Velkommen til Hvidovre-Avedøre Rideklub - HVR

Vi er en aktiv rideklub i Hvidovre, med ryttere i alle aldre.
Hvis du vil vide hvordan du kan komme til at gå til ridning hos os, så læs HER!

Hos os er dét at "gå til hest" andet og mere end at ride! Derfor vil der indgå teori og aktiviteter uden heste i undervisningen og vi forventer selvfølgelig, at vores elever deltager i disse aktiviteter med samme iver og entusiasme, som når der rides!

På HVR tilbyder vi rideskoleundervisning i dressur, spring, kæphest og voltigering.

Vi har også nogle få para/handicaphold, herunder "Min Egen Hesteven", hvor man ikke rider, men hygger med hestene i stalden.

Du kan finde HVR på de sociale medier:
Klubbens officelle Facebookside: HVR på Facebook
Lukket Facebookgruppe for klubbens medlemmer: HVR's medlemsgruppe
Hvis du har tid & lyst til at lægge nogle frivillige timer i klubben, så meld dig ind i Facebookgruppen HVR's frivillige
Vi har også en Facebookgruppe for køb og salg af ridetøj og udstyr: HVR køb og salg
Juniorudvalget er ansvarlige for stories og opslag på Instagram: hvr.rideklubb

HVR er en selvstændig organisation, der drives af en 100% frivillig bestyrelse og en flok dygtige og dedikerede ansatte. Vi har ikke faste kontortider og derfor har vi fravalgt at have fastnet-telefon, men du kan kontakte os på info@hvr-rideklub.dk. Henvendelser ad andre kanaler besvares ikke. 

Lukkedage i 2024

Som udgangspunkt holder vi lukket på helligdage og i skolernes sommer- og juleferie.
I 2024 er der lukket::

Nytårsdag: Man. d. 1. januar
Påske: Torsd. d. 28. marts - man. d. 1. april. Der er alm. ridning lørdag d. 30. marts!
Kristi Himmelfartsdag: Tors. d. 9. maj
Pinse: Søn. d. 19. - man. d. 20. maj
SOMMERFERIE - uge 27 - 31
Efterårsferie - under overvejelse...
Jul: Tirs. d. 24. december, til og med ons. d. 1. januar 2025

Ifm. ferier og helligdage tilbyder klubben ofte andre aktiviteter, fx. lej-en-hest, ridelejr, specialkurser eller lignende.
Særlige aktiviteter bliver offentliggjort i nyhederne her på siden.

Rideskolen holder altid LUKKET, når der afholdes stævner!
Det sker også at rideskoleundervisningen bliver aflyst ved særlige arrangementer.
I så fald sendes der mails med info. til de berørte hold.

Rideskolen holder åben pinsemandag d. 20. maj

På Pinsemandag, d. 20. maj, holder rideskolen - ekstraordinært og undtagelsesvist - åben for ridning, som om det var en helt almindelig mandag.

Dette skyldes primært, at en del af vores juniorryttere skal starte til rideskolestævne søndag d. 26. maj og vi synes, at alle stævnerytterne skal have samme mulighed for at ride deres program igennem på deres stævnehest, under kyndig vejledning af underviseren, i ugen op til stævnet.

Vi vil ikke gøre forskel på vores ryttere, så derfor er der almindelig ridning for alle på mandag, altså også for dem, der ikke skal starte til stævnet.

Rigtig god pinse, alle sammen!

Mvh
Bestyrelsen 😎🐴

Læs mere

Rideskolestævne søndag d. 26. maj

OPDATERING: Stævnet er nu fuldt booket (undtagen kæphest)!!

Vi holder rideskolestævne i DRESSUR og KÆPHEST søndag d. 26. maj

Tilmeldingen åbner søndag d. 12. februar kl. 18.00 og der vil være i alt max. 50 pladser i de almindelig dressurklasser.
Der vil være 10 pladser i kæphesteklassen. I finder mere info. om kæphesteklassen længere nede 🦄.
Pladserne afsættes efter "først-til-mølle"-princippet.

Stævnet er kun for medlemmer af klubben, så du skal være logget ind på din profil for at kunne tilmelde dig.

DRESSUR:

Der kan starets i følgende dressurprogrammer:

  • LD med trækker - for de mindste
  • LD uden galop
  • LC med galop

Hvis du er i tvivl om, hvilket program du skal ride, så spørg din underviser.

HUSK, at du BÅDE skal tilmelde dig her på siden (under "tilmeldinger" på forsiden) OG at du skal udfylde en seddel med 5 hesteønsker. Heste-ønskesedlen skal underskrives af din underviser og en forælder (hvis du er under 18 år), og skal være afleveret til din underviser senest lørdag d. 18. maj kl. 15, ellers bliver dine ønsker ikke taget i betragtning.

Din tilmeldingen er først gyldig når du er tilmeldt, har betalt og har afleveret en underskrevet heste-ønskeseddel 😀
Det er ligegyldigt med rækkefølgen - bare du husker begge dele!

KÆPHEST:

Også denne gang vil der være en særskilt dressurklasse til vores nye kæphesteryttere.
Kæphesteklassen er reserveret til de ryttere, der går på HVR's egne kæphestehold.

I er velkomne til at bruge jeres egne kæpheste eller låne HVR's Hobby Horses - det aftaler I bare med jeres undervisere.

🐴🦄

HUSK at I er flere ryttere, der skal dele hestene i løbet af dagen. Derfor beder vi om, at man tager hensyn og hjælper hinanden med at strigle og gøre hesten rigtig fin - og også hjælper hinanden med at få løsnet rosenknopper, fletninger og andet igen...!!

Der må være max. 4 ekvipager ad gangen på opvarmningsbanen og vi henstiller til, at der MAX er én hjælper pr. ekvipage i opvarmningen! Man er selvfølgelig altid velkommen til at heppe på vennerne fra barrieren!

Kiosken holder åben hele dagen, så du kan få stillet sulten, lækkersulten og tørsten.

Vel mødt til endnu en festlig stævnedag på HVR

Læs mere

Ridelejre 2024

Så er der fastlagt datoer for årets ridelejre:

Uge 28 - torsdag d. 11/7 til lørdag d. 13/7 🐴:
3-dages ridelejr uden overnatning
Pris: 900,-

Uge 29 - torsdag d. 18/7 - lørdag d. 20/7 🐴:
3-dages ridelejr med overnatning
Pris: 2.000,-

Uge 30 - torsdag d. 25/7 - lørdag d. 27/7 🐴:
3-dages ridelejr uden overnatning
Pris: 900,-

Uge 31 - søndag d. 28/7 - fredag d. 2/8 🐴:
6-dages ridelejr med overnatning ("den store")
Samlet pris: 3.600,-  Der betales et depositum på 1.000,- v. tilmeldng og resten senere..

TILMELDINGERNE ÅBNER onsdag d. 3. april kl. 18.00

Læs mere

Find os her

Adresse

Avedøre Slettevej 7C, 2650 Hvidovre

Telefon

-