...kan være svære at håndtere i handelssager, især hvis der er tale om periodiske problemer, som ikke skyldes hestens helbred, men er afhængige af rytteren. Sagt med andre ord, kan bevisbyrden blive svær at løfte, hvis hesten kun udviser den uønskede adfærd med én rytter, men ikke med en anden, da sælger (måske med rette) kan argumentere at problemet ikke ligger ved hesten, men ved rytteren. Det er i den forbindelse ret vigtigt, hvad hesten er købt til, da man som sælger f.eks. ikke må annoncere og sælge en pony som børnepony, hvis den ikke er egnet til dette. Omvendt kan sælger ikke lastes, hvis en springhest f.eks. ikke vil springe vandgrav med køber, hvis den springer det uden problemer med en anden rytter.
Det er lidt lettere med "rigtige" handelsfejl, såsom røntgenfejl eller staldfejl.
Man skal også være forsigtig med at tage sælgers vurdering for pålydende, da sælger jo gerne vil sælge hesten og derfor kan være tilbøjelig til at prøve at nedtone eller bagatelisere evt. problemer. Hvis der allerede opstår et problem ved prøveridning, bør man være på vagt og helst få sin egen undervisers vurdering også, med mindre man er meget erfaren.