Trec, 23 juni 2012
|
Hjortespring Rideklub , DRF distrikt 1, afholder klubstævne med flere discipliner for hest & pony.
Sidste tilmelding: 18 juni 2012
Kontakt: Mia Sander, 20123409, hjortespringrideklub@gmail.com
|
|
|
Klasser:
|
|
|
Almindelige bestemmelser:
HJOR's TREC-stævne
Lørdag d. 23. juni 2012 har Hjortespring Rideklub fornøjelsen af at invitere ryttere fra alle rideklubber under DRF til vores første TREC-stævne. Stævnet vil blive afholdt på Tibbevangen 14, 2730 Herlev. Selve ridtet foregår på ridestierne og grusvej i Smør- og Fedt-mosen, samt på ridesti op til Herlev Rideskole. Prisen er kr. 140 pr. ekvipage, dog koster det kun kr. 100 for juniorryttere fra HJOR. Seneste tilmelding og betaling d. 18. juni. Mail: hjortespringrideklub@gmail.com Skriv jeres navn adresse, tlf, fødselsår, hestens navn og alder samt højde. Samt hvilken klub, der startes under. Ønsker til ridemakker under distanceridtet anføres, anfør også hvis man vil følges ad under gangarts testen og forhindringsridtet. Startgebyret overføres til reg 5490 konto 0000910846 I tekst skal der stå TREC og så navn Der vil være to klasser til stævnet: Klasse 1: Ridende Klasse 2: Trækkende. Også åben for ungheste der ikke er fyldt 5 år kan her trækkes uden rytter og voksne kan trække børn på deres hest/pony. Evt med som håndhest på distanceridtet. OBS! Det er tilladt at trække hesten jvf. reglerne i ridemærkebogen. Trec består af følgende 3 discipliner som tages i nævnte rækkefølge. A: Distanceridtet Første del af stævnet er et ca. 5 km langt distanceridt, som foregår på idealtid på 7 km/ timen svarende til 43 minutter. Start og mål er på Mosedal, Tibbevangen 14, 2730 Herlev. Det meste af ruten er på de gode, nye og veldrænede ridestier ca 3km, og resten er på vej igennem et roligt villakvarter, hvor der kun må skridtes, ca 2 km. Al passage af andre ryttere og skovgæster skal foregå i skridt. På distanceridtet rides der 2 og 2. Mindst en af rytterne skal have mobiltelefon med. En af rytterne i duo'en skal være fyldt 18 år. B: Gangartstesten Der er en 100 meter gangartstest, som foregår på grusvej ved Mosedal, Tibbevangen 14. C: Forhindringsbane Selve ridtet på forhindringsbanen foregår over cirka 1,5 km. Forhindringsbanen er primært placeret på mark og ridesti. Turen tilbage foregår på grusvej og stille villavej. I klasse 2 føres hesten over alle forhindringer. Følgende 8 forhindringer vil indgå: Ride over stenbro (obs målene på selve stenbroen er 2 m lang og 2,8 m bred) Ride under lavt hængende grene Ride op ad en bakke Ride over træstammer, (maks. højde 50 cm). Ride over hæk, (maks. højde 50 cm). Føre hesten/ ponyen igennem en labyrint Stilstandsøvelse Opstigning fra jorden, eller indparkering til bænk og opstigning (klasse B indparkering uden opstigning, hesten står stille i 10 sekunder). Forbehold for ændringer indtil 6 dage før stævnets afholdelse. Tidsplan i cirka-tider: Kl. 10.00 - 10.30: Melde til start, samt hente startnr. Der skal fremvises hestepas og vaccinationsbog Kl. 10.30 - 10.45: Information Kl. 11.00: Distanceridtet begynder og første hold sendes afsted Kl. 11.50: Gangartstest starter. Kl. 12.00: Forhindringsbanen påbegyndes Kl 14.00: Præmieoverrækkelse Påklædning Påklædningen skal være praktisk og passende for dagens vejr. Hele stævnet foregår udendørs. Husk at tjekke regler for udstyr til hest og rytter i TREC - reglementet, der findes på DRF's hjemmeside. Forplejning Hjortespring Rideklub har til dagens stævne opstillet et cafeteria med blandt andet sund rissalat, kolde drikkevarer, frugt, hjemmebagt kage m.m. P - Plads Der er P - pladser ved Papyrotex, også til udefrakommende trailere. Der vil blive skiltet. Praktisk Er man tilskuer, vil det være en god ide at medbringe en festivalstol/ klapstol. Husk at medbringe grime og træktorv samt en spand til vand til hesten og eget foder. Vi siger tusind tak til vores sponsorer |
|

