Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hyggesnak

 Sterilition = katastrofe??
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 19:46

Dette er et langt indlæg som er skrevet med bekymring, en masse tåre og forundren. -Dette er ikke skrevet for at hænge vores dyrlæge ud, men for at finde ud af om andre har oplevet noget lignende.


I mandags afleverede jeg mine to dejlige hunde plus en hunkat som alle tre skulle steriliseres. Det hele forløber godt og vi får dem alle hjem mandag eftermiddag.


Tirsdag morgen rammer det første uheld os, 3 af kattens sting er gået op og ja, synet var absolut ikke venligt at se, da der er "noget" der hænger udenfor, som absolut ikke skal hænge der! Afsted til dyrlægen med det samme, og hun bliver opereret om, da de vurderer der er en fejl på tråden som er anvendt.. Katten bliver der natten over da hun tisser blod, så de ville gerne observerer hende.. -Det er fint nok, vi får katten hjem onsdag som har det super!


Fredag er den gal igen. Stella´s sår væsker meget, der kommer lidt gult puds ud og det virker meget sårbart. Jeg ringer til dyrlægen som ber os komme med hende, og det gør vi. Han siger det er vævsvæsker som er normalt. Vi får en antibiotika-kur med hjem til hende, som hun skal være på og så skal alt være godt igen.


I dag rammer det værste os så og jeg kan ikke skrive det uden at tårene triller ned og kvalmen melder sig. Vi havde været ude og handle, været væk i max 2 timer og da vi kommer hjem og Money´s mave omkring såret hævet op, og det væsker rigtig meget. Jeg ringer ind til Københavns dyrehospital som har vagten, og vi skal komme med det samme.. Da vi ankommer går jeg om for at tage Money ud og dér ser jeg synet. Hendes sår er gået helt op og alt hænger ud af hende som en rød håndbold. Thomas kommer om, og holder hende, mens jeg får fat i hjælp, for det skal gå stærkt! Dyrlægen kommer ud, og skynder sig ind efter noget bedøvelse som vil slå hende ud med det samme, så hun kan blive flyttet uden smerter. Thomas får hurtigt forklaret dyrlægen det hele og de blir enige om at han skal hente de to andre tøser så de kan blive tjekket igennem.. Han får opereret Money og der er betændelse så han er tvunget til at sy det sammen i musklerne i stedet for bugvæggen, mener jeg han kaldte det for.


Han tjekker de to andre igennem og siger at det ser fint ud, for i guder jeg var/er bange for at have dem hjemme, for hvad hvis det sker herhjemme??


Dyrlægen inde på Københavns siger dog at det ser rigtig godt ud og han vil sende dem hjem med god samvittighed.


Money skal blive derinde i 4-6 dage da hun ligger med dræn i maven og ja, jeg er blevet bange, så jeg tør ikke få hende hjem før det er helet meget op, for springer det op igen, er der kun en vej, og det er aflivning..



Er der andre som os, der har oplevet lignende i forbindelse med sterilition? Vi er bange, rigtig bange..


Dyrlægen fra KBH af vil i morgen ringe til vores dyrlæge for at spørger ind til hvad der kan være gået galt.


Jeg vil bare så gerne have min dejlige Money i hel tilstand, for hun har oplevet nok skidt i hendes korte liv, og vores intentioner omkring de skulle steriliseres var jo slet ikke at de skulle havne i dette smertehelvede som de alle 3 har været igennem nu.


Til slut vil jeg be Jer om at krydse fingre for Money, for det ser stadig ikke helt godt ud..


Kærlig hilsen,


Thomas og Helene

0
0
Svar på denne tråd
 
 Føj for
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 19:51

en omgang - krydser fingre for at Money kommer sig uden mén.




Louise
Dumhed er også en Guds gave, men du må bare ikke misbruge den.
0
0
Svar på denne tråd
 
 sterilisation
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:06
Hold da op, det lyder godt nok væmmeligt. Stakkels kat. Havde den pillet i stingene? Jeg var godt nok også bekymret da mine blev steriliseret, for at de skulle pille stingene op, så de måtte finde sig i at jeg sad og stirrede på dem hele tiden i en uge, bare de gjorde tegn til at slikke sig på maven.
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:10

Puha for en omgang, stakkels dyr,

Kan godt forstå I er bange, det ville jeg helt klart også være.


Krydser alt for at alle tre kommer sig.




¤ Winnie, som har den dejligste hund ¤

0
0
Svar på denne tråd
 
 Det er- heldigvis- sjældent
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:11
Jeg har selv kun læst om det på katte fornyligt på nettet (noget, der var sket i England for flere år siden. Katte-ejeren arbejdede på et kattehjem- og skrev om det ene tilfælde ud af- tusinder? Det er SÅ sjældent! Men stingene gik op, så katten måtte babubabu afsted, da involdene stak ud- katten overlevede!).
Det er da så pokkers...etc ærgerligt, at I skal opleve tre dyr med problemer. Vi har fået kattene ordnet i hold, og vi har ikke oplevet noget, der ligner.

Dog virkede vores (uheldigvis) drægtige kat meget smerteplaget i døgnet efter, men hende med killinger var ikke generet, selvom de små jo stak kløerne i syningen, når de diede.

Vores katte har alle fået syet neutralisationen med tråd, der selv går væk.

Jeg vil mene, du har været uheldig, og når det er TRE dyr, så burde dyrlægen slå af prisen. Sting kan gå op, sår kan blive betændte, men tre ud af tre er mindst to for mange.


Mvh xtiny


"Green is the prime color of the world, and that from which its loveliness arises."
Pedro Calderon de la Barca


"Have no fear of perfection, you´ll never reach it"
Salvador Dali





0
0
Svar på denne tråd
 
 Det var dog
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:11

en ubehagelig oplevelse i har fået jer


Jeg er altså dybt rystet?? Lyder lidt i mine ører som om at jeres dyrlæge har haft lidt for travlt?


GODT at i har fået hjælp til dem alle tre - og du kan tro jeg skal krydse alt hvad krydses kan, for at Money også kommer sig fint, og snart er hjemme hos jer igen.


Jeg synes i den grad i selv skal tage en snak med jeres dyrlæge, og jeg håber ved den søde grød ikke at i skal betale for de ekstra besøg i har været nødsaget til.





Christel
(Temmelig tosset)

At blive mor, er ikke svært - men at være det er!




0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:18

TJRB: Katten har haft krave på og de har alle tre været under opsyn af mig nærmest 24/7...


Xtiny: Om dyrlægen betaler noget, eller slår noget af prisen ved jeg ikke. Vi har da snakket om at vi mener de skal dække det i dag og Money´s ophold på Københavns dyrehospital, men gør de ikke det, ja så gør vi det selv, og finder så en ny dyrlæge.


Christel: Dyrlægen fra kbh ville ringe til vores dyrlæge i morgen tidlig, så vi skulle ikke selv ringe.. Jeg håber så inderligt at vores dyrlæge ringer til mig i morgen, personligt og forklare hvad og hvor det er gået galt.



Livet er en leg, man skal bare kunne reglerne..
0
0
Svar på denne tråd
 
 sjusk?
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:25
Puha, så forstår jeg bare slet ikke hvordan sådan noget kan ske. Hvis det er sjusk fra dyrlægens side er det bare så ringe! - men det må det næsten være, eller hvad? Eller kan tråd blive for gammelt? Mørne? Æv hvor er det synd for den stakkels kat, og også for jer at måtte stå med og se på.
0
0
Svar på denne tråd
 
 TJRB--
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:29

Nu var det ikke mest slemt med katten, men med hunden i dag, hvis mave var kommet ud gennem såret.. Katten´s sår ser fint ud og heler fint, siger dyrlægen fra kbh som lige har tjekket hende da vi bedte om at få dem alle tjekket igennem...


Hvor fejlen ligger aner jeg ikke.. Desværre!


Livet er en leg, man skal bare kunne reglerne..
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:30

Puha, sikke en oplevelse.
Ved du hvorfor de ikke blev syet med indvendige sting ?
Det gør vi altid på mit arbejde, det mindsker risikoen for at det går op og dyrene kan ikke pille i stingene.


Desværre sker der fejl, eller dyrene slikker/bider for meget i operationsområdet.


Jeg håber at de klarer sig godt allesammen


-Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sterilisation...
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:32

... kan være en værre omgang.


Min kat blev steriliseret da hun var omkring 2 år gammel. Indtil da havde hun fået p-piller (hvilket jeg ALDRIG vil give en kat igen).


Hun havde det glimrende da vi kom til dyrlægen, men da jeg hentede hende fortalte de at hun havde været propfyldt med betændelse indvendigt - og ingen kunne se det på kattens opførsel eller andet (stakkels mitte - hun har sikkert haft det elendigt og skjult det).


På grund af den voldsomme betændelse havde det været en meget kompliceret operation, men de mente at alt burde være ok hvis vi tog hjem og fortsatte med den meget aggresive pennicillinkur de var begyndt på.


Katten kom hjem og virkede nogenlunde normal - som de nu er når de stadig er halvbedøvede.


Næste dag da hun burde være ok, var hun meget mat og stille og morgenen efter igen så jeg at flere af stingene var gået op! Den morgen SKREG katten af smerte da jeg måtte flytte hende ind i transportkassen.


Ned til dyrlægen igen - meget forsigtigt!


De kunne konstatere at betændelsen IKKE var slået ned, og at årsagen til at stingene gik op var at huden rundt om dem var ved at rådne (sådan udtrykte de det)


De måtte operere om, og starte en endnu skrappere penicillin kur.


Jeg hendede hende dagen efter, hvor de fortalte at de havde prøvet flere gange, men det havde været som at sy i blødt smør - så de havde måttet fjerne stroe dele af hendes maveskind.


Dæ næste par dage var kritiske - den første dag kunne hun ikke komme ud af transportkassen, så jeg lå foran og prøvede at få hende til at spise lidt og drikke noget vand. Hun var skrækslagen for overhovedet at blive rørt ved, så det må have gjrot MEGET ondt. Jeg var på det tidspunkt overbevist om at hun var ved at dø, og ringede til dyrlægen for at få dem til at komme og gøre en ende på det. De mente at jeg skulle give hende et døgn - hun kunne godt tåle at bare ligge i kassen, og jeg behøvede først give hende første pille dagen efter (de havde jo givet hende et par heftige sprøjter)


Der var dog en forholdsvis hurtig fremgang, og kort efter var hun helt fin igen.


Hun har stadig arene på maven - maveskindet er helt knudret der hvor det var - men hun har det fint og er nu over 11 år gammel.


Dog er det stadig meget problematisk at tage hende til dyrlægen. Jeg tror at hun husker lugten og forbinder den med den smerete og skræk hun har oplevet.


Jeg har i mange år været heldig at have staldkammerater der var dyrlgæer og der kunne komme hjem til mig og vaccinere hende - men dem har jeg ikke mere. Sidst måtte jeg tage hende til den lokale dyrlæge, da ingen kunne overtales til at køre ud for at vaccinere en kat :-(


Nala var rædselsslagen og temmelig klar til at forsvare sig. Først prøvede dyrlægen med bare at have handsker på - men det endte med at vi måtte HÆLDE katten fra transportkassen og over i et aflivningsbur (dem de bruger til vildkatte) hvor hun så - med stort besvær - fik sin vaccination. Sjovt nok ville dyrlægen ikke tjekke hendes tænder eller øvrige helbred, men mente at hun lød "ganske frisk". Efter vaccinationen blev hun hældt tilbage i transportkassen, så vi kunne komme hjem.


Hun havde nået at skide af skræk flere gange :-(


Dyrlægen lovede mig at når/hvis jeg igen får brug for dyrlægebesøg kommer han hjem til mig - jeg skal bare huske ham på denne episode!



Jeg håber at dine dyr snart kommer sig over operationerne - og at ingen af dem får samme forhold til dyrlægebesøg som Nala har.




£isbeth & Baloo
Accidental rudeness occurs alarmingly often.
Best to say nothing at all,
Albus Dumbledore
0
0
Svar på denne tråd
 
 Dorte...
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:33

De var syet med indvendige sting.


De har alle tre haft kraver på, medmindre vi har taget dem af for at de skulle kunne vaske sig og holde sig rene og det har været under opsyn fra os af, så vi kunne stoppe dem hvis de begyndte at slikke i såret og de har ingen af dem prøvet på.


Livet er en leg, man skal bare kunne reglerne..
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lisbeth..
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:36

Det lyder slet ikke sjovt heller.. :(


Vores dyrlæge har intet nævnt om at alle 3 skulle ha betændelse inden de gik igang, og det burde de da ha opdaget...???


Livet er en leg, man skal bare kunne reglerne..
0
0
Svar på denne tråd
 
 kjhuiounhj
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:36
Det lyder da godt nok ikk rart =/

Lulu Frandsen
Med Punker Ponyen
Hále Bob
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  02-09-2007 20:40

Ok, jeg håber at du får klarhed over det med din dyrlæge.


-Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 Skulle ikke have læst denneher tråd :'(
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 13:34

Jeg skulle ikke have læst denneher tråd :'(


Vores to dejlige mivser skal steriliseres hhv. kasteres i morgen, og jeg har i forvejen dårlige nerver over det.


Vores dyrlæge er hammerdygtig, men jeg synes bare snart jeg har hørt så mange grimme historier om kastrationer/neutralisationer hos flere forskellige slags dyr.


Hvordan skal vi få vores to turbo-miver til at slappe af så de ikke kommer ligesådan afsted?




"It's not why you're weak, but what will make you strong"
U2

Nu med bondegård!
Søger part til vores pony (gratis!), samt diverse gamle møbler, tjek mine annoncer :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hej Helene
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 15:00

Stakkels dyr og ikke mindst stakkels jer.

Jeg håber at i alle kommer over denne grimme oplevelse uden alt for mange men på pysken.


Har du hørt fra din dyrlæge eller hvad sage de inde på dyrehospitalet?


Jeg krydser finger for jer.


Hilsen


Heidi






Opstaldning i sinding tilbydes.

Privatstald med åben bokse

Det er med fuldpension

Ridehus 18x30, udendørsbane 20x60 og springbane.

6 ha græsfolde. Det er max plads til 12 heste.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Hov, jeg læste forkert.
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 18:11
Hov, jeg må have læst forkert, troede det var tre katte du havde fået steriliseret, men nu ved nærmere gennemlæsning kan jeg da godt se jeg tog fejl.
Men det gør jo ikke historien mindre ubehagelig, eller min sympati for dyret, hunden, mindre. Håber alt ender godt, og undskyld jeg læste forkert.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Det sker
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 18:16

Desværre når de anvender noget tråd der ikke holder. Har selv oplevet det.


Tina: Som regel plejer de at holde sig i ro, for de får kun smertestillende den ene gang når de er opereret, og ellers ikke mere. Netop for at holde en turbo killing i ro.


Snak med din dyrlæge.


Det lyder virkelig som en grel sag, håber virkelig ikke det er fordi de har brugt noget mindre rigtigt tråd.


God bedring til dem alle.


R.I.P Dejlige Cleo. Vi tænker på dig hele tiden, og savner dig.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hold da op
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 19:07

Uf for en grim oplevelse... håber den ender godt...


Min kattepige blev steriliseret for 2 år siden... hun blev syet med indvendige sting der forsvandt af sig selv.. og udvendige sting der skulle fjernes... efter 1 døgn fjernede hun selv de udvendige sting (dyrlægen mente ikke at hun behøvede en krave ). Da jeg ringede ned og fortalte hun havde fjernet stingene selv, men at såret ikke gabte, ja så sagde han at de indvendige ville holde på det hele, så jeg skulle bare holde øje med det og hun måtte ikke slikke for meget...


Heldigvis gik det godt her... alt groede fint sammen...


Mange hilsener Ann-Rikka :-)


Skal giftes d. 29/9-2007.

Mor til:

Snorre 28/6-2007

Englebarnet Tika 18/3-2006, R.I.P.

Hestene Chico Dot DK og Lamells Sweet Jossie. Hel havre købes, Vestsjælland

0
0
Svar på denne tråd
 
 Opdatering..
Forfatter: 
Dato:  03-09-2007 20:19

Ja der er sket en del.. :) Jeg har fået snakket ud med min egen dyrlæge i dag og han var så ked af det og de havde fundet frem til den eneste fejl der kunne være, var på snorren der er brugt på dem alle tre.. :(


Jeg har været inde og besøge min dejlige Money i dag og har gået en lang tur med hende og aftalt med dyrlægen der at jeg får hende hjem når drænet er fjernet og vi kan se det kan holde..


Jeg er ked af min historie har skræmt mange, men blev bare nødt til at spørger om andre har oplevet lignende.. Jeg har talt med flere dyrlæger i dag som aldrig har oplevet lignende, altså at det går galt 3 gange..



Livet er en leg, man skal bare kunne reglerne..
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider