tænker er: det kunne være mig

Og hvis du ikke føler det er forkert så sk!d hul i hvad andre tænker det er jo ikke dem der skal være sammen med ham.

Louise der selv har en kæreste der er 17 år ældre.

kærlighed har ingen alder! Men vær parate til at modstå dumme kommentare fra uvidende og ubetænksomme typer!

Held og lykke med jer

Min kæreste er 10 år ældre end mig, der er ingen problemer.. Fik en del kommentarer i starten, men nu har alle accepteret det.

Gør det, hvis du selv føler det er rigtigt!

So what.. var min første tanke..

min næste var dog at I må være på meget forskellige nivauer, sådan rent menneskeligt. Han har jo prøvet en del mere end dig...og måske er han "faldet til ro" i sin tilværelse med Villa, Volvo og Vovhund...

Jeg ved fra min veninde ,som fandt en 21 årældre fyr som 16 årig,flyttede ud til ham som 17 årig(hans hus),blev gift som 18årig, og har 2 børn med ham, at nu, hvor forholdet ikke holdt og hun står som 25 årig med 2 mindre børn, at hun føler at han "stjal" hendes ungdom fra hende.

Hun siger idag at HAN burde have sagt nej til hende dengang og været den voksne..

Men hvem siger I ikke kan få det til at lykkes? Det tror jeg nemlig godt det kan...så gør hvad I føler er bedst og skid på hvad andre mener!

hej

at det ikk vil fungere... altså man har jo hørt om det før, men alligevel. Det kan jo også godt være at det vil gå godt alligevel ... altså hvad ved jeg ???

hilsen her fra!!!

Make love ,not war, we love hardkore

gør livet til en fest, rid på en fjordhest

Anita

Nu vil jeg ikke begynde at prædike rigtigt og forkert - det er dit liv og dit valg. Jeg ved bare at der aldrig ville fungere for mig...

Du skal nok bare tænke på at I er to vidt forskellige steder i jeres liv -han er "voksen" og har noget mere livserfaring, for ikke at sige et fast job og en fast indtægt (går jeg ud fra). Du er stadig kun et "barn", du mangler stadig at opleve en masse, du skal sikkert være under uddannelse de næste mange år og det varer længe inden du får en nogenlunde stabil økonomi.

Vil han kunne acceptere, at det kun er hans penge der skal bruges hvis I skal noget (rejse, ud og spise, i teatret mv.), og vil han kunne acceptere at du altså skal bruge tid på lektier mv. når han har fri? Vil han kunne acceptere at du skadig skal bruge noget tid på at "være ung" og løbe horn af?

Omvendt, vil du så acceptere at skulle være "mor" for en pige på 12 år? Er du indstillet på at jeres parmiddage med hans venner bliver som en komsammen med dine forældres venner? Og at han højst sandsynligt ikke gider parmiddage med dine venner?

Jeg har også hørt den med at "kærlighed har ingen alder" og "alder er bare et tal", men i min verden fungerede det ikke. Jeg kan ikke have en kæreste der har travlt med at få børn fordi han er ved at være gammel, mens jeg stadig har travlt med bare at planlægge hvordan mit næste semester skal se ud.

Ikke på den måde sagt at det ikke kan lade sig gøre - det er vel set før Jeg ville nu nok føle mig en smule udnyttet...

Men det er dit liv og dit valg. Held og lykke med det...

Mvh Heidi

har selv prøvet det:

Da jeg var 14 var jeg sammen med en på 28, dvs 14 års forskel.

Manden var gift, men havde alligevel et forhold til mig igennem to år.

I dag er jeg vildt ked af at have det med i bagagen, for som en nævner, man føler at de stjæler ens ungdom, fordi de ubevidst vil kræve nogle andre svar og belsutninger, som gør at man bliver nødt til at være mere voksen end andre på ens alder.

jeg fortryder i dag, måske også fordi han var min "første" øv øv

Heidi: jeg er også med fast økonomi og bor i egen lejlighed..

For et halvt år tilbage havde jeg et fast forhold som varede 2 år og det er sådan jeg bedst kan lide det..

Ved godt det lyder mærkeligt, men jeg har ikke behov for at komme ud og drikke mig skide fuld osv.. vil hellere hygge mig herhjemme med en god film og andet..

+ at jeg virker ældre end jeg er, det har han også bidt mærke i, har han fortalt mig, altså meget sofistikeret osv.

Jeg ville tro at det en mand på 38 har behov for er en kvinde, og ikke en teenager

.. det er helt korrekt, men samtidigt kan en teenager ikke have ret meget livserfaring, som en på 38!

Som Uffe Holm siger i "the uffe holm show 2"...

Det er sq svært at føre en samtale med en teenager, "orrh jeg har sgu ondt i ryggen idag, jeg slog græs igår", "nåååh meeen, hvaffor' en mobil har du", "tjah, det ved jeg sgu ikke, sårn en' stor en med en klap og antenne"

Men ja det er svært at sige, jeg kender dig jo ikke..

nu må du ikke misforstå mig, men har også lidt svært ved at se hvordan en så ung pige kan -i det lange løb- tilfredstille en mand på 38 6uelt.. i er jo hvert jeres sted mht 6... de fleste på 38 har jo sikkert prøvet "mere" og derved andre behov og lyster end en yngre på 18 der først næsten er "startet"... og igen misforstå mig ikke... min kærestes far gik fra sin kone og begyndte at være sammen med en på 20 og er nu istedet begyndt at være sammen med en på sin egen alder igen simpelthen fordi hende på 20 og ham slet ikke passede sammen på "det" punkt...

ja jeg tror det bliver kedeligt i længden...du skal være mor for en 12 årig når han har hende og så det med de ældre venner,de kunne have børn på din alder...

og spm du skrev i det indlæg med din krop,så har du ingen selvtilid...så er det måske let at falde for en ældre herre der giver dig opmærksomhed og tryghed..som du udtrykte havde du problemer med dine forældre,så pas på du ikke bruger ham som en erstatning...

Hvad jeg tænker som det første? Joo - jeg tænker - Hvad vil han med en pige på 18 år? Er han ved at være i panikalderen, og pjatter rundt som en anden teenager, fordi han er bange for sin egen alder?

Og så tænker jeg, bare du ikke bliver alt for ked af det på et tidspunkt.

Nu har jeg ikke haft problemer med at tilfredsstille ham på det punkt endnu, da jeg selv har prøvet det meste;)

Kristina: jeg er mere dyb en som så.. er kommet ud over stadiet mht til at det er mobilpjat for lige at nævne det.. jeg læser børsen og politiken, og snakker politisk.. samt slår mit eget græs:)

..som Sanne har

done that, og har ikke fortrudt.

Jeg har generelt altid været til ældre mænd end mig selv, det er der så nok en psykoteapeuat der kan få en del ud af , i dag bor jeg sammen med en der er 15 år ældre og vi har ingen problemer.

Jeg har også som 20 årig været kæreste med en mand på 38 og en datter på 12.

Datteren var ikke noget problem, faktisk rigtig sød, men netop det han havde en datter og IKKE ville have flere børn gjorde vi ikke forsatte i forholdet, for jeg vidste godt jeg ville have børn senere.

Så sådanne ting er en god ide at få talt om, ønsker i det samme af fremtiden.

Det nytter ikke du ser dig selv om 10 med bondehus på landet, 5 børn og hele idylen, hvis han har det fint med egoist lejligheden inde i centrum, for du skal nok forvente han er sværere at flytte end en yngre mand.

Hvornår vil du løbe hornene af??

JEg har en veninde, som også havde en ældre kæreste, de flyttede sammen, og det helle var herligt.. Hun sagde selv at hun havde skam prøvet det hun skulle, så det var jo fint for hende..

Lige pludselig gik det op for hende hvad hun egentlig gik glip af, og skred fra ham. Hun er overhovedet ikke teenager agtig, men et liv med villa, volvo og vovhund, det var hun alligevel ikke så vild med!

Jeg prøver ikke at sige det er latterligt af dig, but think twice, vær sikker på det virkelig er noget du ønsker, og ja, vær klar på en masse modgang fra venner og bekendte!

Havde du været 10 år ældre, havde jeg sagt du skulle sk*de på de 20 års forskel.

Men du er stadig teenager, og helt ærligt, hvad fanden fejler manden. Er han tilbagestående eller noget i den stil. Du vil aldrig kunne tilfredsstille hans behov hvis han er normal tilsvarende sin alder. Det drejer sig ikke kun om 6, det psykiske skal også være med, og hvis han er normalt kan du simpelthen ikke opfylde det behov.

Dine indlæg lyser også lidt af en smule umodenhed, men prøv dog, om ikke andet kan du se tilbage på det som en oplevelse og noget som har været med til at skabe dig til den du vil blive/er.

ang det 6uelle så misforstå mig ikke.. kan sgu godt være du har prøvet det meste.. hvem har ikke det i dennne p-o-r-n-ofiseret verden, men det hjælper nok alligevel ikke i det lange løb, som en anden skrev.. han skal have en KVINDE ikke et stort barn...

som smukke-ped - altså at han kunne gå hen og blive en slags forældre-erstatning og at du måske har mere brug for den tryghed han giver dig, end der er realistisk grobund for et ligeværdigt parforhold. Jeg skal ikke dømme dig og sige hvor moden eller umoden du er, men det er et faktum at man som 20-årig sjældent er en ligeværdig partner til en 38-årig, og det kunne godt gå hen og gi problemer.

Synes det er lidt forkert af dig at bebrejde ham Maria R.. han kan da ligeså vel blive forelsket i en på 18 år end en på 38 år.. hans ex-kæreste er da også 30 år, for bare lige at nævne det..

Og jeg er generelt til ældre mænd, har aldrig været sammen med en på samme alder eller yngre end mig..

ja hans ex kæreste er 30...der er også et stykke fra 18 til 30...

og jeg kunne fristes til at spørge om det samme som mariaR...hvad sker der oven i kasketten på manden...

Syntes det er vildt, når du kun er 18. Havde været noget andet, hvis du var 28 og ham 48. -Du har ikke nået så meget i dit liv endnu som han har!

Jeg syntes faktisk at det er rigtig ulækkert, når du ikke er ældre. Hvad tænker din familie og dine venner ikke..

Jeg mener bestemt ikke at kærlighed har nogen alder! Min lillesøster på 18 år kommer sammen med en rigtig skøn og herlig fyr på 32! Det er 14 års forskel.

I starten var både mig og mine forældre meget skeptiske for hvordan det ville gå pga aldersforskellen, men efter vi mødte ham sagde vi bare GO FOR IT!!!

De passer bare perfekt sammen de to. Har begge den samme humor som vi andre ikke forstår en disse af og de har det bare mega godt sammen og han behandler min søster rigtig godt.

Jeg tænker ikke over længere at han er så gammel, da han heller ikke virker til at være så gammel.

De har nu været sammen i 1 år og flyttede for nogle måneder sammen.

Jeg vil bare sige GO FOR IT.

Går det, ja så går det og går det ikke jamen så går det ikke. S**D på hvad folk mener om det. Så længe i er lykkelige

Hilsen

kort før jeg blev 18, havde jeg en kæreste på 33...

og som min dejlige mor sagde til mig: "kærlighed har ingen alder" og det giver jeg hende fuldstændig ret i.

Jeg håber at du finder ud af hvad i vil, og hvad der passer bedst. ville være så synd at din familie eller vennerne, havde noget imod et sådan forhold.

men så længe i virkelig elsker hinanden, og alt bare er så skønt, kan jeg ikke se noget galt i det...hvem ved, måske kan du gå hen og være en hjælp for hans datter? Jeg var godt nok kun to år ældre end min x'es (ham på 33) søn, og det var lidt akavet, men jeg kunne stadig hjælpe ham med lidt, eftersom jeg var hans fars kæreste og familie idyllen var der skam

håber du finder ud af hvordan og hvorledes, og bliver i sammen uanset alder, så ønsker jeg jer held og lykke

Som 18-årig TROR man, at man er VOKSEN, og at dem der er 20 år ældre, FØLER og TÆNKER de samme ting som én selv - for de er jo også voksne. Man TROR IKKE, at man ændrer sig ret meget mere, ud over at "blive gift og få børn", samt evt. uddannelse.

Når man fylder 20, føler man stadig, at man er som man var da man var 18, og er sikker på, at det er sådan man har det resten af livet.

MEN når man bliver 30, og kigger tilbage, så kan man godt se, at man ikke var andet end ET BARN da man var 18 år, og man betragter 18-årige, selv dem med egen bolig, bil og god indtægt, som BØRN, fordi det er dét, de 18-årige stadig er, hvor mange faste forhold og hvor meget zægsuel erfaring de end har bag sig.

18-årige TÆNKER og FØLER ikke på samme måde som 38-årige, af den simple årsag, at hjernen stadig er ved at modnes.

Som 28-årig gør det næsten igen forskel om partneren er 20 år ældre, for man er begge på samme stadie rent biologisk set, men en 18-årig og en 38-årig er IKKE på samme stadie, uanset hvor moden den 18-årige er, og hvor umoden den 38-årige er.

I mine ører lyder den 38-årige "mand" meget umoden af sin alder, og det er derfor, han søger mod en 18-årig teenager, der er lidt moden af sin alder.

Et gammelt ordsprog lyder: "Er du i tvivl, så sig nej." Siden du spørger herinde må du være i tvivl, selvom du siger, at du ikke er i tvivl. Var du ikke den mindste smule i tvivl om at det bare er HAM, og hans datter, du skal dele dit liv med, så havde du aldrig nogensinde spurgt, om det nu også var det helt rigtige at gøre.

Valget, det er udelukkende dit. Det kan gå begge veje, og når I begge allerede nu er tvivl om det kommer til at gå, så har I selv givet jeres forhold dødsstødet. Forhold, hvor man er i tvivl, de holder sjældent ret længe.

Pas godt på dig selv.

Tina

læst de andre indlæg...men kun én kommentar: go for it!

Enten bli'r det godt, eller også bli'r det skidt, - men det er NU i er forelskede i hinanden! NYD DET!

KH

tænker er; Det holder ikke alligevel... Hun er jo kun 18, og så har hun mange kærester forude endnu...

Det er bestemt ikke sikkert at det er sådan det er/bliver, men det er min helt ærlige første tanke...

Der ud over har jeg intet imod aldersforskel... Det er jo afhængig af, hvordan man opfatter hinanden som mennesker, og der er jo ingen alder på, om man kan have veninder der er 20 år ældre end en selv... så er der jo heller ikke på om man kan have en kæreste der er 20 år ældre...

GG... Det ville da være betydeligt værre, hvis du skrev at du var forelsket i en der var 20 år yngre end dig... GG... -2 år... (ville nok overveje om du så havde et problem af en slags...GG)

Synes da at du i skal gøre det, hvis det er det i føler for, men selvfølgelig huske at tage hensyn til datteren, som du jo faktisk mere passende kunne være storesøster til... Kan jo godt være, at hun ikke lige synes at det er det fedeste...

Men held og lykke med, og håber at det bliver som i drømmer om...

Hmmm...

Som 18årig kom jeg hjem med en kæreste, der var 36! Vi overvejede godtnok længe - både for og imod, meget med samme argumenter som der er lagt for dagen og vejen herinde. Men: Kærlighed HAR ingen alder - og vi satsede... Et godt valg (dengang).

Vi var sammen i fire et halvt år - både med op og nedture, som der ALTID er i et forhold. Mht vores familier - var vi glade, så var de glade. Mine forældre, der fik en sviger"søn" tættere på deres alder end på deres datters alder- de var VILDE med ham. De blev så gode venner, at de stadig snakker sammen den dag idag.

Hvad der foregik i hovedet på ham? Jamen.. Han var forelsket- og det samme var jeg.

Personligt bryder jeg mig ikke om angreb som "hvad foregår der i hans hovede" osv... Hvorfor skal en mand rakkes ned på for at falde for en yngre pige? Hvis man bliver "ramt" så bliver man "ramt" - og helt ærligt - hvorfor gøre fyren til en gammel, klamm og ulækker stodder af den grund? Nej! Det er squ ikke fair! Jeg vil ALDRIG være fordømmende fordi en mand falder for en yngre pige.. Har selv prøvet det - og det var fantastisk - og som jeg ser på det nu (jeg er 11 år ældre idag) så er jeg ikke i tvivl om at ham jeg var sammen med dengang - han gjorde det fordi han KUNNE LIDE MIG!

Mht alder kontra vennekredse... Det finder man en løsning på. Hvis man bliver forelsket og elsker en, der ikke er på eens alder - så har man nok noget andet til fælles - og det må man så tage udgangspunkt i. Min daværende kæreste var squtte kedelig og nægtede at se mine venner - til gengæld hyggede jeg også gevaldigt sammen med hans. Det er en balancegang - men mon ikke tit venner afspejler den person man falder for - og er der lidt spræl i en "ældre" gut - så er det nok ikke lige hver weekend man skal sidde til dinner og opføre sig som læste man Emma Gad hver eftermiddag!

Og til dem, der nu er harme over mit indlæg og siger "hah - I kunne jo ikke få det til at holde - så dine ord holder ikke vand" - dem vil jeg bare sige: Og?!?? Gør alle parforhold, det hvis man er lige gamle? Nej vel? Vi var vældig ens dengang - men groede lidt fra hinanden med tiden... Ikke sådan at jeg ville ud og løbe hornene af mig eller lignende - vi fik bare nye interesser begge to - og det holdt ikke i længden. Desuden gik der en masse "ged" i økonomi og andre kedelige sager (og "når krybben er tom, så bides hestene"), så det måtte nødvendigvis gå den vej det gjorde, og jeg flyttede...Men i får mig aldrig, aldrig, ALDRIG til at sige, at det var pga aldersforskellen..

Idag? Jo,vi er stadig gode venner og snakker gerne sammen... Måske endda bedre end vi gjorde den sidste tid vi var sammen -men det er jo en helt anden sag!!!

---Så go for it! Det KAN lade sig gøre - følelser er til for at ha det GODT!

Mvh

Krissie (nu 29 år og samboende/forlovet med en "knejt" på 25)!

Som en af de andre skrev, så kunne det være mig. Jeg var der for et par år siden...

men min erfaring er dårlig... lige meget hvor voksen man er som 18-årigt, så vil en der er dobbelt så gammel have mere livserfaring, og det kan give lidt problemer. Som du skriver til dette er, at du ikke kan mærke denne aldersforskel.

Og "uh jeg kender dette - jeg havde en affærre med en mand på næsten fyrre år og vi var lige barnlige", men kunne det tænkes, at du vågnede op en dag som 30-årig og tænkte; "vi passede sammen, da jeg var teenager, nu er jeg voksen, men han står stadig fast, han udvikler sig næppe meget mere i en alder af fyrre år. Men du skulle gerne udvikle dig meget mere igennem din ungdom...

hvis du vil ham så go for it, men husk på, at du skal være den synlige voksne overfor hans barn, det har et barn behov for i en alder af 12 år. Næste år er pigen teenager ligesom dig og skal sikkert prøve grænser mv af, som du selv gør som teenager.

Kærlighed har ingen alder, men den har en udløbsdato

Det første jeg tænkte var: godt det ikke er mig.

Som så mange andre herinde har jeg også selv været der. Og for mig var det alt andet end en god oplevelse.

Selvfølgelig er der nogle det fungerer for, men jeg er sikker på at det er undtagelsen mere end reglen. Det taler imod en stor aldersforskel, at I højst sandsynligt ikke vil have de samme ønsker mht fremtiden (børn, hvornår?), og at I vil få svært ved at lave noget sammen med jeres venner. Og måske kommer du til at blive voksen hurtigere end nødvendigt. Måske kan du - uden han mener noget dårligt med det - komme til at ligge under for hans måde at gøre alting på, hans meninger og hans liv i det hele taget.

Fordi selvom man i mine øjne sagtens kan være voksen, ansvarlig, sofistikeret osv når man er 18, så tror jeg at ens selvsikkerhed og selvtillid bliver stærkere med alderen. Da jeg var 18, var jeg bestemt langt mere voksen end mange andre, der var ældre end mig, men en tro på mig selv og en evne til både at sætte mig igennem og sige fra, det har jeg altså først fået senere. Det kan man naturligvis også sagtens få, selvom man har en ældre kæreste - så længe de praktiske ting mht. fremtiden stemmer overens.

Min bekymring er ikke på hans vegne - altså hvad han dog vil med en ung pige. Jeg er sikker på at visse 18-årige kan matche normale 38-årige intellektuelt (og på alle andre vigtige måder). Jeg tænker mere på, om du vil kunne komme til at leve DIT liv.

Mvh

Anna

Jeg så slet ikke, du bad om vores første tanke.

Forhistorie til min første tanke:
jeg har lige været til komfirmation, hvor konfirmanterne lignede små voksne brude.

Min første tanke:

Når hans datter skal konfirmeres næste år, så må gæsterne være i tvivl om det er dig eller hendes, der er konfirmanten, så tag noget anderledes tøj på"

Hop ud i det, det er ikke sikkert det holder, men intet skal være uprøvet.

Pas på han ikke nedgør dig.

Fedt... lige nu er det garanteret rigtig fedt og han er vildt sød, også om 10 år. men men men Hva nu når du er 50 og han er 70?

Der var 25 år imellem mine svigerforældre. de har haft mange gode år sammen, men da hun blev 48 og han var 73 var han jo pludselig gammel og det var hun ikke. Han blev dårligt gående, og fik problemer med at trække vejret, kunne ikke rigtig tage nogle steder mere, blev mere og mere bundet til hjemmet og sengen. Hun gik stadig på arbejde, men måtte gå ned på halv tid for at passe ham derhjemme. Til sidst gik hun på førtidspension for hun kunne jo ikke køre fra ham, han var hjælpeløs alene. Ikke engang børn og børnebørns fødselsdage kunne hun tage til, for hvem skulle passe ham.

De næste 12 år var hun højest ude af huset 1-2 timer et par gange om ugen for at handle. Hun skulle jo passe ham. Nu hvor han i en alder af 87 er død kunne hun så begynde at "leve" livet efter at have passet ham i så mange år, men det gør man bare ikke i den alder, når man mister en elsket ægtefælle ja så går det også hurtigt ned af bakken for en selv.

Mit råd, lad være for din egen skyld. Min kæreste er 8 år ældre end mig og det syntes jeg er lige i overkanten.

Min svigerinde blev i foråret gift med en der er 14 år ældre end hende og de har det godt sammen. De fik sidste år en dreng sammen.

En venindes mor blev også gift med en tror det var 14 år yngre mand, og de er da stadig sammen. Og det har de været i godt 8-9 år.

Så jeg har da i hvert fald set beviser for at kærligheden kan overleve aldersforskellene.

Jeg kan dog huske at da min kæreste og jeg fandt sammen var vi begge bekymret for aldersforskellen (7 år imellem os). Men vi trodsede den og har et rigtig godt forhold som har holdt i snart 8 år. Og vi hører da stadig for at vi ser nyforelskede ud

Jeg citerer dig lige:

"han opføre sig som en på 18-20 år og kan være ligeså barnlig som mig, og vi har også samme humor og deler mange af de samme interesser."

Hvis han i en alder af 38 ikke er blevet mere moden, hvad er så chancen for, at han nogensinde bliver mere moden?

Hvad vil DU gøre, når du om nogle år, forhåbentlig har udviklet dig og er modnet?

Så er der vel en god sandsynlighed for, at du overhaler ham des angående.

Angående kærlighed og alder vil jeg ikke skrive så meget, for det kan gå både godt og skidt, som det kan med så meget andet. Men jeg er bekymret over, at han på trods af sin alder, ikke er mere voksen. Jeg er bekymret for, at du vokser fra ham.

Men det finder I vel kun ud af på én måde. Det var bare en strø tanke fra min side. Men tænk over det...

jeg har selv haft ældre kærester...dog ikke så meget ældre som dig.

men sæt dig ned og svar på disse spørgsmål, og gerne ærligt.

hvad er det du godt kan lide ved ham?

hvad fik dig til at falde for ham?

hvilke ting kan du ikke lide ved ham?

hvordan har du det med at skulle være "mor" for en 12 årig?

hvad ville du svare hvis han ville have flere børn nu?

ville du have det godt med at tage ham og datter med til din families juleaften?

hvordan vil du have det med at hans krop begynder at forfalde og hænge, mere og mere fra hver dag, samt at hans biiib skrumper fra nu af. samt risiko for kommende potens problemmer (dette er jo så værste fald)

hvad føler du du kan tilbyde, gerne flere punkter.

hvor ser du dig selv om 5 år? og 10 år?

når du har svaret på disse spørgsmål. så kig dem igennem, føler du virkeligt at du har noget at tilbyde, andet end ungt kød?

er han i virkeligtheden den du vil bruge flere år sammen med?

eller er han i virkeligheden mere en far rolle?

husk at hvis man går ind i et forhold med børn, så har man også det mere ansvar, da alt går ud over barnet..barnet skal tilvænne sig en ny person, og barnet skal også klare at midste denne person igen.

men hvis du kan svare ærlige fornuftige svar, så go for it. jeg tror heller ikke kærlighed har nogen grænser

Jeg er 16, min kæreste er 19 Vi bor sammen.

Ved godt det ikke er lige så meget som 20 år, men ville skrive det alligevel.

Jeg er selv en ung pige på 18, synes selv jeg er moden af min alder. Men vil dog give de andre ret, uanset hvor moden du selv synes du er, så er vi begge kun teenagere! og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg du skal gøre op med dig selv om du ikke vil fortryde at have været sammen med ham senere hen?

og jeg kan som de mange andre ikke undgå at tænke, Hvad filan tænker han dog på!?

jeg synes at en på 30 er meget ældre i forhold til mig, også 38. Det synes jeg ærlig talt er helt hen i vejret. Han fylder 40 år om to år!

Jeg er selv død forelsket i en på 25, og vi passer rigtig godt sammen, modenhedsmæssigt osv. Så jeg har intet imod aldersforskel, men så stor en alderforskel kan virkelig komme til at volde jer problemer.

og hvis du kan lide de "ældre" fyre, hvad så med at finde en i 20'erne istedet?

Helt ærligt talt hvor min første tanke, at det lyder som pædofili i mine øjne.

- dagens bedste kommentar !

M.v.h Katrine

Det er min mening, og den står jeg ved.

Fordi du finder sammen med ham nu, er der ingen der siger, at det er for tid og evighed.

Du får vel også noget erfaring ved, at være sammen med ham, som så mange siger du ikke har endnu.

at jeg tænker det samme som louise100 skriver. Hvis han stadig opfører sig som en teenager, hvad gør du så når du bliver "voksen"?

Normalt vil jeg også mene at kærlighed ingen alder har, men i min verden gælder den først fra midten af 20'erne og opefter.

Selvom man ikke er typen der drikker sig fuld og opfører sig tosset (hvilket jeg ikke fatter er definition på at løbe horn af sig??!), så er der stadig mange erfaringer der skal indhentes.

Jeg sidder idag 25 år gammel. Har oplevet en del på både godt og ondt. Og jeg undre mig stadig over, hvor voksen jeg selv syntes jeg var for bare 3-4 år tilbage...

Et ophold på en bjergtop i et fremmed land, og alvorlig sygdom har modnet mig en del, men jeg er godt klar over, at om 2-3 år sidder jeg igen og tænker "hvor var jeg dog bare et barn".

Jeg prøver at forstille mig at være sammen med en der er 20 år yngre end mig selv (jeg er 40 år)

- Smak, hørte I det? det var mine lår der klaskede sammen

Klamt, nej tak!!

Efter en dag eller højest to ville jeg ønske mig et par hørepropper og efter en uge havde jeg sikkert sat mig fast i det røde felt over manglende modenhed og forståelse.

Jeg ville blive smæk fornærmet hvis en 20 årig påstod at vi var lige umodne

Og jeg ved at en 20 årig ikke er lige så moden som en 40 årig, de er ren ønsketænkning og er nøjagtig de samme som at påstå at en 10 årig er lige så moden som en 20 årig - sikke da noget fis

Conni

Hej,

Jeg syntes virkelig du skal GO 4 IT. Det kan være det ikke går, og måske gør det. Det ved man jo heller ikke selvom man er lige gamle.

Og skulle det ikke gå, ja så har du da prøvet det. Du er jo alligevel så involveret at du er begyndt at have følelserne i klemme, så jeg krydser fingre - og håber det bliver et skønt forhold.

Rigtig mange gange held og lykke.

jeg er 45 år, og får tit at vide, uhh Else så bliv dog voksen...

Der er flere af jer herinde der kender mig, og har mødt mig... Er jeg barnlig, med mine 45 år... ???

Mange af mine børns venner misunder dem, at de har en mor der kan fjolle rundt som mig..

Mine egne børn siger at jeg er streng, når jeg skælder ud, for uhhh så vanker der..

Chris er et stort barn, og jeg elsker ham for det... Han er forresten yngre end mig...

Chris satte ungernes nye trampolin op, og var da som en selvfølge den første til at prøve den af...

Så at din kæreste kan opføre sig som en på 20, er da kun godt, han har ikke glemt sit indre barn endnu, og kan finde det frem.. DET er en rigtig go ting her i livet, at kunne det...

Dem der ikke kan det, de er i mine øjne livsfattige...

Spring da ud i det, du/i er da de eneste der kan får det til at gå eller gå itu..

At andre har dårlige erfaringer, det kan du/i ikke leve på.. for i to er jo ikke dem...

Er at han er en gammel gris, og hvorfor giver jeg ham skylden? jo for han burde være den voksne, og burde absolut ikke interessere sig for en teenage pige.

Derudover er jeg af samme mening som Tina og MariaR

Pernille/ der ikke har noget imod alder, sålænge det bliver holdt mellet voksne mennesker.

Det er svært hvad man lige skal sige. Man siger jo kærlighed har ingen alder, men vil sige jeg ikke ville finde sammen med en fyr der var så mange år ældre end mig selv, netop pga flere af de synspunkter andre herinde kommer med. Jeg er 21 år nu, og jeg føler mig da ikke klar til at stifte familie eller noget som helst endnu.

Men kun du kan finde ud af hvad der er det rigtige valg, men tænk dig nu meget godt om! Vi har kun dette ene liv og det gælder om at gøre sig de rigtige valg.

alle svar, men jeg kan sige hvad så... Alderen spiller ingen trille når kærligheden er der. Der var 27 år imellem mine forældre min far døde for 18 år siden og min mutti lever skam endnu, med en ny mand ved sin side og imellem dem er der 8 år..

Jeg kan ikke se hvad folk skal blande sig for, og de der dumme kommentare får ikke kun par med stor alders forskel det gør mange hvis man falder lidt uden for normerne.. Jeg selv feks. er kæreste med en præst ( og kommende mand) og jeg siger dig nogle "åndsvage" kommentare jeg har fået.. Jeg ser såen på det at mine medmennekser er hammerende uviden eller blot småt begavet når man ikke kan komme med andet en "dumsmarte" bemærkninger.. Men du overlever det så pøj pøj herfra.. HURRA for os der er lidt anderledes

Jillow som er anderledes.

jeg vil først sige at jeg ikke har læst de andres svar.

Men er du glad så go for it!!!

Min mand er 34 og jeg er 24, men havde han været 44 havde jeg elsket ham lige så højt.

Min mand har 3 børn hvor dne ældste er 15, og hun syntes det er fint så længe hendes far er glad.

For mig er det på ingen måder pinligt, selv om man kunne tro at hans datter var min søster hvis altså ikke det var fordi hun er tyrker.

Min mand er heller ikke flov over det, og det ser ganske naturligt ud når vi kommer gående sammen.

Kærlighed har ingen grænser.

hvorfor ikke, men hold hans datter udenfor i starten.

Jeg er nok tilbøjelig til at sige go for it!

I er forelskede og det synes jeg bare i skal nyde. Går det ikke, så går det ikke. Men hvor mange finder også fyren de skal være sammen med resten af livet i en alder af 18 anyhow?

Bare pas på dig selv.

Puha...Ingen har lovet, at kærlighed skal være nemt...

Min første tanke er, at den mand bør søge en psykolog...Bare for en sikkerhedsskyld...Smart at finde en ung kæreste, som han nemmere kan styre eller lign...

Jeg siger ikke, at det ikke kan lykkes...Men det er med hårde odds.

Som også flere har sagt...Prøv at tænke fremad...Hvis du ligner den gennemsnitlige pige i DK, så vil du først få børn om minimum 8-10 år...Til den tid er han 48 år...Og storesøsteren er 22...Ældre end du er nu! Vil han overhovedet vente på, at du får brugt tid nok på uddannelse og udvikling, inden der kommer små børn ind i billedet?

Du har meget at overveje...Pøj pøj...

Jeg er så heldig at have en dejlig kæreste der er 27 år ældre end mig. Og min bedste venindes forældre er der 30 år imellem så jeg har vel vokset op med nogle med en stor aldersforskel på tæt hånd og set det fungere så jeg har vel egentlig ikke tænkt at der er noget galt med aldersforskellen hvis man respektere hinanden og er rummelige. På den anden side er der mange forskellige tråde om aldersforskel og faktisk syndes jeg at alle dem som ikke har haft gode oplevelser med det har travlt med at skrive negativt om det og dem som er i et lykkeligt forhold med en aldersforskel har travlt med at være lykkelige og gider ikke bruge deres tid på internettet. Der er noget tvivl på den hehe tråd om man kan tilfredsstille partneren seksuel og @!#$ er @!#$ og alt @!#$ kan blive tilfredsstillet, det er om der er følelser i det, det går ud på! Selfølgelig er der ting den ene ikke er klar til men det er bare at have respekt for partneren og det skal man have i alle parforhold ligemeget hvad så det er altså ikke noget problem. Læste at noget om umodenhed osv og selfølgelig skal man være moden men hvis man giver plads til hindanden i forholdet vil man stadig have muligheder for at udleve de ting man vil udleve. Selfølgelig skal man have sådan noget som børn osv på det rene og det er nok der, der kan opstå problemer, men som sagt sådan nogle problemer vil kunne opstå i alle forhold. Dog skal man tænke på om det er et seriøst langt forhold du vil have for det er det en ældre leder efter. Altså. Gå ud og følg dit hjerte, man kan brænde sig på kærligheden men du kan brænde dig ligeså meget på en uden aldersforskel. Også få dine egne lykkelige oplevelser i stedet for at læse hvad folk der har ondt i røven, brændt sig på sådanne forhold og fokusere på det i stedet og tror at bare fordi man selv gør det vil alle andre også gøre det. Der er folk som lever et skønt forhold med aldersforskel og er lykkelige! De har bare travlt med deres lykke i stedet

Bare fordi noget ikke fungere for nogen behøver det ikke at betyde at det ikke fungere for dig

Det kommer jo an på meget, men især på hvordan han vil håndtere at have en ung kæreste. Jeg havde en skolekammerat på gymnasiet der som 18 årig mødte en fraskilt far på 36. Men der blev alt faktisk på hendes betingelser, de blev kærester og hun flyttede ind. Derefter brugte hun nogle år på at tage en uddannelse og finde et job, og derefter fik de 2 drenge i rap. I dag har de haft sølvbryllup.

Tråden er så fra 2006... Mon ikke der er blevet truffet en beslutning?

Selvom overskriften får mig til at tænke på hvordan reaktionen havde været hvis det var en kvinde nær de 50 der havde skrevet det samme indlæg

Jeg tænker fedt for jer!

Jeg kan ikke se hvorfor i ikke skulle have en masse at give hinanden fremover. Det som det hænger på for alle uanset alder(sforskel) er vel om man passer sammen og har de samme normer, livsværdier og mål i livet. Det har ikke noget med alder at gøre.

Jeg ønsker jer al mulig held og masser af lykke fremover.

Får sikkert hug nu, men han har en datter på 12 år, en usikker alder for en pige, og jeg ville aldrig udsætte en 12-årig for en stedmor som kun er 6 år ældre end hende selv!

Nu er tråden jo gammel, men da du lige skrev dit indlæg CecilieP tænkte jeg: Hvordan vil du forhindre det, hvis dig og din mand/kæreste skulle gå fra hinanden og han fandt en pige på den alder, som din datter blev introduceret for?

Tænker umiddelbart ikke, at Statsforvaltningen ud fra en aldersforskel på et forhold, vil tilkende dig den fulde forældremyndighed, så du kan bestemme hvilken alder en stedmor skal have...

Kan faktisk godt forstå din tankegang, men egentlig har du vel ikke så meget at skulle have sagt, hvis man tænker tanken til ende...

Tigaz: Mit indlæg er skrevet ud fra, at hvis jeg selv var pigen på 18 år, ville jeg aldrig indlede et forhold til en mand med et barn på 12. Det ville jeg aldrig byde en pige. Og jeg forstår slet ikke at faderen vil udsætte sin datter for det, men det er så heller ikke ham der har oprettet emnet

Hov ja, så da for sent at det var et tudsegammelt emne Men stadig interessant debat.

Okay på den måde Sorry, jeg tolkede forkert på dit indlæg

men nu når tråden er så gammel,- så kunne det da være spas at høre hvordan det gik?

Hvorfor bringe et indlæg op fra 2006 ?

Undrer mig....?

vedkommende har nok ikke lige set at indlægget var så gammel

TS har ikke været logget på siden 2013, så der kommer næppe en update

Hilsen Anne

Ja som jeg skrev, kærlighed har ingen alder..

Min datter mødte og forelskede sig vildt og voldsomt i em and, hvor der er samme aldersforskel, som på dig og den mand du er forelsket i..

Min datter spurgte mig, hvad jeg sagde til det?? Mit svar til hende var flg: Hvis det er den mand du vil há og elsker, så go for it. Husk dog at føle inde i dig selv, at når du er 50, vil han være 70. Hvis det ikke afskrækker dig, er han den rigtige for dig..

I dag er de gift på 3 år og har været sammen i en del år inden de blev gift. De har nu to dejlige piger på 9 og 10 år sammen og ved det at hendes mand havde 3 børn selv, har de to piger nu nogle skønne ældre søskende (ved godt det er halv søskende, men sådan føles det slet ikke.. )

Og de stor trives, og er helt sikkert det jeg kalder lykkelige..

Så er det ham du vil há og det føles rigtigt i maven, så kan jeg kun sige EN ting: Go for it..

Kærlighed er en sær størrelse, den slår pludseligt ned og der bliver der ikke kigget på dåbs attesten

Ja jeg undrer mig også over at tage så gammel en tråd op. Hvis jeg søger på Hn og der kommer ældre tråde op, så får man en ret stor advarsel om at man er ved at kommentere på en tråd det er xxx dage siden nogen har kommenteret på Så man kan ikke sige man ikke vidste det

Tilgengæld er det sværere for dem der kommer efter, der ryger jeg nu også i med begge ben ofte

Og ps er gift med en mand der er 24 år ældre end mig, men vi fandt først hinanden da jeg var 30, og han havde været igennem en livskrise, som havde ændret ham. Den person han var da han var yngre kunne jeg ikke falde for og omvendt, så alder, livs-oplevelser osv har meget at sige