun kan ha spist noget hun ikke kan tåle osv... Men kan overhovedet ikke komme i tanke om noget, og den anden kat fejler ikke noget, og han plejer ellers nok at smage på alt...

Sidder nu her og venter på at dyrlægen ringer kl. 8 med en status, har slet ikke sovet hele natten...

Håber virkelig at hun klarer sig, hun er en af pigernes katte, de bliver totalt knust hvis de skulle miste hende....

Sorry, skulle lige af med lidt fra mit hoved...

--
Kristoffer
0
0
Svar på denne tråd
 
 håber..
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 07:10

jeg håber hun har det fint her til morgen, hun er da i de bedste hænder..



we do it
the Hippie way !





do the hippie hippie shake

0
0
Svar på denne tråd
 
 puha da..
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 07:14

Det lyder da godt nok ikke rart Det er da uhyggeligt, at det kan gå så stærkt, synes jeg.


Håber virkelig den lille misser kommer sig...


Al hjerne er ikke i ét hoved

al viden ej hos én...


http://www.pindsvinevennerne.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det går stærkt
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 07:26

Med katte ind i mellem, de kan ikke tåle at miste væske ret længe, så opkastning/diarré skal man tage ret alvorligt. Katte må heller ikke gå fra foderet ret længe, så får de leverskader. En "slatten" kat er en alvorlig sag.


Krydser finge for katten! (Y) (Y) (Y)


Det kan ikke være hårboller i maven vel? De vil vel kunne ses på røntgen eller? Bare en tanke...



Mvh
xtiny


*** The computer is not your friend- the computer is a Skinner box***




0
0
Svar på denne tråd
 
 ifølge
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 07:33
dyrlægen havde hun idt hård afføring bagest i maven, hvilket er et resultat af at hun er dehydreret...

Men ellers kunne han intet se på røngten...

Håber det bedste for hende...

--
Kristoffer



Mvh.

Kristoffer Jensen
0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 07:49

Haaber at dyrlaegen ringer med godt nyt stakkels lille kat .. jeg krydser fingre for at han ringer med godt nyt .. husk at opdatere, n[r han har ringet ..

Maiken :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Så har
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 08:30
dyrlægen haft ringet...

Hun har det bedre end i aftens, droppet har givet hende noget væske og lidt mere liv, hun har selv drukket lidt, og hun har tisset en enkelt gang på bakken, så det er da fremgang.

Vi skal op og se til hende i eftermiddag, men hun bliver der mindst til i morgen.

Dyrlægen mener stadig at det er Biotrinol som er skyld i det. Godt nok står der på flasken at det kan benyttes imod hunde og katte lopper og at det skal sprøjtes i dyrenes omgivelser, men dyrlægen sagde at hun vist mange forgiftningstegn, så det er næsten den eneste mulighed. Det er åbenbart ikke alle katte som kan tåle det. De har tidligere haft lignende eksempler, også med Biotrinol...

Det er sgu for dårligt at der ikke står en advarsel om det på flasken..... Grrrrrrr!!!!!

Nå, men hun har det bedre og virker friskere... så vi håber det bedste....

Mere følger i eftermiddag...

--
Kristoffer
0
0
Svar på denne tråd
 
 Rettelse...
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 08:38
Det hedder ikke BIO trinol, men 8IO trinol....

--
Kristoffer
0
0
Svar på denne tråd
 
 UPS- det bruger jeg...
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 08:55

Og jeg har tit tænkt på, at det egentlig er svært at styre, hvor meget man får sprayet ud, på andre typer loppegift er den angivet, hvordan man sprayer korrekt.

Der er der advarsler nok ellers: Giftigt at indånde, giftig for fisk, fugle skal fjernes- undgå hudkontakt osv....


Jeg sprayer, når kattene ikke er i rummet- og lufter godt ud. Men jeg bruger det også primært i soveværelset, hvor der er gulvtæppe.


Godt, at katten kommer sig! (Y) (Y) (Y)


Sådan noget loppegift er noget giftigt stads, vi havde for mange år siden en perser, der blev forgifte efter et bad i loppeshampoo (og det var til kat), han var godt nok sølle- og røg babu til dyrlægen (selvfølgelig i påsken- nærmeste dyrlæge var meget langt væk!). Han kom sig dog. Jeg kan ikke huske andet om det, end at han var meget slatten.



Mvh
xtiny


*** The computer is not your friend- the computer is a Skinner box***




0
0
Svar på denne tråd
 
 God bedring
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 08:56

God bedring til din stakkels lille kat.


Som du beskriver symptomerne - kunne det så tænkes, at den har smagt på en dræber-snegl...???


Vores den ene hund smagte 2 gange sidste år på dræbersnegle og den ene gang reagerede hun, som du har beskrevet...



Bag den brede trakehnerpande gemmes megen klogskab og mange unoder

Trakehner = Tragedie; Taipan

DSP = De Satans Ponyer; Tai Wahine

DV = Diverse Varianter; Fan Gogh

Karoline er en shetlænder, og ikke en ko

0
0
Svar på denne tråd
 
 Har oplevet det samme
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 09:33

Jeg har oplevet det samme med min gamle kat. Hun døde af forgiftning af frontline.


Symtomerne var nøjagtig de samme, hun endte bare med at blive apatisk, for til sidst at gå i kramper.


Dyrlægen havde givet hende 3 pust af den til at sprøjte i pelsen da hun var inde til tjek.


Det hele stod på i 3 dage, hun fik drop, og kom hjem. Da hun havde fået tømt blæren 2 gange med kanyle, valgte jeg at stoppe. Vi havde dyrlægen på besøg mindst 6 gange i døgnet de dage det stod på. Han mente hun havde best chance for at stå det igennem, hjemme i kærlige omgivelser.



Jeg krydser alt hvad krydses kan, for at jeres kommer sig fuldstændigt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 13:49
xtiny: Ja, der er masser af advarsler på flasken men ikke noget som helt om allergiske reaktioner for dyr eller katte. Det eneste der står er at det er meget giftigt for organismer der lever i vand.... Vi har kun brugt det i stuen, kattene har ikke været i rummet men på pigernes værelse, og har luftet ud i timevis efter brug før kattene kom ind i stuen igen.. Sjovt nok har vores guldfiks overlevet det...

Zigeunerungen: En dræbersnegl er udelukket. Der er ingen i vores have eller i nærheden af os, og hun er indekat,

Kassen: Nu du siger det så begyndte hun faktisk at ligge og ryste igår da vi var på vej til dyrlægen... Hvor længe der ville være gået inden hun var død hvis vi ikke havde kørt hende derop tør jeg slet ikke tænke på, men jeg er overhovedet ikke i tvivl om at det var det rigtige at gøre...

Hvorfor er det altid på de dyre tidspunkter dyr skal blive syge???

Er på vej op for at se til hende nu.... Mere følger senere...

--
Kristoffer

0
0
Svar på denne tråd
 
 Typisk....
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 13:53

Jeps, typisk bliver ingen dyr syge mandag formiddag, hvor man alligevel har fri, dyrlægen er i nærheden og taksten er normal...


Det skal sku altid ske når det er mest besværligt og dyrt


Held og lykke med det lille pus....


Hilsen Vibeke, højt fra Nord


Freykur din elskede hyp, håber du har det godt i din himmel...


Super perfekt wrap sælges i Nordjylland, send en PB ...


www.mellemhaven.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 Åh Kristoffer
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 15:42

Har den søde lille kat det bedre nu?



mvh PiaR
quantum in me fuit


Svar venligst i tråden og ikke via besked

www.piar.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt langt og indviklet....
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 20:49
Vi har nu været oppe ved dyrlægen her i eftermiddag..

Nala har det lidt bedre men ikke meget, hun er stadigvæk i en kritisk tilstand hvor det kan gå begge veje. Hun har spist lidt i morges, drukket lidt, men hun er forsat meget sløj. De beholder hende de næste par dage indtil hun forhåbenligt er så meget oven på at vi kan få hende hjem igen. Vi har sagt til dem at vi ikke vil ha hende hjem før at hun er frisk nok. Vi har ikke travlt..

Vi har nu fået en lidt længere forklaring af dyrlægen ang mistanken omkring forgiftning med Trinol 810.

Hans begrundelse for mistanken er at symptomerne er rigtig meget lig de forgiftnings tilfælde de får hvor katte er behandlede med nogle former for loppemiddel til hunde. Det er et spørgsmål om indholdsstoffer, hvilket vi kommer til.

Og her begynder det at blive en lidt speget sag. Jeg er for at sige det mildt faktisk rimelig tosset lige nu.

Til dem der ikke selv har en Trinol 810 stående i skabet så står der følgende på flasken.

ADVARSEL
Farligt: Kan give lungeskade ved indtagelse.
Gentagen udsættelse kan give tør eller revnet hud.
Meget giftig for organismer der lever i vand.
kan forudsage langtidsvirkninger i vandmiljøet.
Undgå indånding af sprøjtetågen.
Undgå kontakt med huden.

Det er advarslen på selv flasken.

Længere nede står der:
Anvendelse: Mod alle krybende og flyvende insekter som myrer, fluer, hvepse, ørnetvister, sølvfisk, møl, biller, LOPPER, edderkopper m.fl. Virker øjeblikkeligt på insekter og virker et par uger afhænigt af underlagets beskaffenhed. Trinol 810 Insekt middel sprøjtes hvor insekter kommer eller opholder sig. Udsprøjtning på rene og faste overflader giver den bedste langtidsvirkning. Mod hunde- og kattelopper sprøjtes i dyrenes omgivelser. Planter tåler ikke behandling. Akvarier tildækkes, og evt luftpumpe slukkes. Stuefugle fjernes under sprøjtninger.

Så langt så godt.

Jeg lægger meget mærke til: må ikke indåndes, giftigt for dyr i vand, kan bruges mod insekter af forskellig art samt lopper fra hund og kat, planter og stuefugle kan heller ikke tåle det...

Så langt så godt.

Dosering: Flaskens indhold rækker ca 35m2.

Okay, det er en 750ml flaske, vi har brugt måske 20 sprøjt i vores 120m2 lejlighed hvor vi så ikke har behandlet soveværelset og pigernes værelse. Så kan vi tage lidt over 40m2 fra, altså ca 80m2 tilbage. Vi har brugt måske 1/6 del af hvad der er i flasken.

Vores dyrlæge har så googlet Trinol 810 lidt i løbet af natten og har fundet en Leverandørbrugsanvisning på Trinol 810.

Det er ret interessant læsning.

Her kan man bla se sammensætningen / oplysninger om indholdsstoffer.
Her finder han Cypermethrin og Bioallethrin som begge er en del af en gruppe stoffer kaldet Pyrethrin.

Jeg har ikke nogen som helst forstand på disse stoffer og kan derfor kun referere til hvad dyrlægen har sagt.

I et engelsk lægeligt opslagsværk finder han så Pyrethrin, Cypermethrin og Bioallethrin på en liste over stoffer som kan være giftige for katte. Symptomer, ubehag, opkast, manglende lyst til at spise og i ekstreme tilfælde kan det virke som nervegift som kan forudsage dødelige kramper eller give kroniske skader. Det er dog ikke alle katte som reagere på disse stoffer, men nogen gør.

Hmmmm..... Det er så her jeg bliver tosset, hvordan kan disse stoffer indgå i Trinol 810 og at de så direkte fortæller at det kan bruges mod katte lopper... Hvor er lopperne? Der hvor kattene er, hvor sprøjter man så, der hvor kattene er, lige som der står på flasken, "sprøjtes i dyrenes omgivelser".

Ikke EN eneste advarsel er der om at disse stoffer kan være farlige for nogle katte. Vi har selvfølgelig ikke sprøjtet mens kattene var i rummene, og der er luftet grundigt ud inden de har fået adgang igen.

Ifølge vores dyrlæge kan der ske 3 ting med katten hvis den forgiftes af overstående stoffer..
Den dør af forgiftning inden for kort tid, den overlever men får kroniske skader, den overlever uden men. Fordelingen er ca 50-35-15

Når man så læser denne Leverandørbrugsanvisning igennem støder man på nogle ret interessante ting:

Til at starte med er den lavet til folk som arbejder med stoffer tildagligt, men vi må da kunne føre nogle af tingenen over til personer som benytter det i deres daglige hjem.

Personlige værnemidler:
Indånding:
Normalt ikke nødv:endigt, Ved utilstrækkelig ventilation eller aerosoldannelse: Anvend godtkendt maske med partikel filer P2.
Hud
Brug beskyttelseshandsker af f.eks. nitrilgummi. Det har ikke være muligt at finde data for gennembrudstid af indholdsstofferne, så det må anbefales at udskifte handsken ved spild på denne.
Øjne:
Tætsluttende beskyttelsesbriller ved risiko for at få produktet i øjnene

Persistens og nedbrydelighed:
Cypermethrin og Bioallethrin og Piperonykbutoxid er ikke let biologisk nedbrydelige

Sidst men ikke mindst:

Krav om særlig uddannelse
Materialet må KUN anvendes af personer som nøje er instrueret i arbejdets udførelse og som har kendskab til indholdet af denne brugsanvisning.


Jeg ved godt at der er forskel på at arbejde med et produkt til dagligt og til at bruge det i hjemmet engang imellem.

Men når jeg nu har læst det her, så er det umildbart ikke noget jeg har lyst til at bruge i mit hjem. Og det vil heller aldrig blive brugt i mit hjem igen, det er helt sikkert.

Og jeg er faktisk lidt harm over at dette produkt bliver solgt til private i butikker, hvor personalet ikke har nogen som helst anelse om, hvad det rent faktisk er de sælger, eller hvordan det skal bruges. Vi gjorde jo ligesom så mange andre, spurgte til et godt middel mod katte lopper i hjemmet. Og vi fik Trinol 810 anbefalet.

Jeg ved godt at der sikkert er masser af denne type produkter, men det gør da ikke tingene bedre...

Sorry.... Det var lige et langt surt opstød af frustration, irritation og vrede over hele situationen.

Leverandørbrugsanvisningen kan findes her hvis der er nogen der har lyst til at læse lidt nærmere: www.polisan.dk/datablade/polisan/ Bio-Trinol-810-Myremiddel.pdf

Den er godt nok til Trinol 810 myremiddel, der findes også et Trinol-810 insektmiddel, men de kan ifølge trinol's hjemmeside benyttes til de samme formål. Og ifølge vores dyrlæge fandt han ikke de store forskelle på de 2 midler i nat.

Som sagt så er jeg ikke ekspert på disse 2 midler eller deres indholdstoffer, jeg kan kun referere til hvad jeg har fået at vide og hvad jeg kan læse mig til.

Som sagt tidligere så står der på en 750 ml flaske at den ca rækker 35m2.... Tør slet ikke tænke på hvad der ville være sket hvis vi havde brugt mere af den flaske end vi har.... Det er jo fuldstændig vanvittigt at skulle bruge 3-4 X 750 ml for at dække en 120 m2 lejlighed, og der står jo på flasken at den kun må bruges til beboelses områder...

--
Kristoffer
0
0
Svar på denne tråd
 
 bummelum
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 20:58

øv det er jeg skisme ked af at høre Kristoffer. Du må give en hilen med på vejen til Christina. Jeg håber alt det bedste for missepigen.


Jeg har ofte haft de tanker omkring loppe/flue midler da det er giftigt- mht om det KAN skade dyrene.


Jeg har brugt rigtig meget af netop samme produkt da vi boede på svinefarmen. Tænk hva der kunne ha været sket- selvom det er hunde vi har...


Men i hvert fald sender jeg mine tanker til bettepigen...



Henra Cayenne totalvægt 1500 kg udlejes


Fremstilling af hjemmelavede sæber til hele kroppen- kig præs.


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet intet midt imellem

0
0
Svar på denne tråd
 
 Håber på det
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 21:07

Bedste for Nala og at hun kommer sig helt.


Trøste kram til jer begge.



Karoline

HJÆLP SØGES/ØNSKES Se denne tråd:

www.heste-nettet.dk/forum/9/208701/ 208701/

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det var....
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 22:36

Det var dog for syv søren en ubehagelig viden at få, man tror jo det er løgn, i sådan et reguleret samfund, at man kan lade sådan noget gå igennem...


Rigtig synd for jer, som jo rent faktisk gjorde noget, for at gøre det så godt, og så ender det sådan....


Håber virkelig at Fru Mis kommer sig, det er jo grusomt at tænke på, at hun ligger og har det slemt, fordi i ville hjælpe hende af med de møglopper....


Krydser fingere for jer....


Hilsen Vibeke, højt fra Nord


Freykur din elskede hyp, håber du har det godt i din himmel...


Super perfekt wrap sælges i Nordjylland, send en PB ...


www.mellemhaven.dk


0
0
Svar på denne tråd
 
 uhhh stakkels lille zum zum
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 23:08

håber sådan hun kommer sig helt uden men, har jo begge hendes forældre, så ved hvor skøn hun er den lille.


Stort trøstekram til jer alle 4.


Kærlig hilsen

Naja

0
0
Svar på denne tråd
 
 Puh ha da
Forfatter: 
Dato:  18-08-2008 23:15

God bedring til den bette. Sidder her og får dårlig samvittighed, jeg har selv brugt og solgt produktet da jeg arbejdede i Føtex.


Og vi blev aldrig instrureret i en pind af nogen som helst.

På sin vis, kan jeg slet ikke forstå sådan et produkt er tilladt!




Hvil i fred Steve Irwin
Daisy
04/06-1997-05/01-2005
Min blog!
Med egne digte og andet pladder
Tro på det bedste i andre mennesker og lås din bil
0
0
Svar på denne tråd
 
 hvordan går det med katten?
Forfatter: 
Dato:  20-08-2008 16:50

Har I fået noget besked ?




DetVarKattens - Medlem af Kattens Værn.


En rigtig hest er en oldenborg!

0
0
Svar på denne tråd
 
 bummelum
Forfatter: 
Dato:  20-08-2008 16:52

ja hva så Kristoffer noget nyt (og forhåbenligt bedre) siden sidst???



Henra Cayenne totalvægt 1500 kg udlejes


Fremstilling af hjemmelavede sæber til hele kroppen- kig præs.


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet intet midt imellem

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej allesammen....
Forfatter: 
Dato:  20-08-2008 18:04
Lige en update.


Jeg snakkede med dyrlægen i morges og han var positivt indstillet, Nala var begyndt at spise/drikke mere og hun var også begyndt at bevæge sig lidt rundt. Han luftede ideen om at vi måske godt kunne tage hende hjem i eftermiddag hvis hun forsatte sådan i løbet af dagen, da han mente at vi lige så godt kunne lade hende komme til kræfter og fede hende lidt op her hjemme. Så vi har her til eftermiddag hentet Nala hjem fra dyrlægen.

Hun er ved at komme oven på igen, hun er stadigvæk mat/sløj og har tabt sig en del, men det ser ud til at hun komme sig over det hele med tiden... Hun har i sit eget rolige tempo inspiceret hele lejligheden for lige at være sikker på at tingene er som de skulle være. Vi fik noget foder med hjem fra dyrlægen, både noget våd- og tørkost, og det er hun rimelig glad for.

Lige nu står den så på afslapning og spisning for hendes vedkommende, det har virkelig taget hårdt på hende og hun har tabt sig en hel del. Men nu er hun i det mindste hjemme igen...

Vi er alle superglade for at ha hende hjemme igen og for at hun åbenbart er sluppet så billigt. Tør næsten ikke tænke på hvordan det kunne ha gået... Jeg har afleveret vores flaske trinol 810 på genbrugspladsen og der kommer ihvertfald ikke en ny flaske ind.


Heldigvis en god afslutning på en træls historie... (hvis man ser bort fra dyrlægeregningen.... ;) )

Tak for jeres støtte og forståelse... :)

--
Kristoffer
0
0
Svar på denne tråd
 
 bummelum
Forfatter: 
Dato:  21-08-2008 10:22

det lyder måske endnu ikke super- men trods alt godt så far... Lad os håbe fremskidtet fortsætter, og missepigen ikke får vedvarende skader.



Henra Cayenne totalvægt 1500 kg udlejes


Fremstilling af hjemmelavede sæber til hele kroppen- kig præs.


Paints er bedst i Quarter forklædning

Breeding stocks for life

Elsket eller hadet intet midt imellem

0
0
Svar på denne tråd
 
 super godt at den klarede det
Forfatter: 
Dato:  21-08-2008 12:20

dejligt at det trods alt endte godt



Hilsen
Sanne
Søger min gamle hest Frk. Liva. Skimmel hoppe på 165 cm. og 8 år. Måske står hun nær Holbæk. Billeder på min præsentation
0
0
Svar på denne tråd
 
 super!!!!!!!!!
Forfatter: 
Dato:  21-08-2008 14:31

Vi snakkede om det på Kattens værn. Og en af de andre havde lige brugt det samme midel. Heldigvis uden skader. Men alligevel... Man tænker s.. over det.

Hun havde tilmed købt det hos dyrlægen.


God bedring med det bette pus.




DetVarKattens - Medlem af Kattens Værn.


En rigtig hest er en oldenborg!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min forargelse er stor.
Forfatter: 
Dato:  08-08-2015 17:08


Jeg ved godt at dette er en meget gammel tråd, men jeg støtte på den da jeg søgte på Trinol 810, på Google. Overskriften gjorde mig nysgerrig, fordi vi også har kat, og har 810 i huset.

Aller først vil jeg lige sige, at jeg håber, at Nala kom sig fuldstændig uden mén og at hun har det fint i dag.

Jeg bliver virkelig foragte over denne læsning. I forbindelse med at jeg fik anbefalet 810, fordi vi er meget belastet af store edderkopper, og jeg er mega bange for dem. Men da jeg ikke følte mig tryk ved det jeg læste vedr. indånding, valgte jeg, i slutningen af 2014, at skrive til det firma der producerer Trinol 810.

Jeg forklarede mit problem men sagde også, at Vi havde katte og at jeg UNDER INGEN OMSTÆNDIGHEDER ville bruge et produkt,som på nogen måde skadede dem.

Jeg fik et venligt svar om, at de bestemt forstod min bekymring, men at Trinol 810 på INGEN MÅDE (skrevet med fed i mailen), Ville skade mine katte, så længe de ikke var i det rum der blev sprøjtet, og der blev luftet ud, inden katten kom ind i rummet igen.

Men det er jo åbenbart ikke nok!!! Jeg syntes simpelthen det er for ringe, at der ikke advares mod det. Producenten ved jo, at nogle af ingredienserne kan være farlig for katte. De sælger produktet til alm. mennesker, selvom der risiko ved at bruge det.

Jeg ved i hvert fald, at uanset hvad manden siger (han er glad for det, fordi der er færre skrig fra mig), så ryger den flaske vi har stående, direkte ud med det samme!
M
Jeg syntes det er forkert, at de stadig sælger det uden advarsel.

Skulle bare af med min forargelse.

--* Trine *--
0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg hader
Forfatter: 
Dato:  09-08-2015 10:12

når sådan ting sker. Det burde ikke være giftigt for dyr. Ligesom advokate, frontline osv burde være lavet, så dyrene kan tåle dem. Walter er allergisk for alle loppe- og tægemidler der er på markedet, pånær det sidste nye i pille form. Hvis han så meget sim snuser til en hund som her fået frontline, får ham et anfald

0
0
Svar på denne tråd
 
 Trine:
Forfatter: 
Dato:  10-08-2015 06:11
Hej Trine.

Tak for din besked, og ja, det er ved at være en gammel tråd.

Nala kom sig heldigvis mere eller mindre 90% oven på hendes sygdom. Vi har hende dog ikke længere, da hun aldrig helt blev den søde rare venlige familiekat, som hun var til st starte på, igen.

Hun går i stedet på en gård som udekat, med fri adgang til mus og hvad en kat nu ellers har behov for.

Men ja, man kan undre sig over at sådanne produkter bliver solgt, eller at de bliver markedsført som uskadelige over for alm husdyr.



Mvh.

Kristoffer Jensen

www.kristofferj.dk


CK Ranch - Horses for life

www.ck-ranch.dk

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Svar...
Forfatter: 
Dato:  11-08-2015 10:01

 

 

Angel-of-the-night: Puha... det må være hårdt, at have en kat som er så allergisk. Syntes det var hårdt nok med min gamle dreng, som havde foderallergi og ikke kunne tåle Frontline (ligesom rigtig mange andre katte heller ikke kan. Men det var da noget som vi kunne håndterer forholdsvis let.

 

KJ ?CK-RANCH?

Dejligt at høre, at hun kom sig næsten helt efter at have været så alvorligt syg. Men det er desværre hørt før, at de kan ændre væsen efter, at have været så alvorlig syg. Men det lyder da til, at hun har det som blommen i et æg nu, men fri afgang til mus og andre lækkerier :)

 


Med venlig hilsen

Foderinfo
v. Trine M. Heide
- En hjælpende hånd i foderjunglen!

www.foderinfo.com - med den rigtige fodring kommer du længst!

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider